Læsetid: 3 min.

Ren retorik

Robert Redfords nye film, det politiske drama ’Lions for Lambs’, er fuld af væsentlige diskussioner, men er desværre alt for klodset og didaktisk
Robert Redfords nye film, det politiske drama ’Lions for Lambs’, er fuld af væsentlige diskussioner, men er desværre alt for klodset og didaktisk
9. november 2007

Han vil os det godt, Robert Redford, ingen tvivl om det. Han er, som store dele af det amerikanske filmmiljø, mod krigen i Irak og Afghanistan og bekymret over magthavernes åbenlyse ringeagt for borgerne og de demokratiske spilleregler, som har været tilfældet gennem de seneste år, især i USA. Og det har han nu lavet en film om, Lions for Lambs, der er et beundringsværdigt ambitiøst forsøg på at anskueliggøre, hvad det er, der er galt med præsident Bushs politik, hvorfor det er vigtigt at tage stilling og blande sig i debatten, og hvordan medierne i udstrakt grad har ladet sig manipulere og spillet med på Bushs disharmoniske melodi.

Det er en film om, »hvordan idealisme, politik og krigens grimme realiteter mødes,« som en britisk anmelder for nylig skrev, og man kan ikke andet end give Redford og hans manuskriptforfatter, Matthew Michael Carnahan, ret i, at meget er skidt, og noget bør gøres.

Derfor er det også ærgerligt, at Lions for Lambs ikke er nogen vellykket film. Carnahans manuskript er fuld af væsentlige diskussioner, begavede argumenter og skarpe replikker, men filmen mangler i den grad interessante personer og en stærk historie, der kan bløde det, der nu bliver en alt for didaktisk form, op.

Debatkonkurrence
Lions for Lambs består af tre parallelle handlingsforløb: I det ene forsøger en garvet universitetsprofessor, Stephen Malley (Redford), at overbevise en intelligent studerende, Todd (Andrew Garfield), om, at han skal bruge sine evner til at gøre en forskel – ikke bare til at få et fedt job og tjene masser af penge. Malley fortæller Todd om to af sine tidligere elever, Ernest og Arian (Michael Peña og Derek Luke), to idealister, der havde gode ideer, men til Malleys store sorg lod sig indrullere i hæren, fordi de mente, at dér kunne de gøre en forskel.

I det andet forløb følger man Ernest og Arian, der er blandt de soldater, som danner fortrop i en ny, ambitiøs militær offensiv i Afghanistan sat i værk af en fremadstormende, republikansk senator, Jasper Irving (Tom Cruise). I filmens tredje forløb forsøger Irving at få den garvede journalist Janine Roth (Meryl Streep) til at se det vigtige og rimelige i den nye plan, og selv om hun er kritisk og hurtigt gennemskuer Irvings enøjede Bush-retorik – »vil du vinde krigen mod terror? Ja eller nej!!« spørger han på et tidspunkt – er han samtidig så overbevisende og veltalende, at hun er lige ved at falde for ham og for hans sag.

Det er denne del af Lions for Lambs, der fungerer bedst, ikke mindst takket være Cruise og Streep, som leverer stærkt spil og virker mindre, som om de deltager i en debatkonkurrence på retorikstudiet end de øvrige medvirkende. Cruises ungdommelige energi og charme og Streeps erfaring og skepsis står godt til hinanden.

En del af problemet
Mest problematisk er den del af Lions for Lambs, der følger Malleys Ernest og Arian og skal give filmen en menneskelig, følelsesmæssig forankring, men som – da de to havner bag fjendens linier – kommer til at ligne en af den slags uinspirerede, oversentimentale krigsactionfilm, man allerede har set for mange af. Det er aldrig soldaternes skyld, synes Redford at sige, kun deres overordnede, og det er også, hvad filmens titel hentyder til: En hær af løver ledet af får.
Meget bedre er ikke diskussionerne mellem Redfords Malley og Garfields Hayes. Den selvtilfredse, selvbevidste, sarkastiske ungdom får en verbal opsang af 68’eren, som bestemt har gjort sit for at forbedre den verden, han lever i, og som nu prøver at give faklen videre.

Det er firkantet og utroværdigt og som taget ud af et politisk korrekt teaterstykke, hvor alle sider af en sag skal fremstilles så tydeligt som muligt, så publikum selv kan tage stilling – uden at der dog er tvivl om, hvad forfatteren bag mener. Redford og Carnahan appellerer til vores samfundssind, men selv om har de ret i, at hvis man i vores polariserede, politiserede verden ikke er en del af løsningen, så er man en del af problemet, er det ærgerligt, at det formuleres så pegebogsagtigt og klodset som her.

Med et lidt populært udtryk kan man sige, at Redford og Carnahan prædiker for de omvendte – og havde de i stedet prøvet at forføre publikum med en god historie, ikke kun retorik, ville deres argumenter have stået meget stærkere.

cmc@information.dk

Lions for Lambs. Instruktion: Robert Redford. Manuskript: Matthew Michael Carnahan. Amerikansk (Imperial i København og en række biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu