Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Silkesuk og seks små dunk

Jirí Kyliáns balletkreation rummer en forløsende fejlbarlighed, som bliver til et beåndet løft af Den Kongelige Ballet
Kultur
6. november 2007
Jirí Kyliáns balletkreation rummer en forløsende fejlbarlighed, som bliver til et beåndet løft af Den Kongelige Ballet

Hvis du har opgivet balletten som kunstform, så er det nu, du skal vende om og gå tilbage til Kgs. Nytorv i København. Hvis du elsker balletten som kunstform, så er det nu, du vil blive bekræftet i, at dansen kan noget, som hverken skuespillet, musikken eller billedkunsten kan alene. Hvis du før har set koreografier af Jirí Kylián, så er det nu, du skal give dig selv lov til at kaste dig ind i én lang, vederkvægende sansning. For Silk & Knife er blevet en forestilling af de helt store. Ikke en formfuldendt manifestation eller et ufejlbarligt udtryk. Ikke et grænsesprængende forsøg og slet ikke et perfekt bidrag til ballethistorien.

Men Silk & Knife er blevet et beåndet løft af Den Kgl. Ballet, så tilskuerne har fået lov til at se de superhurtige, brutaltbløde bevægelser, som Kylián er så berømt for at skabe. Så kompagniet har fået den særlige blanding af humanistisk forståelse og historisk kynisme, som Kylián barsk leverer i hver eneste bevægelsessekvens. Og så har Det Kgl. Teater fået et værk, der er skabt til dets anakronistiske selvforståelse.

Tilskuerne gennes i hvert fald først ned i de myteomspundne kældre under scenen, og når de bagefter kommer vandrende hen over scenen og finder deres pladser, er de som forandrede. Næsten pjankede. De har simpelthen fået stemt sindet til oplevelser, de endnu ikke kender; og det er vitterlig en hel del, når der er tale om garvede abonnenter, der har set det meste af det bedste – og især af det værste.

Kyssemund på jagt
Forud for premieren lovede Kylián, at han ville gøre hver eneste danser i Silk & Knife til solodanser for en aften. Det er faktisk lykkedes, på en knivsæg eller ej. Danserne stråler i hvert fald af iver og umage, og hidtil mindre synlige kroppe og ansigter træder pludselig frem af mængden og bliver vigtige: Elisabeth Dam, Giorgia Minnella, Julie Valentin, Christopher Rickert, Alexander Stæger ... Anerkendte karakterdansere får også nye strenge at spille på. Jette Buchwalds kyssemund leder i hvert fald febrilsk-vidunderligt efter Flemming Rybergs stivnede karikaturmand, endda nok uden at finde ham.

For Kyliáns bevægelser er morsomme ind til det groteske. Men de er også lidenskabelige over i det sexede. Eller hånlige hen mod det medmenneskelige. Men alle bevægelser giver en følelse af menneskelig urkraft, som virker aldeles overvældende. Når 50 dansere i røde kostumer til sidst danser synkront på scenen, kan man knap få vejret. Det er overrumplende manpower det her. Og så endda unisex, bare bryster eller ej.

Lirekassemænd
Samtidig bruger Kylián denne forestilling til at forbinde dansens elitære æstetik med verdens beske virkelighed uden for teatrets beskyttende mure. Så inden finalen afspilles en bid fra Radioavisen; forleden var det en speakerstemme om nedkæmpelsen af oprøret i Burma. Herefter gav de kæmpende danserkroppe pludselig helt andre associationer, og deres røde koftedragter kom til at ligne munkekutter.

Alligevel blev Gudrun Bojesen og Thomas Lunds afsluttende dans til Schuberts »Lirekassemanden« fra Vinterrejse en hyldest til kærligheden. Randi Stenes sang kradsede besk-smukt i ørerne, mens Bojesen og Lund skabte skønhedsømhed for øjnene. Kropslig åndelighed for humanister!

Silk & Knife vil uden tvivl løfte sig yderligere, når danserne i samlet flok får fremdanset den nødvendige præcision frem mod det sublime. Nu giver de seks kårder i Petite Mort seks små dunk mod gulvet; ideelt skal der kun lyde ét. Men som repertoiremanifestation er Kyliáns forestilling afgørende for kompagniets selvrespekt og nationalensemblets målbare berettigelse. Desuden viser Silk & Knife forskellen på at importere eksisterende, udenlandsk koreografi – og på at få skabt ny koreografi. Det er i nyskabelsen, at dansernes stolthed ligger. Sammen med nøglen til tilskuerens uforbeholdne sukken.

amc@information.dk

Silk & Knife. Koreografi: Jirí Kylián. Musik: Lully, Mozart, Pergolesi, Vivaldi, Tjajkovskij, Schubert m.fl. Scenografi: Kylián og Katrine Guizzo. Kostumer: Kylián og Joke Visser. Det Kgl. Teater, Gamle Scene, til 27. nov. www.kglteater.dk쇓

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her