Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Sange under vintermånen

Med en overdådig live-cd fra Japan understreger italienske Enrico Pieranunzi, at hans trio med Marc Johnson og Joey Baron er blandt jazzens mest sublime. Også nyt fra Thomas Clausen Trio og en flot debut af gruppen Phronesis
Kultur
24. november 2007
Den italienske pianist Enrico Pieranunzi.

Den italienske pianist Enrico Pieranunzi.

Roberto Cifarelli

Sådan udvikler man sit sprog og sine udtryksmuligheder. Ved at prøve nye veje, ved at kaste sig ud i det ukendte. Bl.a. derfor er det værd at stifte bekendtskab med den musik, som den italienske pianist, Enrico Pieranunzi (f. 1949), er aktuel med, indspillet i Japan i foråret 2004 med sin højt profilerede trio. Live In Japan hedder dobbelt-cd'en, og her er der triomusik at hente af ypperste klasse.

Med trommeslageren, Joey Baron og bassisten, Marc Johnson udgav Pieranunzi i 2006 den dybe og smukke Ballads, et af årets vægtigste internationale jazzalbum. Også filmkomponisten Ennio Morricones musik har trioen haft under kærlig behandling på et par plader. Fire af dennes temaer er med her sammen med en række fine Pieranunzi-melodier. Og hvad angår de nye veje, så vover Pieranunzi sig her for første gang ud i nogle dristige, totalt improviserede stykker sammen med Baron og Johnson. To af disse tre improvisationer har en spilletid på over 15 minutter. Men så lange føles de ikke, for kommunikationen er nærmest telepatisk. De tre musikeres spil flettes smukt sammen og formidles energisk ud over scenekanten.

Føj, hvor godt

I Pieranunzis tilfælde viser der sig brokker af standardmelodier på vejen. I den første improvisation, "Impronippo", er det "All The Things You Are", der anes som kontur i det huggende akkordspil. I "Improleaves" er det, som titlen antyder, "Autumn Leaves", der er løs ramme for en dansende rytmisk nerve, der konstant holder én til grillen, men også en elegance, der tilgodeser den musikalske gourmets sans for detaljen, antydet som frækt serveret. Og føj, hvor spiller de dog godt sammen. Baron som en lydhør og overraskende akkompagnatør, Johnson som det intelligente fundament for musikkens puls og grundstruktur, udstyret med en musikalsk timing af sjælden høj klasse i sine soli. Og Pieranunzi selv har dette smukke og dynamiske anslag, som får melodier og fraser til at funkle, beriget af en veludviklet harmonisans. Blandt udgivelsens perler må nævnes Pieranunzis egen lyriske "Winter Moon" og Morricones tyst svævende "Ninfa Plebea". I pladens bedste stunder er der tale om en synergi-effekt, hvor de tre musikere simpelthen får det bedste frem i hinanden. Da er de på et formidlingsniveau, som kun få jazztrioer når.

Ro og kvalitet

En anden betydelig europæisk pianist er vor egen Thomas Clausen, der ikke blot er jævnaldrende med Pieranunzi, men også deler en stærk fascination af Bill Evans med ham. På pladen Back To Basics har Clausen allieret sig med to yngre medspillere, trommeslageren Karsten Bagge og bassisten Thomas Fonnesbæk. Sammen byder de på klassisk triojazz med materiale hentet fra den store amerikanske sangbog. Intet nyt, hvad det angår. Men musikken spilles med en erfaren ro og kvalitetssans, som altid kendetegner Clausens projekter. Bill Evans' skygge er tydelig her, forkærligheden for det lyriske univers, den gode melodi, der kan kæles for og præsenteres i fornemme, harmoniske omgivelser. På en måde en uanselig plade, men tidløs og slidstærk.

Kraftfuld debut

En helt ny spiller har meldt sig på banen med trioen, Phronesis, der med Organic Warfare har begået en yderst velspillet debutplade. Bag det fjerne, græske navn gemmer sig den danske bassist Jasper Høiby samt de to dygtige svenskere: trommeslageren Anton Eger og pianisten Magnus Hjorth. Høiby, der har studeret i England og stadig virker til at have hovedparten af sine musikalske aktiviteter der, er et navn, vi roligt kan skrive os bag øret; en kontrabassist med betydeligt talent og instrumentalt håndelag, der har stået for samtlige pladens 10 kompositioner. Musikken er rastløs med flyvende temaer og kriblende, cirkulerende grooves i forskellige ofte drilske taktarter. Trioen spiller glimrende sammen med højt oktantal. Høibys konstant rumsterende og elastiske basspil gør et stærkt indtryk.

Undervejs kan man godt komme til at savne den melodiske charme og spændingsudvikling, der ligger i materiale med mere lineære, sangbare strukturer. Men Høiby insisterer på sit eget univers, og det har givet pladen en musikalsk egenart og vitalitet.

Enrico Pieranunzi/Marc Johnson/Joey Baron: Live In Japan (CamJazz)

Thomas Clausen Trio: Back To Basics (Stunt Records)

Phronesis: Organic Warfare (Loop Records)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her