Læsetid: 1 min.

Når mor myrder

23. november 2007

Blot ét sølle bogstav adskiller jo ordene ’mor’ og ’mord’, ’moder’ og ’morder’, og det tager Simon Staho den fulde konsekvens af i Daisy Diamond. Hygge-spreder er han ikke blevet siden sidst. I Bang Bang Orangutang kørte en far ved et uheld sin lille søn ihjel. Her drukner en ung, enlig mor og aspirerende skue-spiller, Anna, sit uafladeligt grædende spædbarn. Noomi Rapace yder en uforfænge-lig og uforfærdet præstation som Anna, hvis ultimative udåd samtidig vidner om den tvivl og sårbarhed, som filmens øvrige figurer mangler. Svenske Anna er alarmerende nok den ene-ste, man kan holde med, for-di Staho pisser i egen rede – og leverer et indlæg i ind-vandrerdebatten? – ved at lade en række danske kän-disser tegne et portræt af filmbranchen som uendeligt brutal.

Antikandidat

Filmens mest interessante punkt er det jerngreb, Staho og medforfatter Asmussen – som også skrev en kvinde helt ud i tovene i Breaking the Waves – tager i mor-spædbarn-relationens tabu-belagte følelser for derefter at kyle dem ud i lyset. Gan-ske vist benytter de løbende et lettere desorienterende metagreb, som lige tager toppen af tragikken, men Daisy Diamond ligner stadig den perfekte anti-kandidat til babybio-repertoiret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu