Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Ny film: Åleglat og gådefuld

Kultur
7. december 2007

Det er en vildtvoksende og uigennemskuelig historie, den iranskfødte instruktør Barbet Schroeder (Barfly, o.a.) har valgt som emnet for sin tilbagevenden til det dokumentariske format. Djævlens advokat tegner et portræt af den kontroversielle advokat Jacques Vergès (f. 1925), som i en lille menneskealder har været berømt og berygtet for at påtage sig rollen som forsvarer for klienter, de færreste andre ville røre med en ildtang: naziforbryderen Klaus Barbie, superterroristen Carlos ‘Sjakalen’ og Holocaust-benægteren Roger Garaudy er blot tre navne i en meget større buket.

Filmen optrevler Vergès’ brogede livshistorie fra starten af karrieren i 1950’erne, hvor det under Algeriets frihedskrig lykkedes ham at få den smukke bombeterrorist Djamilla Bouhired benådet (hvorefter han giftede sig med hende), via de otte år i 70’erne, hvor han var forsvundet fra jordens overflade, og frem til i dag, hvor han rolig som en klippe og glat som en ål fortæller om det hele – uden at røbe noget som helst.

Sjakalen med på telefon

Omkring denne livsfrise hvirvles så brikker fra det sidste halve århundredes terrorhistorie op i et labyrintisk korthus, beboet af et veritabelt skurkegalleri – selv Carlos medvirker via telefon fra sin fængselscelle. Alle elementer synes at have tråde til den gådefulde Vergès, men de mange tilløb forbliver på rygte- eller indicieplanet, og efter to timer er man ikke meget klogere end før.

Én ting er dog sikker: Vergès har i fem-seks årtier været en sten i skoen på the establishment. Og filmen er på tilsvarende vis på én gang fascinerende og irriterende, informativ og forvirrende, underholdende og dræbende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her