Læsetid: 9 min.

Det er intenst, det er intimt, det er uden stiksår, det er prostitution

Mens der fokuseres meget på trafficking, bliver sexindustrien indtaget fra en ganske anden fløj: Hvide, veluddannede middelklassekvinder sælger sex som aldrig før. De bliver hjulpet godt på vej af lovgivningen, hvad enten den forsøger at kriminalisere eller legalisere. Og med et nyt udbud træder også en ny selvsikker, selvbevidst og reflekteret kunde ind på markedet
Markedsgørelse. Hvor seksualitet tidligere har været opfattet som et udtryk for et vedvarende forhold til en bestemt person, så er det i færd med at blive rekonstrueret som en række isolerbare teknikker, der giver umiddelbart mening og nydelse, forklarer Elizabeth Bernstien om den udvikling, som i stigende grad har gjort erotisk intimitet til et forbrugsgode.

Markedsgørelse. Hvor seksualitet tidligere har været opfattet som et udtryk for et vedvarende forhold til en bestemt person, så er det i færd med at blive rekonstrueret som en række isolerbare teknikker, der giver umiddelbart mening og nydelse, forklarer Elizabeth Bernstien om den udvikling, som i stigende grad har gjort erotisk intimitet til et forbrugsgode.

Rene de Haan

7. december 2007

Hjemme i sin lejlighed har 30-årige Zoey sat te over, mens hun fortæller historien om sit karriereskift.

"Et års tid efter, jeg blev færdig med min uddannelse, var jeg blevet virkelig træt af den dårlige løn og havde lyst til at tjene flere penge," fortæller den tidligere socialarbejder.

"Jeg arbejdede i et virkelig barskt miljø, jeg var konstant deprimeret, og jeg var virkelig frustreret over at stå med de her prestigefyldte universitetsgrader og tjene så få penge. Min kæreste havde en veninde, der havde arbejdet med erotisk massage i mange år. Det var særdeles lukrativt, og hun så ud til at have en helvedes masse mere frihed end mig. Og så tænkte jeg, tja, det ville da passe mig glimrende, sådan lige at springe hen over årevis med dårlig løn og så rent faktisk arbejde med noget, der lå mit hjerte nær."

Elise var i gang med sin ph.d.-afhandling i litteratur, da hun begyndte som escortpige.

"Jeg var nået til et sted i mit liv, hvor jeg bare ikke var helt sikker på, hvad jeg havde lyst til. Jeg havde netop mødt nogle kvinder, der var sexarbejdere, og det så ret nemt ud. Det var en let måde at tjene en masse penge på. Jeg var ph.d.-studerende og havde ikke råd til at forgælde mig yderligere, så jeg begyndte som sexarbejder for det her firma, hvor min ven arbejde. Senere begyndte jeg så at arbejde hjemmefra," fortæller hun.

Beretningerne er fra en ny bog, Temporarily Yours, og de vidner om en sexindustri, der for tiden gennemgår store forandringer både i udtryk og indhold. Det er sociologen Elizabeth Bernstein fra Columbia University i New York, der har skrevet bogen på baggrund af otte års feltarbejde blandt sexarbejdere, kunder, aktivister og politifolk i San Francisco, Stockholm, Oslo og Amsterdam.

Hun var motiveret af en undren: Hvis sexarbejde i bedste fald kan siges at være et uhensigtsmæssigt, men trods alt forståeligt valg for kvinder uden egentlige alternativer, hvordan kan det så være, at det i stigende grad appellerer til privilegerede kvinder?

Gadefejning

Bernstein startede med at lede efter svaret blandt gadeprostituerede i San Francisco; et hårdt miljø, hvor kvinderne er nødt til at holde sammen mod voldelige pimps, ubehagelige kunder og aggressive politibetjente. Arbejdet er mekanisk, og transaktionen går hurtigt. Der bliver hverken kysset eller kælet, det er benhård forretning. Mændene får udløsning, kvinderne får penge, og når de kommer hjem, tager de 'uniformen' af og er sig selv. Det kræver en skarp adskillelse mellem privatliv og arbejdsliv, mellem kvindernes offentlige og private person. Som en af dem siger, så har hendes arbejde intet at gøre med hendes seksualitet, "for de mest intime sider af min person er ikke det, jeg som prostitueret sælger. Jeg sælger udelukkende manden hans orgasme".

Men der er efterhånden ikke mange mini-skirt, og stilethæle tilbage på fortovene i San Franciscos såkaldte Tenderloin-distrikt. I takt med, at byens centrum er blevet hjemsted for strømlinede butikker og eksklusive ejerlejligheder, er der fra politiets side blevet sat voldsomt ind over for gadeprostitution. Det samme er sket i Stockholm og mange andre vestlige byer: Middelklassen flytter ind til centrum, forretningerne følger efter, og gadebilledet bliver langsomt ryddet for sociale afvigere.

De gadeprostituerede er i stedet flyttet indendørs, og her bag lukkede døre er sexarbejde ikke kun et erhverv for marginaliserede kvinder.

Bernstein er med til gruppemøde hos Coyote, en amerikansk sexarbejder-organisation, hvis medlemmer tilhører den veluddannede middelklasse og hovedsageligt arbejder som selvstændige escortpiger, eksotiske dansere, erotiske massøser, fetish- eller tantraspecialister. De giver udtryk for en noget anden tilgang til faget, end gadens kvinder gjorde. Nok handler deres arbejde om at tjene penge, men det handler lige så meget om at udforske det seksuelle grænseland og bryde med forestillingen om, at piger fra det bedre borgerskab bør holde sig på dydens sti.

Det kommer også til udtryk i den vare, de sælger. For det er ikke en hurtig omgang på bagsædet af en bil eller et blowjob i en baggård, der bliver handlet med. Kvinderne sælger snarere det, som Bernstein kalder bounded authenticity - afgrænset autencitet. Et styks følelsesmæssigt og fysisk nærvær, købt og betalt. Kunderne kommer altså ikke bare for at få lettet trykket, men for at få en såkaldt Girlfriend Experience, gerne med småsnak, gensidige kærtegn, lidenskabelig kysseri og forspil.

"Mine kunder tror tilsyneladende, at de skal være en god elsker for at være en flink fyr," siger Amanda, en 38-årig escortpige. "De gør ting ved mig, som de burde gøre med deres kærester. De spørger mig, hvad jeg har lyst til og undskylder, hvis de kommer for tidligt, og jeg spiller med på komedien. De har åbenbart ikke fattet, at de bedste kunder er dem, der kommer med det samme."

Massøsen Zoey har haft lignende oplevelser:

"Jeg har lagt mærke til, at mange folk virkelig gerne vil bekræftes. De skal kunne mærke det. Så jeg har lært at kigge dem dybt og ømt i øjnene, og det føles så godt for dem, som om det er personligt og kæresteagtigt. Så de får kærlighed, kanaliseret gennem mig."

Når kvinder fra samfundets privilegerede lag i stigende grad er begyndt at sælge sex, hænger det sammen med denne efterspørgsel efter professionaliseret autencitet: Der er brug for ressourcestærke sexarbejdere, der kan deres kram, har snakketøjet i orden og i det hele taget udstråler overskud.

Bernstein reporterer for eksempel fra et luksuriøst bordel i Amsterdams Red Light District udformet som en helt almindelig bar, hvor de nydeligt klædte kvinder - unge, hvide og hollandsktalende - hænger ud i baren og på den måde foregiver at blive 'scoret' af de mandlige gæster.

Postmoderne intimitet

Når også intimt erotisk nærvær på denne måde er blevet markedsgjort, hænger det ifølge Bernstein sammen med større forandringer i samfundsøkonomiens opbygning. I den moderne industrielle tidsalder var samfundet bygget op omkring den stabile kernefamilie, hvor romantik og sex smeltede sammen og helst skulle holde sig inden for det monogame parforholds rammer. Prostitution fungerede mest af alt som mændenes supplement til det trivielle, ofte aseksuelle forhold til konen derhjemme.

I det post-industrielle samfund er kodeordene fleksibilitet, mobilitet og uafhængighed både i forhold til arbejde og privatliv. Folk går i stigende grad til og fra parforhold gennem hele livet, eller bor frivilligt alene i lange perioder. Som for eksempel 47-årige Don, der har organiseret sit liv omkring nogle nære venner og foretrækker at få stillet sine fysiske behov på markedets vilkår.

"Jeg er vant til at være meget alene, men af og til får jeg sådan en trang til fysisk kontakt, og så vil jeg hellere få det fra en, jeg ikke kender, for ellers forventer de bare noget mere."

"For tiden ser jeg lidt til en kvinde, som er både køn og sød, men hvis jeg går i seng med hende, vil hun have et parforhold. Men jeg har vænnet mig til at bo alene, jeg kommer og går, når jeg vil, gør rent når jeg vil. Jeg har altid haft et godt forhold til kvinder, jeg flirter med dem, men jeg tager ikke det næste skridt, for så er der problemer."

Købesex skal altså ikke nødvendigvis forstås som en erstatning for noget, folk egentlig ville foretrække at få gratis. Betalingen er ikke et nødvendigt onde, men snarere en del af attraktionen. Det er også tilfældet for den 35-årige forsikringsagent Steve, der foretrækker 'professionelle' kvinder, når han er sammen med andre end sin kone:

"Jeg havde engang en 'uprofessionel' affære. Det var fint og intimt, og jeg behøvede ikke betale for det. Men jeg havde meget dårlig samvittighed over at rode rundt i hendes liv på den måde, selv om hun godt vidste, at jeg var gift. Det behøver man slet ikke bekymre sig om, når man betaler for det."

Escortpigen Amanda har på samme måde lært, at hendes ydelser ikke kan skelnes fra betalingselementet:

"Jeg havde den her vildt sexede kunde, en professionel danser, virkelig sjov at kneppe. Eftersom god sex er sjældent, tilbød jeg ham, at han kunne få det for 20 dollar. Normalt tager jeg 250 dollar. En anden fyr, som også var rigtig lækker, tilbød jeg det gratis. Begge to gik totalt kold og kom aldrig igen. Mændene vil have en emotionel forbindelse, men de vil ikke have nogen forpligtelser. Det tror de ikke, de kan få uden at betale," fortæller hun.

Det er et tegn på, hvordan sex er blevet en fritidsfornøjelse for mange mennesker, argumenterer Bernstein.

Hvor seksualitet tidligere har været opfattet som et udtryk for et vedvarende forhold til en bestemt person, så er det i færd med at blive rekonstrueret som en række isolerbare teknikker, der giver umiddelbart mening og nydelse, forklarer hun om den udvikling, som i stigende grad har gjort erotisk intimitet til et forbrugsgode.

"Lidenskab, mening og nærvær er ikke ved at forsvinde, men bliver bare pakket stadig tættere sammen i markedsklare produkter."

Det viser sig ikke kun i det forandrede indhold af seksuelle ydelser, men også i den måde, sexindustrien generelt har fået en omfattende overfladebehandling, en decideret mainstreaming. Mens den beskidte udgave af sexhandlen er forsøgt ryddet af vejen, har Victoria Secret nu mannequiner klædt som strippere i butiksvinduerne, boghandlere bugner af selvhjælpslitteratur og blød porno, sexlegetøj og frækt lingerie er blevet normaliseret, sensuel dans og cardio-striptease er blevet fast inventar i mange fitnesscentre, og i Red Light District i Amsterdam står hr. og fru middelklasseturist nu i kø foran de gennemprofessionaliserede sexteatre, der byder velkommen til en kontrolleret og reguleret rejse ud i erotikkens verden.

Forskellig lovgivning, samme resultat

Det handler ikke om at glorificere den nye 'købesex for folket', understreger Bernstein. Det handler heller ikke om at fjerne fokus fra den menneskehandel, der også er en del af sexindustrien. Det handler om at forstå, hvor foranderlig og kompleks en størrelse sexarbejde er. Ellers risikerer velmenende lovgivning - hvad enten den legaliserer eller kriminaliserer - at forværre situationen for mange af de kvinder, der i forvejen har det svært.

For eksempel lovliggjorde Holland indendørs prostitution og bordelvirksomhed i 2000. Med lovliggørelsen fulgte en masse krav, som ramte nogen hårdere end andre. De pengestærke sexklubber og escortfirmaer oplevede stor fremgang, mens mange små forretninger var nødt til at lukke, fordi de ikke havde råd til at betale skat og følge de nye retningslinjer. Samtidig blev flere tusinde udenlandske sexarbejdere tvunget til at arbejde på det sorte marked, fordi de ikke havde papirerne i orden.

I Sverige, hvor køb af seksuelle ydelser blev gjort ulovligt i 1998, har resultatet været et drastisk fald i gadeprostitution. Samtidig er mange prostituerede rykket ind i byernes stripklubber og massagebarer - som politiet stort set ser gennem fingre med - eller ud i forstæderne, endnu længere væk fra myndighedernes søgelys.

"Begge lande gør en dyd ud af at sætte politiet ind mod illegale indvandrere i et forsøg på at udrydde den synlige tilstedeværelse af udenlandske sexarbejdere," forklarer Bernstein.

Og konsekvensen er den samme: Gadeprostitution formindskes, især den etnisk 'urene' del af branchen går under jorden, mens en stadig mere kommercialiseret, privilegeret hvid sexindustri nyder godt af de facto tolerance.

"Lovgivningen i begge lande ser ud til at have styrket de kriminelle netværk, der organiserer ulovlig indvandring," konkluderer Bernstein.

Problemet er ifølge Bernstein, at både fortalere for kriminalisering og legalisering har en opfattelse af prostitution som en transhistorisk størrelse, hvis indhold og betydning er uafhængig af tid, sted og materielle vilkår. Men inden vi spørger, hvad der er i vejen eller ikke er i vejen med prostitution, er vi først nødt til at spørge, hvad prostitution overhovedet er, og hvordan sexindustrien hænger sammen med globale forandringer i forbrugsvaner og erhvervsinteresser.

"Min pointe er, at feminister og andre, der er bekymrede over eksistensen og udbredelsen af nutidens sexmarkeder, ville gøre klogt i at identificere kampen mod det globaliserede erhversliv som afgørende for deres kamp," lyder det fra Bernstein, der også advarer mod statens rolle.

"Feministiske bevægelser har god grund til at være på vagt over for at indgå alliancer med ikke-feministiske statslige aktører, der påstår at ville dem det bedste."

Temporarily Yours - Intimacy, Authenticity, and the Commerce of Sex. University of Chicago Press, 291 s., 22 dollar, ISBN 978-0-226-04458-3

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu