Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

En mesterlig fortolker af det moderne USA

Det skulle være så godt. Men USA er på vej til at blive splittet, og vor helt har fået cancer i sidste del af Richard Fords trilogi om Frank Bascombe
Uvished. Richard Fords roman udspiller sig i dagene efter præsidentvalget mellem Bush og Gore, mens stemmerne stadig tælles manuelt op og uvisheden lurer. Nationen er på vej mod splittelse og 11. september 2001-paranoia.

Uvished. Richard Fords roman udspiller sig i dagene efter præsidentvalget mellem Bush og Gore, mens stemmerne stadig tælles manuelt op og uvisheden lurer. Nationen er på vej mod splittelse og 11. september 2001-paranoia.

Kultur
22. november 2007

Richard Ford (f. 1944) hævder, at Som landet ligger er sidste opus i beretningen om Frank Bascombe, den sludrevorne, stoiske og flinke ejendomsmægler, vi tidligere har mødt i Sportsjournalisten (1986) og Uafhængighedsdag (1995).

Hvordan romanen ender, og om det også rent konkret er enden på livet for Frank Bascombe, skal naturligvis ikke røbes her, men i hvert fald gør han, Frank, det klart fra starten af Som landet ligger, at han ikke selv er klar til at sige farvel.

Allerede på side ét beretter han om en artikel, han har læst, om en kvinde, der, inden hun blev myrdet, var blevet spurgt af morderen, om hun var klar til at møde sin skaber.

Artiklen nager Frank, der stiller sig selv samme spørgsmål. Ville han være klar?

"Nej, ved du hvad, ikke rigtig. Det tror jeg faktisk ikke. Ikke rigtig endnu," lyder hans svar.

Oddsene er imidlertid imod den nu 55-årige Frank Bascombe. Ikke blot har hans anden kone, Sally, som vi mødte i Uafhængighedsdag, forladt ham til fordel for den mand, alle havde regnet med, var gået bort for 30 år siden, han har også fået konstateret prostatacancer.

Det har nu ikke ændret ved hans pragmatiske filosofi om ikke at spekulere for meget over årsagerne til problemerne: "Når man begynder at lede efter årsager til, at man har det dårligt, skal man holde sig væk fra skabsdøren," som han selv formulerer det (med den yderst kompetente oversætter Arne Herløv Petersens hjælp).

Træffer ingen valg

Men som vi ved, så er det ikke altid, Frank er til at stole på. Blandt andet bilder han sig ind, at han "livet igennem har foretaget valg", selv om sandheden vel snarere er, at han altid ender med at male sig selv op i et hjørne, fordi han netop ikke træffer et valg, men derimod retter ind efter, hvad tilværelsen byder ham. Han tager groft sagt tingene som de kommer, også selv om de ikke lige passer ind i de planer, han bilder sig ind, at han ikke lægger.

Det er der flere eksempler på i Som lander ligger; lad os nøjes med det, hvor han pludselig befinder sig hos sin første ekskone, som her 17 år efter, at de gik fra hinanden, erklærer ham sin kærlighed. Frank er rystet. Hvad skulle det nu til for? I stedet for at melde ud, hvad han mener, forbander han sig selv, at han ikke har holdt sig fra hende - "Lærer vi aldrig noget som helst?" - og indvilliger i at holde Thanksgiving-middag med hende og deres to fælles og nu voksne børn.

Det er i forberedelserne og ugen op til denne sammenkomst, at romanen finder sin spinkle narrative rygrad, men som i de forrige bind er det i Franks detaljerede observationer af samfundet og i hans fysiske og verbale afstikkere til dette og hint - begravelser, børn, boliger, politik, kvinder, barer, biler osv. - at dramaet finder sin dirrende nerve, og Richard Ford træder i karakter som en mesterlig fortolker af de spændinger, store som små, der driver det moderne USA.

Bush vs. Gore

Vi skriver 2000, nærmere bestemt dagene efter præsidentvalget mellem Bush og Gore, men det er endnu ikke afgjort, hvad pokker der er foregået ved stemmeurnerne i Florida, og ingen er derfor helt klar over, hvem der bliver USA's næste præsident.

Akkurat som Bascombe, der fejlagtigt bilder sig ind, at han har nået den alder, hvor han har gjort de fejltagelser, der kan gøres i livet, synes det også som om, USA har svært ved at slappe af og nyde arven efter de økonomisk fede år i 90'erne.

Der er stadig lidt gang i ejendomshandelen, hvilket Frank og hans ansatte, Mike - "en treogfyrreårig tibetaner, der er klædt som en golfspillende mafioso og har et irsk navn" - nyder godt af.

Men hvor der engang var åbne marker og gæstfrihed på egnen, er der nu adgang forbudt-skilte, ligesom der på hospitalet, hvor hans søn Ralph i sin tid gik bort, er blevet sprængt en bombe. Frank selv er såmænd heller ikke bleg for at uddele øretæver på en beværtning, og helt galt går det til slut, da en af naboerne trækker en pistol -

Ja, så røber vi ikke mere, men konstaterer blot, at på samme måde som Sportsjournalisten og Uafhængighedsdag på godt og ond afspejler Reagans USA, fokuserer historien om den 55-årige Frank Bascombe om en snart splittet nation på vej mod 11. september 2001-paranoia.

Bascombe spekulerer romanen igennem på, om han har fået nok ud af sit liv. Døm selv. Med sin trilogi om Frank Bascombe har Richard Ford skabt en af den moderne amerikanske litteraturs mest unikke hverdagshelte og et vægtigt værk, der hermed finder sin elegante og tankevækkende afslutning.

Som landet ligger er båret af en vidunderligt velformuleret, lun og intelligent stemme, der visse steder måske er lidt lang i spyttet, men til gengæld - og i modsætning til så mange andre mandhaftige amerikanske litterære røster - insisterer på, at livet skal leves med kvinder og børn, med biler, smerte og supermarkeder og besværlige regler, der ikke lader sig definere lige så enkelt, som det gøres på slagmarken, på landevejene eller i bokseringen. Du er simpelthen i godt og inspirerende selskab med Frank Bascombe.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her