Man behøver ikke at være sportsfanatiker for at nyde de syv sportsdokumentarfilm af Jørgen Leth, som lige er udkommet på dvd fra Det Danske Filminstitut i et elegant bokssæt.
Instruktørens visuelle og poetiske tilgang til både dokumentarfilmen og de sportsgrene, han fortæller om - cykelløb, bordtennis og pelota - gør filmene til fascinerende studier i bevægelse, teknik, talent, koncentration, strategi, sejr og nederlag.
Men det hjælper bestemt på oplevelsen af filmene, hvis man deler Leths kærlighed til sport, ikke mindst cykelløb, og derfor gerne følger med ind i det mytologiske landskab, hvor han som alvidende, analyserende og fortolkende fortæller med forholdsvis få og rammende hovedsætninger placerer sine hovedpersoner og deres dedikerede forsøg på at overgå sig selv og hinanden.
De tre første film i boksen er de klassiske cykelfilm, En forårsdag i helvede (1976), Stjernerne og vandbærerne (1974) og Den umulige time (1974), der peger frem mod Leths mangeårige virke som cykelkommentator og understreger hans evne til at se og sætte smukke og begavede ord på det intense møde mellem menneske og maskine og den øvelse i fysisk og psykisk udholdenhed, et cykelløb er.
Storslået fortælling
Stjernerne og vandbærerne foregår under det årlige Giro d'Italia og er ikke mindst en grundig indføring i hele det (medie)cirkus, der omgiver professionelt cykelløb. Titlen hentyder til det strenge hierarki, som rytterne er inddelt i, og hvor vandbærerne, hjælperytterne, skal assistere stjernerne, holdets kaptajn, i at opnå så fordelagtig en position i løbet som muligt.
Den danske enkeltstarts-ekspert Ole Ritter er hjælperytter for holdkammeraten og kaptajnen Francesco Moser, men samtidig også selv en af stjernerne, der heltemodigt prøver at udfordre den belgiske cykellegende Eddy Merckx, som dominerer løbet fra første dag og viser sig at være umulig at vælte af pinden.
En forårsdag i helvede handler om det berygtede og legendariske éndagesløb Paris-Roubaix, og denne gang har Jørgen Leth allieret sig med en veritabel hær af fotografer, der styret af Dan Holmberg og placeret forskellige steder på ruten, i følgebiler og helikoptere og på motorcykler indfanger så meget af det naturlige drama som muligt og giver instruktøren mulighed for at skabe en storslået, lyrisk fortælling om cykelrytterne, der uden at tøve kaster sig ud på de farlige, brostensbelagte veje i al slags vejr for at demonstrere, hvilket stof de er gjort af.
Land og folk
Teknologien har overhalet Leth indenom - eller rettere: Han var forud for sin tid - og i dag er det på tv muligt at se alt det, man sædvanligvis ikke kunne for 30 år siden, og som gjorde hans film så banebrydende. Og En forårsdag i helvede er stadig en medrivende og velskabt dokumentarfilm, som trænger ind bag facaden og får beskrevet også det psykologiske, taktiske spil cykelrytterne imellem.
Ligesom Stjernerne og vandbærerne er den lavet, før dopingspøgelset for alvor stak sit grimme hoved frem - selv om de sikkert var på et eller andet alle sammen, også suveræne Merckx - hvorfor der er et skær af uskyld og ægte bedrift over rytternes anstrengelser på de italienske landeveje.
Det samme gælder den noget kortere Den umulige time, der følger Ole Ritters heroiske forsøg på at generobre timerekorden - den afstand, man kan tilbagelægge på en time på en cykelbane - fra Eddy Merckx. Ritter, der havde rekorden i slutningen af 1960'erne, inden Merckx tog den i overlegen stil, kommer tæt på, men må give fortabt efter tre forsøg.
At man ikke behøver at tale om politik for at fortælle en politisk historie er Pelota (1984) et strålende eksempel på. Filmen handler om det baskiske boldspil pelota a mano, en slags squash med hånden, hvor to mand eller to hold á to mand spiller mod hinanden. Pelota er en vigtig del af baskernes selvforståelse, og fordi der overalt i Baskerlandet kan ses overmalede, spanske vejskilte og pelota-baner udsmykket med ETA-slagord og -graffiti, får man gennem Leths film og hans sans for detaljen ikke blot beskrevet en sport, men også et land og et folk.
Åndelig broder
De sidste film i boksen handler om henholdvis kinesisk bordtennis - fra et besøg i Danmark af de største af 1960'erne og 1970'ernes stjerner - og om en af Jørgen Leths åndelige brødre, tennisspilleren, journalisten og kunstneren Torben Ulrich, der selv er fascineret af sport som kunst og af bevægelsen i forhold til menneskekroppen.
Med bokssættet følger en lille booklet, hvori Kim Skotte skriver om Leths sportsfilm, mens Henrik Jul Hansen fortæller om tilblivelsen af En forårsdag i helvede. Det er underholdende og informativ læsning, men da restaureringen og udgivelsen af alle Leths film er en bekostelig og storstilet affære - der kommer syv bokssæt i alt, hvoraf dette er nummer to - er det lidt skuffende, at der ikke er mere ekstramateriale - som f.eks. et udtømmende, filmet interview om sport med manden, Jørgen Leth, selv.
The Jørgen Leth Collection: Sportsfilmene. Region 0. Det Danske Filminstitut
