Læsetid: 3 min.

På sporet af forsoning

Owen Wilson er esset i Wes Andersons familiedramakomedie 'The Darjeeling Limited', som gør et vittigt snarere end et varigt indtryk
Owen Wilson er esset i Wes Andersons familiedramakomedie 'The Darjeeling Limited', som gør et vittigt snarere end et varigt indtryk
21. december 2007

Det er dejligt at blive mindet om, hvor forførende også filmmediets mere enkle virkemidler kan være. Som nu synet af mennesker, der i slowmotion løber efter et tog tilsat en velvalgt melodi (i dette tilfælde numre af The Kinks).

Wes Andersons femte og umiskendeligt Wes Andersonske spillefilm, The Darjeeling Limited, lever på sådanne stærke øjeblikke snarere end en overbevisende helhed.

Atter er vi blandt kreative og begavede mennesker med opsigtsvækkende beklædningsvaner og syndigt rod i deres personlige relationer. Atter udspiller løjerne sig i et selvomsluttende retrounivers, selvom Anderson her indskriver sig i en lang og stolt filmtradition for at fejre togrejsens natur og æstetik.

Det giver desuden et tiltrængt strejf af fornyelse, at handlingen er henlagt til Indien, og at filmen er udstyret med en prolog i form af kortfilmen Hotel Chevalier (2005), som foregår på et parisisk hotelværelse beboet af Jack, den ene af filmens tre hovedfigurer.

Spirituel rejse

Owen Wilson - tidligere Andersons faste medmanusforfatter - ses som den dominerende storebror Francis, der indforskriver sine to søskende, forfatteren og kvindebedåreren Jack (Jason Schwartzman) og den vordende far Peter (Adrien Brody), til 'en spirituel rejse'. De tre amerikanere deler i øvrigt efternavn med den store poet Walt Whitman.

Whitman-flokken har ikke talt sammen siden deres fars begravelse et år forinden. En begivenhed, deres mor (Anjelica Huston) ikke deltog i. Francis' egentlige bevæggrund for rejsen er et at lappe sammen på familiesammenholdet, og kursen er derfor sat mod det kloster ved Himalaya-bjergene, hvor moren opholder sig.

Skønt Anderson også denne gang vægter kulørt staffage højere end substans, smyger han sig i modsætning til sidst - The Life Aquatic with Steve Zissou (2004) - ude om det næsten fatalt selvbeskuende og det direkte ikke-medrivende. Især The Darjeeling Limiteds første tredjedel er livfuld og rapt fortalt, og da spændingerne de tre temperamentsfulde brødre imellem slår over i korporlig karambolage, trakterer instruktøren med et lille, men udsøgt, stykke fysisk farce.

Baseret på virkeligheden

Selv om Jack benægter det, er hans skriverier tydeligvis inspireret af familiekrisen. I en afslørende scene ser vi, hvordan Peter nonchalant nedgør hans arbejde for siden at læse videre på toilettet i tårevædet ensomhed.

Størst indtryk gør dog Wilson og hans udtryksfulde ansigt. I ham har instruktøren en 24-karat klovn med en klangbund af vaskeægte Weltschmerz, og på kedelig vis kompenserer Wilson for, at smerten hos Andersons figurer som regel fremstår så kunstig som scenografien. At Francis' hoved er bandageret som følge af en motorcykelulykke, leder uundgåeligt tanken hen på Wilsons selvmordsforsøg få måneder efter optagelserne.

Andersons elskede meta-morsomheder er mere vindende her end i The Life Aquatic. En (i ret bogstavelig forstand) løbende gag er den bevidst tonstunge symbolik, som knytter sig til brødrenes rigelige bagage. Subtilt er det heller ikke, når Francis - der minder om Wilsons planlægningsjunkie af en figur i Andersons udmærkede debutfilm Bottle Rocket (1996) - hæmmer de to andres bevægelsesfrihed ved at inddrage deres pas. For ikke at nævne togkupeens livmoderrøde farve på trioens hjemrejse.

De distanceskabende spilop-stilgreb ligger for dybt i Anderson til, at hans film kan opnå, well, dybde, og det er uendeligt nemmere at værdsætte dynamikken og kemien de tre brødre imellem på et komisk end på et følelsesmæssigt plan. Fordi man aldrig for alvor gribes af brødrenes indre og ydre rejse, virker det malplaceret og kalkuleret, da Anderson omtrent midtvejs foretager et radikalt stemningsskift.

Inden længe er det nok udvikling eller afvikling for Anderson, men The Darjeeling Limited har tilstrækkeligt med små, spredte træffere til, at man bærer over med hans begrænsninger og hang til at gentage sig selv.

The Darjeeling Limited. Instruktion: Wes Anderson. Manuskript: Wes Anderson, Roman Coppola og Jason Schwartzman. Amerikansk (Dagmar, Grand og Empire i København, Kinopalæet i Lyngby samt Metropol i Århus)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu