"Han ryger ikke, han drikker ikke, han kan ikke lide kvinder. Hvad fanden bestiller han hele dagen?"
Ordene var en sovjetisk generals reaktion, da han hørte om den allerede da berømte britiske feltmarskals præferencer. Sandt var det: Bernard Law Montgomery (1887-1976) levede et puritansk liv i selvvalgt nærmest klosteragtig ensomhed og helt kun omgivet af mænd. Selv periodisk fornødne sygeplejersker fik ikke adgang til overkommandoens enemærker, og Montgomery undgik i det hele taget omgang med kvinder.
Sin egen mor afholdt han sig fra at besøge og forbød ydermere sin eneste søn at opsøge den gamle dame.
Flere af Montgomerys biografer har antydet, at den store officer var bøsse, hvilket ikke kan afvises. Men snarere var han seksuelt indifferent, forvredet i følelserne af det horrible engelske kostskolesystem, og siden i hæren sublimerede han den følelsesmæssige side af livet i pligt og brugte således alle kræfter på den nærmest overmenneskelige opgave at vinde et moderne krigsspil vel at mærke i virkeligheden. Det var, hvad han gjorde. Vendte den britiske tilbagegang på alle fronter ved at vinde over tyskernes hidtil uovervindelige feltherre, ørkenrotten general Rommel. El-Alamein blev i sandhed som en pendant til Stalingrad Anden Verdenskrigs vandskel. Herfra løb det til stadighed ud for tyskerne. Montgomery fulgte sejren op ved sit højst centrale bidrag til invasionen i Normandiet i juni 1944 og lagde alen til væksten.
Den danske historiker Jørgen Sevaldsen har samlet mange biografiers og fremstillingers tråde til en handy biografi af den store britiske feltherre, hvis offensiv på den nordeuropæiske nordfront betød, at han også blev Danmarks befrier.
Afstumpet uden venner
Modtagelsen af ham i de sene maj-dage 1945 var et triumftog, en helgenkåring for en helt og en frelser. Sigende for situationen og Danmarks betydning og placering i det store opgør, end ikke nævner Montgomery denne begivenhed i sine memoirer. Måske også arrogancen, som var feltmarskallens mest yndede omgangsform spillede ind.
Jørgen Sevaldsen præsenterer med godt og kyndigt overblik Montgomery som den sammensatte, begavede og afstumpede, følsomme og sjælskolde og alt andet end uproblematiske skikkelse, han uomtvisteligt var.
Montgomerys kolleger i al almindelighed kunne ikke døje ham, og slet ikke de mere jordnære og uformelle amerikanske generaler, skønt general Patton modvilligt måtte indrømme sin britiske kollega det helt store militære talent og den afgørende kampvilje. Det sidste var et kritikpunkt, idet man ofte mente, at Montgomery var en nøler, en cunctator. Han nølede i Afrika, ved Caen og ved Rhinen. I virkeligheden lader det til - også ifølge Sevaldsen - at feltmarskallen fulgte Clausewitz' anvisning og først angreb, når han havde styrke nok og var sikker på at vinde.
Sevaldsen har skrevet en god bog om en mærkelig mand, der betød temmelig meget for sin sam- og eftertid.
Jørgen Sevaldsen: Montgomery. Danmarks befrier. 288 s. ill. 299 kr. Aschehoug. ISBN 978-87-11-30002-2
