Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Psykologisk realisme og grimhed

Ung fransk litteratur på dansk er efterhånden et særsyn. Forlaget Per Kofod præsenterer to unge franske analyser i skarptskåren prosa
Ung fransk litteratur. 32-årige Claire Castillon og 35-årige Nicolas Fargues er begge bogaktuelle. Fælles for dem er den analytiske energi i stilen samt forskellige grader af desillusion om det intime samliv i og uden for ægteskabets rammer.

Ung fransk litteratur. 32-årige Claire Castillon og 35-årige Nicolas Fargues er begge bogaktuelle. Fælles for dem er den analytiske energi i stilen samt forskellige grader af desillusion om det intime samliv i og uden for ægteskabets rammer.

Kultur
16. november 2007

Vi er ikke forvænt med oversættelser af ung fransk litteratur, så det er et friskt pust - hvis ikke en ram ånde af grusomhed, der slår læseren i møde fra to samtidigt udkomne og ensartet udstyrede prosabøger fra forlaget Per Kofod, henholdsvis den 32-årige Claire Castillons noveller Insekt og den 35-årige Nicolas Fargues' roman Jeg var bag dig. Bag sig selv har de hver fem-seks estimerede bøger. Fælles for dem er den analytiske energi i stilen, forskellige grader af desillusion om det intime samliv i og uden for ægteskabets rammer. Jeg-fortællerne er rasende optaget af lakoniske eller lidenskabelige konstateringer, forklaringer og bortforklaringer.

Mikroskopi

Insekt er fællestitlen for Claire Castillons 19 korte noveller og hentyder direkte til én, hvor kvinden har en velbegrundet mistanke til sin mand om incest, og hendes samling af miniatureinsekter sætter et krybende fantasiliv i gang. "Jeg vil ikke have, at han rører hende igen. Jeg vil ikke have, at han forlader mig." Det er hendes dilemma i en nøddeskal eller en glasæske.

Alle novellerne er monologer, koncentreret om mor-datter forholdet, mest ellers set fra dattersynsvinklen, og det er ganske oprivende og sviende som hvepsestik, en skriftens skånselsløse dissektion, som når datteren væmmes og frastødes af moderens kræftsygdom og i et andet tilfælde tror, at det er forstillelse. Her er også teenagerens grænseløse irritation over moren, der vil være hendes jævnaldrende veninde, eller en dyb flovhed over hende, der nævenyttigt vil med på skolerejse, men i al emsighed vinder kammeraternes sympati. Så er der pigen, der føler sig dybt forladt på børnepension, og hende, der opdager, at hun er adoptivbarn. En bliver overfodret med piller og klæbende omsorg, en anden bliver forladt som nyfødt under et fødselstraume. En 20-årig sinke opfatter, at moren vil flytte med sin elsker. Man finder moren hængt i trappens gelænder. Selvmord, mener politiet.

Mellem minimale incitamenter til morderiske forsøg er skalaen vid og ubegribeligt facetteret i klassiske konflikter og raffinerede varianter med opgivelse, resignation og relativt få forsoninger som muligheder. Mændenes rolle er lidet flatterende, fordægtig eller tavst underspillet. Det er frysende dygtigt fremstillet, skrevet med koldsindig desperation, sarkasme og tildækket ømhed. 'Til min mor!' lyder tilegnelsen.

Symmetrisk utroskab

En anden nyhed fra Frankrig er Nicolas Fargues' roman Jeg var bag dig.

"Jeg var bag dig" står der på en seddel med mobilnummer, som jeget får overrakt af tjeneren under middagen. Nu er hun forsvundet. Var hun smuk?, vil han vide. Han er på nogle dages besøg hos sin fraskilte far i Toscana, for første gang alene under sit ti-årige ægteskab med den sorte skønhed Alexandrine og deres to børn. Og det er krisetider, betror han et uidentificeret du, der ikke mæler et ord, men kender dem godt. Hjemme i Tanambo, et fiktivt eksotisk sted, har han udført et uelegant sidespring og underkastet sig Alex' ydmygende hævn med en sort superelsker i Kodong, som jeg heller ikke kan finde på kortet. Han plager sig selvfølgelig med saftige fantasier, hvad hun understøtter ham i, som den dominatrice hun er.

Hans omstændelige og detaljerede bekendelser og forsøg på indsigt er meget spændende udredet gennem hans flæbende retfærdiggørelse og accept af alle mulige, udspekulerede og grove afstraffelser. Han snakker forførende godt for sig over for tilhøreren, men er ganske forloren og til fals for sin forfængelighed. Og under sin idelige erklæring om sin dybe, afhængige kærlighed til Alex, er han selvfølgelig dér i Italien netop et let offer for fristelsen til et uforpligtende eventyr. Logikken i handlingsgangen er ubønhørlig. For dejlig er den unge studerende med den dristige seddel. Og sådan er den egentlige kærlighed, han nu begynder at opleve i nætter og dage (hmm!). Vejen hjem til nye ægteskabelige torturscener og kvaler med at træde i karakter er så spændingsskabende udformet, at det vel er synd at røbe udfaldet af miseren. Det vigtige er, at en forløjet og umoden skikkelse og banal menneskeiagttager, som gør læseren dybt mistænksom, dog vinder ved nærmere eftersyn.

Jeg havde længe Camus' falske bekender fra romanen Faldet i tankerne, men vor unge, anonyme helt er mere a justified sinner. Det er dog stadig læserens sag at fortolke og dømme i sagen om samlivets magtspil. Præmisserne er lagt veltalende frem.

Fortælleren har sine egne litterære referencer. Houellebecqs Plateforme er nærliggende. Scenerne fra ægteskabet peger også ind i Strindbergs og Bergmans Scener fra et ægteskab. De belyses fra en anden vinkel i Claire Castillons noveller. Godt nyt fra Frankrigs litterære scene, fint lagt til rette af de to nedennævnte oversættere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her