Læsetid: 1 min.

Kalder Karla

9. november 2007

Der er ting, der ikke hænger sammen, personer, som ikke forklares, ujævnt skuespil og firkantede konflikter i Charlotte Sachs Bostrups mildest talt forudsigelige Karlas kabale, en filmatisering af Renée Toft Simonsens børnebog med samme titel.

Alligevel blev jeg forført af den jordbundne historie om en viljestærk, 10-årig pige, Karla (Elena Arndt-Jensen), der op til jul forsøger at forlige sig med en veritabel kabale af forvirrende familieforhold: Mor og far er skilt og kan ikke sammen, far er alkoholiker, lillebror er irriterende, og mor er gift med Leif, der også har en lille dreng.
Det er prototypen på den moderne, sammenbragte familie, Karla lever i, men den er ikke nem at forlige sig med, når ens mor og stedfar ikke har tid til at jule, far falder af vandvognen, og veninden overfor synes at have den perfekte familie.

Loyal skildring
Det skyldes sikkert, at jeg selv er fraskilt, og at mine børn lever sammen med mor, stedfar og ny lillesøster. Men der var scener og situationer, der forekom mig ganske ægte, og hvor både Elena Arndt-Jensen og Allan Olsen i rollen som Karlas far ramte den følelse af afmagt og ensomhed, man indimellem kan stå med, når man skal aflevere sine børn efter en kun alt for kort weekend.

Ud over samspilsramte fædre tror jeg også, at især drenge og piger på alder med Karla vil få noget ud af Karlas kabale, der bestemt ikke er fejlfri, men er loyal over for pigens verden og har mange fine observationer omkring det komplekse forhold mellem mødre og døtre, fædre og sønner og stedbørn og stedforældre.

Det er der desværre ikke så mange andre film, der har.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer