Læsetid: 4 min.

Frigørelse eller fordummelse

Den første oversættelse til dansk af den franske filosof Jacques Rancière er en tilsyneladende lille fortælling om en skolelærer fra 1800-tallet, som udvikles til en kritik af vores almindelige forestillinger om lighed, pædagogik og politik
10. november 2007

Uligheden findes. Det er klart. Der er i alle situationer, møder og forløb nogen, der er overlegne og andre, der er underlegne. Det er ikke en ulighed, som benægtes. Både højreorienterede og venstreorienterede i vestlige liberale demokratier taler om 'ulighed' som et socialt problem. Men ifølge den franske filosof Jacques Rancière, hvis 20 år gamle bog Den uvidende lærer nu udkommer på dansk, er iagttagelsen indlejret i en bestemt forestilling om ulighed:

"Fremskridtet er en pædagogisk fiktion, der er blevet ophøjet til at være hele samfundets fiktion. Det centrale i den pædagogiske fiktion er fremstillingen af uligheden som forsinkelse. Underlegenheden begribes i sin uskyldighed, den er hverken løgn eller vold, men blot en forsinkelse, som man fastslår for at gøre sig i stand til at indhente den. Ganske vist lykkes dette aldrig."

Ulighed tænkes som noget, vi er i færd med at afvikle. Ulighed er en 'social arv', vi ikke har brudt endnu. Den fremstilles som et problem, vi har arvet fra før demokratiet og socialstaten, men som nu bliver mindre og mindre og antageligt til sidst vil være så ubetydelig, at problemet er forsvundet. Denne forestilling om ulighed bestemmes af Rancière som en fiktion. For hans udgangspunkt er, at pædagogikken og forvaltningen i de demokratiske samfund skaber ulighed.

Pædagogik og politik

Det er nærliggende at læse Den uvidende lærer som et pædagogisk kampskrift. Den kan læses som et opgør med det, der i en dansk fagpædagogisk kontekst er blevet 'tankpasserpædagogikken'; Det vil sige forestillingen om en lærer, der hælder viden over i eleverne. Omdrejningspunktet for Rancière er fortællingen om en Joseph Jacotot, som efter 30 år som underviser i 1818 blev bragt i en ny situation. Han skulle på universitetet i den belgiske by Leuven undervise en gruppe studerende i fransk litteratur. Ingen i klassen talte fransk, og da han ikke mestrede deres sprog, måtte han bruge en tosproget udgave af Fénelons Telemachos i undervisningen. Der viste sig nu det forunderlige, at eleverne selv lærte at læse og skrive på fransk. De havde ikke brug for lærerens forklaringer. Denne oplevelse udvikler sig for Jacotot til en indsigt: Læreren behøver ikke forklare eleverne stoffet. De kan selv nå frem til det. Og hvis læreren forklarer stoffet for eleverne, sættes en forskel mellem den, der forklarer og de, der skal have tingene forklaret. Forklaringen som pædagogisk forhold sætter en ulighed. Hvis forklaringen suspenderes, bliver uligheden også suspenderet. Rancière udfolder i forlængelse af Jacotot et ideal om 'den uvidende lærer', som ikke forklarer. Mennesket er, ifølge Rancière, en vilje, der tjenes af en intelligens. Hvis lærerens intelligens er overordnet elevens intelligens, finder 'fordummelse' sted. Hvis derimod læreren kun opererer på elevens vilje, bliver lærerens frigørende og eleven frigjort:

"Mennesket - og i særdeleshed barnet - kan have brug for en lærer, når dets egen vilje ikke er stærk nok til at sætte og holde det på sporet. Men denne underkastelse er udelukkende et forhold mellem viljer. Den bliver fordummende, når den binder en intelligens til en anden intelligens. Vi vil fremover kalde det fordummelse, når de to falder sammen."

Den forklarende lærer er fordummende, fordi han antager en fundamental ulighed mellem elevens og lærerens intelligens, som gør det til en pædagogisk betingelse, at eleven ikke kan selv, men må følge lærerens forklaring. Den uvidende lærer er frigørende, fordi han kun fokuserer på elevens vilje og indstilling til selv at lære. Når eleven siger: "jeg kan ikke", bliver det lærerens opgave at holde eleven fast og mobilisere elevens vilje til at kunne selv. Det betyder også, at enhver kan være lærer. Både arbejdermoren og akademikerfaren bør fokusere på barnets vilje, overvåge studierne og spørge til, hvad barnet har lært. Men de bør ikke formulere, hvad barnet burde have lært.

Læreren som coach

Det er som sagt nærliggende at læse Den uvidende lærer som et forsvar for den forestilling om den antiautoritære lærer som coach, der stadig synes at gøre sig gældende i folkeskolen. Men det er en forkert læsning: Rancière bruger pædagogikken som figur på selve frigørelsens problem: Hvordan kan man frigøre andre? Det vedrører sociale bevægelser, politiske bestræbelse og den intellektuelle status som offentlig figur.

Bogen er skrevet på erfaringerne fra ungdomsoprøret og den marxistiske intellektuelle bevægelse, som Rancière selv kommer fra. Tesen i bogen er, at der ikke gives en objektiv sandhed om samfund, som de intellektuelle skal docere for de uvidende masser, så de bliver frigjort fra deres 'falske bevidsthed'. Rancières pointe er, at den frigører, der gør sig selv til forklarer, kommer til at virke fordummende og nedgørende. Den forklarende frigører bliver overlegen og bestemmer dem, der skal frigøres som underlegne. Alternativet er ikke, som den pessimistiske kulturkritik har hævdet, at sættte en modsætning mellem 'den oplyste elite' og 'de emotionelle masser', hvor folket skal befries fra eliten. Alternativet for Rancière er ikke at opgive den ellers forkætrede og forhadte forestilling om frigørelse, men derimod at gentænke frigørelse som den handling, hvormed ethvert menneske bliver sig bevidst om sin 'natur som intellektuelt subjekt'. Det, der fordummer folket, er ikke deres manglende viden og uddannelse, men derimod deres egen tro på deres underlegenhed, som får dem til at sige: "Jeg kan ikke". Rancières storstilede anliggende er et opgør med uligheden på den betingelse, at fornuften er fælles. Han problematiserer uligheden ved at erklære den fundamentale lighed. Som positiv anvisning er bogen utopisk, men som kritisk replik er den stadig 20 år efter sin udgivelse præcis, aktuel og radikalt udfordrende.

Jacques Rancière: Den uvidende lærer - Fem lektioner i intellektuel emancipation. Oversat af Holger Ross Lauridsen. Efterskrift af Kåre Blinkenberg. 171 s. 149 kr. Philosophia ISBN 9788788663334

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu