Læsetid: 5 min.

Opgør med myten

Westernlegende. Andrew Dominiks western-drama 'Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford' er en begavet og både brutal og poetisk udforskning af mord og myter
Westernlegende. Andrew Dominiks western-drama 'Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford' er en begavet og både brutal og poetisk udforskning af mord og myter
2. november 2007

"Jeg ved ikke, om du vil være mig, eller om du vil være ligesom mig," siger den 34-årige outlaw Jesse James (Brad Pitt) på et tidspunkt til sin blot 19-årige beundrer, Robert Ford (Casey Affleck), i new zealandske Andrew Dominiks usædvanlige, begavede western Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford.

Historien om de berygtede togrøvere og mordere, vilde Jesse James og hans ældre, mere fornuftige bror, Frank, og deres bande af mere eller mindre triggerhappy slyngler har været fortalt mange gange - den er af det stof, som gør gode westerns. Men det er første gang, at en film graver så dybt i psykologien hos og forholdet mellem Jesse James og manden, der endte med at skyde ham i ryggen i hans hjem i Missouri den 3. april 1882.

Brad Pitt, der også har produceret filmen, har sagt, at den "mere er et psykologisk drama end en western. Den skildrer et mords anatomi og dets konsekvenser."

Samtidig giver det langsomme tempo - filmen varer 160 minutter - Roger Deakins farvemættede, smukke billeder og den ofte suggestive musik - af Nick Cave og Warren Ellis - Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford en lyrisk dimension, som er sjælden i så brutal og illusionsløs en western, men klæder det menneskelige drama.

Sammensatte personer

Robert Ford har det meste af sin barndom og ungdom forgudet Jesse James, dyrket ham som sin store helt, lavet lister over ligheder mellem sig selv og Jesse James, klippet artikler ud af aviser, og da han som 19-årig får mulighed for at slutte sig til Frank og Jesse James, da de to brødre vil begå deres sidste kup, er det en drøm, der går i opfyldelse for Robert Ford.

At det et år senere, som titlen mere end antyder - og filmens prosaiske fortæller understreger - ender med, at Robert skyder Jesse, gør kun historien endnu mere interessant og tjener som den dramatiske motor i Dominiks film, der er baseret på en bog af Ron Hansen og i hvert fald handlingsmæssigt ligger rimelig tæt på det, man i dag mener skete i virkeligheden.

Ingen af James-brødrene er trygge ved Robert Fords insisterende væsen, uhildede ambitioner og åbenlyse betagelse af Jesse og den viden om brødrenes bedrifter, han har fået gennem billige spændingsbøger. Casey Affleck leverer en fantastisk nuanceret, intens præstation som Ford, der er lige så sammensat, plaget og farligt et menneske som Jesse James.

Ford angler efter anerkendelse, og når den unge opkomling til at begynde med bliver sat på plads af både Frank (Sam Shepard) og Jesse, har man fornemmelsen af, at han er lige ved at græde. Han er altid blevet drillet på grund af sin Jesse James-fascination, og man fornemmer, at han ikke skal presses alt for meget, før han knækker. Affleck lader os hele tiden få nogle små glimt af, hvor sårbar Ford egentlig er - hans øjne flakker, hans kropssprog er uroligt - og hvor meget det betyder for ham at være sammen med Jesse.

Revisionisme

James-bandens sidste togrøveri giver ikke ret mange penge, men koster en togfunktionær livet, og Frank forlader Jesse, der til gengæld trækker sig tilbage til sin kone (Mary-Louise Parker), sine to børn og et liv som 'forretningsmand' i Kansas City. Robert Ford, hans bror, Charley (Sam Rockwell), og Jesses fætter, Wood Hite (Jeremy Renner), bliver hængende i håbet om at blive fuldgyldige medlemmer af hans bande.

Men Jesse er ikke kun den farverige eventyrforbryder, Robert havde drømt om. Han er også en paranoid, labil voldspsykopat, der håner Ford og er overbevist om, at alle er ude på at forråde ham. Hvilket de faktisk også er - ingen kan stole på nogen, heller ikke Jesse eller den forsmåede Robert Ford, som selv gerne vil være berømt og indgår en aftale med Missouris guvernør, der ligger i åben krig med Jesse James, om at fange den berygtede togrøver og morder.

"This is the west, sir. When the legend becomes fact, print the legend," siger en journalist til James Stewarts senator i John Fords westernklassiker The Man Who Shot Liberty Valence (1962), der ligesom Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford handler om, hvordan det i høj grad er myterne, der har skabt det billede, de fleste mennesker har af Det Vilde Vesten.

Det er de myter, som den moderne, revisionistiske western, fra Clint Eastwoods De nådesløse (1992) og frem, gør op med. Og det er den 'tradition', Andrew Dominiks film fornemt skriver sig ind i, samtidig med at den indirekte kommenterer et nutidigt, amerikansk samfund, hvor galopperende paranoia og medieskabte myter stadig er fremherskende tendenser. Og hvor nuancer og gråzoner helst ikke er noget, man beskæftiger sig med.

Selvmord

For man må ikke glemme, at Jesse James er en samvittighedsløs slyngel og koldblodig morder, der terroriserede sine omgivelser, skyder sine fjender i ryggen og kun er blevet en helt, fordi medierne spillede med på Jesses billede af sig selv som en ædel oprører, der blot fortsatte borgerkrigen mod unionstilhængerne.

Alligevel ønskede eftertiden at huske Robert Ford som en kujon, der skød den ubevæbnede Jesse James i ryggen. Men Dominik giver Ford et andet eftermæle - filmens titel er ironisk - ved på et tidspunkt at lade Jesse James tale om selvmord og senere være helt klar over, hvad Ford har i sinde: Manden med de seks sanser lægger sit pistolbælte fra sig og stiller sig op på en stol for at støve et billede af med ryggen til Ford, der ryster af skræk, da han spænder hanen på den skinnende revolver, Jesse kort forinden har foræret ham.

(Mordet er i detaljer beskrevet i et brev, som Ford skrev til Missouris guvernør.)

Jesse James er også blevet træt af sin egen myte - "det er noget vrøvl," siger han til Ford, da denne læser op af en artikel om brødrene James' eventyr - og af hele tiden at kigge sig selv over skulderen. Brad Pitt, der aldrig forfalder til udvendigt spil, gør ham på én gang charmerende og frastødende. Man ved aldrig, hvor man har Jesse; de isblå øjne og det hærgede ansigt fortæller adskillige, modstridende historier om, hvem han egentlig er, og man forstår sagtens, hvorfor han - og Pitt - er blevet så stor en stjerne.

Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford. Instruktion og manuskript: Andrew Dominik. Amerikansk (CinemaxX, Dagmar, Empire og Palads i København og en håndfuld biografer i provinsen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu