Læsetid: 3 min.

Blade Runner i final cut

For 25 år siden forandrede 'Blade Runner' science fiction-filmen, som vi kendte den - nu har instruktøren bag, Ridley Scott, lavet et final cut, der sammen med fire andre udgaver af filmen er udgivet på dvd. Den perfekte julegave
For 25 år siden forandrede 'Blade Runner' science fiction-filmen, som vi kendte den - nu har instruktøren bag, Ridley Scott, lavet et final cut, der sammen med fire andre udgaver af filmen er udgivet på dvd. Den perfekte julegave
7. december 2007

De færreste film er fødte klassikere, og den kritiske og økonomiske succes var til at overse, da Blade Runner havde premiere i 1982. Men nu, 25 år senere, er de færreste i tvivl om, at Ridley Scotts science fiction-film noir, der er baseret på en fascinerende bog af Philip K. Dick, Drømmer androider om elektriske får, er en af de vigtigste film i genrens historie. Den redefinerede ikke bare science fiction-filmen, men havde også vigtige ting at sige om verdens tilstand, og hvad der gør et menneske til et menneske.

Den medrivende handling, der er som taget ud af en klassisk film noir, er kort fortalt: Da en håndfuld replikanter af Nexus 6-typen - meget avancerede, intelligente og fysisk stærke androider - flygter fra en arbejdslejr og slagter en masse mennesker, opsøges den tidligere politimand og blade runner Deckard (Harrison Ford) af sin gamle chef, Bryant (M. Emmett Walsh) og bliver bedt om at finde og uskadeliggøre replikanterne, der ledes af den frygtindgydende Roy Batty (en fabelagtig Rutger Hauer). Det er dog ikke helt lige så let, som det lyder, især ikke da Deckard forelsker sig i den smukke replikant Rachael (Sean Young) - der arbejder for industrifyrsten og replikantdesigneren Tyrell - og han begynder at tvivle på det rigtige i sit arbejde.

Kosmetisk

Mange er rygterne om de forskellige inkarnationer af Blade Runner - syv i alt - som har eksisteret og for nogle fås vedkommende været tilgængelige for et større publikum. Nu er fem af versionerne udgivet på dvd sammen med en masse ekstramateriale, ikke mindst en mere end tre timer lang, udtømmende dokumentar om filmens ikke uproblematiske tilblivelse, hvilket gør udgivelsen til den ultimative julegave for filmnørder og scifi-freaks.

I 1992 lavede Ridley Scott en director's cut af Blade Runner, som var kortere end den originale film, hvor fortællestemmen var fjernet, og som havde en anden, knap så lykkelig slutning, der tilmed såede tvivl om, hvorvidt Deckard selv var en af de replikanter (androider, menneskelignende robotter), han jagtede og 'pensionerede', altså henrettede.

I den nye version, som Scott nu har lavet, det såkaldte final cut, er der slet ingen tvivl om, at Deckard er en replikant, og at han selv har en anelse om det, da han mod slutningen af filmen får bevis for det. Tillige har Scott i nye interviews fortalt - hvilket han også gør på kommentarsporet til final cut - at Deckard altid har været replikant. Og således skulle et af de mest omdiskuterede spørgsmål inden for Blade Runner-forskningen endelig være blevet besvaret.

Ellers er der mest kosmetiske forskelle på director's cut og final cut. Effekter, som Scott ikke kunne lave helt, som han gerne ville i 1982, er nu rettet til i en computer, fejl er rettet op, og enkelte scener, som tidligere kun har kunnet ses i den sjældne arbejdskopi - som sørme er at finde på dvd'en - er kommet med, mens andre 'blot' er ændret eller forlænget.

Profetisk

Vigtigst af alt er dog, at Blade Runner i sin nye udgave er kommet til at fremstå smukkere og mere foruroligende end nogensinde, flot akkompagneret af Vangelis' futuristiske synth-musik. Jorden anno 2019 er ikke noget rart sted at opholde sig. Verdenskrige og miljømæssige katastrofer har forvandlet den til en dyster, regnvåd og faldefærdig sten- og metaljungle, hvor kun hedonisterne, slynglerne, de fattige og desillusionerede ordenshåndhævere som Deckard er tilbage. Alle andre er flygtet til de off world-kolonier, man hele tiden hører om fra gigantiske videoskærme og reklamer bøjet i neon.

Som Philip K. Dick beskæftiger Scott og hans to manuskriptforfattere, Hampton Fancher og David Peoples, sig også med det komplicerede forhold mellem mennesket og de menneskelignende robotter, replikanterne, der er udviklet for at tjene deres skabere, men selv kan både tænke og føle. Det bliver til en spændende diskussion af, hvad der gør mennesker til mennesker, og med hvilken ret vi leger Gud og gør os selv til herrer over andre, selvstændigt tænkende eksistenser.

Noget, det stadig godt kan betale sig at tænke over.

Blade Runner. Instruktion: Ridley Scott. Region 2. Warner Bros. Entertainment

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tja god film, men jeg synes at Ridley Scot skulle have ladet den være, jeg mener ideen med at Deckard er en replikant har meget tydeligvis ikke været den oprindelige tanke, fx. er Deckard meget svagere end de andre, det i sig selv er jo selvmodsigende, forhvor lave en jæger der er svagere end dem han jagter? Enehjøringscenen er indsat fra en senere film, nemlig Legend med Tom Cruise, så det kan jo aldrig have været meningen at den skulle med i Blade Runner. I det hele taget er disk 5, den med arbejdsudgaven af filmen den bedste, den lykkelige slutning er fjernet og enden er utrolig tvetydig og bedst af alt, det overlades til publikum selv at drage deres egne konklusioner. Director's cut virker som om, at den er special designet til et amerikansk publikum, som jo ikke kan lide løse ender og som tilsyneladende er ved at falde over benene på hinanden over at de har opdaget at Deckard muligvis kunne være en replikant. Dybest set er der ikke nogen grund til at hylde den udgivelse udover at den er blevet meget flot qua restaureringen af filmen.