Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Ild, gå med mig

Elementerne ild, jord, vand og vind var tilstede med Arcade Fire. De flød sammen med publikums blod og sanser. Og man forstår, hvordan et kollektiv kan føles som én krop
Kultur
9. november 2007

Gad vide, hvordan det føles, når man har sangen. Den sang, som fremkalder en trancelignende tilstand i menneskehavet foran scenen. Får det til at bevæge sig som én masse. Svajende. Den sang, der ligger helt perfekt i slutningen af en energieksplosion og aldrig rigtig forlader kroppen. Der får det til at risle ned ad ryggen, hver gang man genhører den. Fremkalder minder om en tilfældig aften i KB-Hallen. Kiggede medlemmerne af Arcade Fire mon på hinanden i tavshed, da de sidste akkorder til "Wake Up" var nedskrevet. Bevidste om, at de havde den. Eller er det først noget, man opdager, når man spiller den for levende mennesker? Som lytter havde man det i hvert fald på fornemmelsen. Siden bandets andet udspil "Funeral" lå i afspilleren første gang og "Wake Up", langsomt begyndte at bygge sig op og snige sig ind i bevidstheden og siden pludselig dukker op som en nynnen over opvasken, foran computeren eller i badet. Den her sang er hypnotiserende. Og det var den.

Måske mærkeligt at begynde en anmeldelse med det sidste nummer fra en koncert. Kulminationen. Men opførelsen af Wake Up kendetegnede oplevelsen. Arcade Fire er energi i ren form. Naturren. Det virkede helt logisk, at de videoer, der blev afspillet på bagvæggen var domineret af elementerne. Vand, der blev blodrødt. Måske for at finde ind til den instinktive måde Arcade Fire arbejder på.

Der er uendeligt mange instrumenter i spil hos bandet: horn, violiner, orgel, trommer, guitar, kontrabas osv osv. Men detaljerne er svære at høre. Der er ikke reserveret lange passager til en klagende violin. Instrumenterne er alle en del af helheden, af kollektivet. Den dårlige lyd i KB-Hallen har sikkert ikke hjulpet, men det er nu heller ikke Arcade Fires hensigt at fremhæve nogen frem for andre eller andet. De er én krop, og instrumenterne ligger i lag. Det giver en massiv og overvældende lyd, som til sidst bliver til en naturlig del af kroppen, en forlængelse af det fysiske. Det blev især tydeligt under numre som "Neighborhood #3" fra Funeral og "No Cars Go" fra den seneste plade Neon Bible.

'I er sgu til koncert'

Når den slags intensitet kombineres med en eksplosiv sceneoptræden, hvor forsangeren spæner frem og tilbage på scenen, og der slåes rytmer på scenestilladset, så kan publikum bare stå tilbage og forsøge at følge med via håndklap. Overvældet og noget så banalt som imponeret. Det har formentlig også været hensigten, da de besluttede at tage et fuldblods pibeorgel med, så selv da den noget roligere "My Body Is a Cage" skulle sætte tempoet ned i bare fem minutter, var det med en prægnant tilstedeværelse af lyd. Arcade Fire slap ikke velvilligt taget i publikum. Og da det blev for meget for forsanger Win Butler, at træsæderne i hallen var blevet for fristende for nogen, så opfordrede han dem straks til at "Act like you're at a fucking concert." De forventer den samme dedikation fra deres publikum, som de selv lægger i det. Og der er ingen tvivl om, at de syv bandmedlemmer plus det løse har ment dette alvorligt længe, selv om de først fandt sammen i 2003. Det er den eneste forklaring på, at det hele virkede som en leg. Den spinkle Régine Chassagne trallede lystigt rundt og skiftede instrument ved hver anden sang og lagde en smukt skinger stemme til rådighed. Der er nogle ægtepar, der starter køkkenhave, når de bliver gift. Win Butler og Régine Chassagne startede den type band, der sikkert når at fejre kobberbryllup inden noget lignende manifesterer sig igen. Et kollektiv af mennesker, der formår at inkludere publikum i et fællesskab, der aldrig føles fremmed. Selv om man aldrig havde været der før, føler man sig hjemme. Og på vej ud af hallen havde man fornemmelsen af at have vinket farvel til en god ven. Men heldigvis sad "Wake Up" stadig i kroppen og vil gøre det længe. Pludselig dukker den op, mens man finder blokken frem, husker tilbage, går i ét med teksten og afleverer en artikel.

Arcade Fire - KB-Hallen, København, onsdag aften.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En forsinket tak for en meget rammende beskrivelse af koncerten. Jeg er især glad for, at den fanger det unikke ved Arcade Fire og indser hvor stort og nyskabende dette orkester faktisk er.
Man må spørge sig selv hvilken guddommelig tidslomme denne gruppe ganske unge mennesker har befundet sig i?

En forsinket tak for en meget rammende beskrivelse af koncerten. Jeg er især glad for, at den fanger det unikke ved Arcade Fire og indser hvor stort og nyskabende dette orkester faktisk er.
Man må spørge sig selv hvilken guddommelig tidslomme denne gruppe ganske unge mennesker har befundet sig i?