Læsetid: 2 min.

Levende og forslået

Sound of Choice: Låget af knoppen og ned med de vilde, mærkelige musikalske planter i hjernemulden; en knopskydende musik, man bliver lykkeligere og klogere af
28. november 2007

En næsten tom klub i Odense på en regnfuld fredag. Skal der en livlig fantasi til at forestille sig, at der kan komme liv i det lokale? En stålstrenget guitar på en stol, et saxofonstativ, trommer og elektronisk isenkram. I kød og blod bliver det til Sound of Choice, dansk eksperimenterende jazzgruppe med international klasse: Hr. Poulsen (Hasse) på guitar, Hr. Lundin (Fredrik) på sax, fløjte og elektronik, og Hr. Juul (Lars) på slagtøj og flere dimser. Gruppen kommer fra koncerter i Frankrig med fyldte koncertsale og mediebevågenhed. Der serveres herlige sager fra scenen. Men vi er kun få til at frådse. Hvor er de andre? Findes der virkelig ikke et større publikum med oprigtig nysgerrighed i Fyns største by? Hvor mange accenter er der på et trommeskind, der gnides med en kost?

Syngende krage

De mindste ting bliver væsentlige i gruppens laboratorium, hvor improvisation krydser komposition på stedet. Publikums ører bliver store, trioen mestrer ubesværet energien og det musikalske flow fra det ene til det andet. En gammel guitar står oprejst på Hr. Poulsens lår. Han spiller den som en cello med bue med sine lange gibbonhænder. Bedstemor ville nok blive bange og smide katten ud, og vist er Hr. Poulsen ikke symfonisk musiker, men melodien klinger så fint som en nål, der knipser sig igennem en broderet pude. Den vil kysse fløjtens sang. Og rolige Hr. Lundin lader fløjten kysse igen med dejlige smækkende læbelyde, som konen går glip af. Så manipulerer han tenorsaxofonen med effektboks og drejeknapper: en syngende krage på et rustent samlebånd. De spiller overrumplende blues, så Hendrix fryder sig i det hinsidige. Senere lader Hr. Poulsen fingrene hvirvle sprødt som små vandløb. Lyset glimter i guitarens lak. Saxofonen synger, og Hr. Juul bruger de bløde køller forsigtigt på bækkenerne.

Fascination af rugby

Gruppen skjuler ikke sin rugbyfascination. De spiller en hyldest til Monsieur Paparemborde, den legendariske, franske rugbyspiller fra 1980'erne. En guitarstreng brister i kampens hede. Den hænger og slasker som et billede på denne levende og forslåede musik. Det tager kun 38 sekunder at skifte strengen. Efter koncerten samler jeg den lille papirpose op fra gulvet. Den knitrer mellem fingrene. Det er også en lyd, som kunne bruges af Sound of Choice - eller John Cage, Pierre Schaeffer, Brian Eno, Radiohead eller Jerry Gold-smith fra Abernes Planet. Der er åbenhed i den moderne eksperimentjazz. Seriøse bestræbelser vil nærme sig hinanden og skabe ny, knopskydende musik. Hr. Poulsen taler om Monk og Greenwich Village, og musikken flyder organisk videre, og Fredrik hvisker: "stille" med ekko på, og en brusen prikker små huller i hjerneskallen.

I dagene efter er skriveren stadig fuld af smilehuller. Vi talte ikke minutterne og sekunderne, vi glemte alt om dem. Nok fordi de havde værdi hver og ét.

Sound of Choice, Jazzhus Dexter, Odense, fredag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu