Læsetid: 3 min.

Blodig morskab

Sangen gjalder, barberknivene glimter, og blodet sprøjter i Tim Burtons nye film, en vældig underholdende musical med Johnny Depp som Sweeney Todd, den djævelske barber fra Fleet Street
Ode til kniven. Sweeney Todd (Johnny Depp) synger sine bedste og skarpeste venners pris i Tim Burtons underholdende filmudgave af Stephen Sondheims blodige musical om den djævelske barber fra Fleet Street.

Ode til kniven. Sweeney Todd (Johnny Depp) synger sine bedste og skarpeste venners pris i Tim Burtons underholdende filmudgave af Stephen Sondheims blodige musical om den djævelske barber fra Fleet Street.

Leah Galo

1. februar 2008

"There's a hole in the world

like a great black pit

and it's filled with people who

are filled with shit!

And the vermin of the

world inhabit it!"

Det er ikke just varme følelser, Sweeney Todd (Johnny Depp) nærer for London, da han efter 15 år i fængsel for en forbrydelse, han ikke har begået, vender tilbage til den engelske hovedstad. Med hovedet fuld af hævntanker opsøger den tidligere barber den ejendom i Fleet Street, hvor han som Benjamin Barker boede med sin smukke kone Lucy og lille datter Johanna, da den skurkagtige dommer Turpin (Alan Rickman) lod ham arrestere, fordi han ville have Lucy for sig selv.

Sådan begynder Tim Burtons nye film, splattermusicalen Sweeney Todd - den djævelske barber fra Fleet Street, der foregår i Victoriatidens London og skildrer Sweeney Todds forsøg på at få hævn over dommer Turpin.

Kødtærter i lange baner

Lucy er tilsyneladende død, datteren under Turpins bekymrende beskyttelse, og barberen slår pjalterne sammen med Mrs. Lovett (Helena Bonham Carter), der laver byens værste kødtærter, og som længe har været forelsket i Benjamin Barker alias Sweeney Todd.

Men hævnen lader vente på sig, og Sweeney Todd indretter sin barbersalon på etagen over Lovetts spisested og begynder systematisk at snitte halsen over på kunderne med sine skinnende barberknive af sølv, hvorefter han ganske usentimentalt gennem en lem i gulvet smider ligene ned til sin medsammensvorne. Hun bager dem ind i sine tærter og tjener gode penge på at sælge dem til intetanende londonere.

Der findes ingen endegyldige beviser for, at Sweeney Todd har levet i virkeligheden, men siden 1850 har den blodtørstige barber været en uomgængelig del af engelsk populærkultur, og han har med mellemrum optrådt i både bøger og teaterstykker. Det var dramatikeren Christopher Bond, som i 1973 skabte den Sweeney Todd, man kender i dag, og som er både en uhyrlig og tragisk skikkelse.

Sort humor

Og det var den amerikanske sangskriver og komponist Stephen Sondheim, der seks år senere skrev tekst og musik til den populære musicalversion af historien, som Tim Burton nu har filmatiseret. Sondheims værker, der også omfatter en musicalversion af Bergmans Sommernattens smil, er næsten mere opera end traditionel sang og dans, og Sweeney Todd er da også noget for sig med sit brutale hævntema, en hovedperson, der langsomt opsluges af sin egen besættelse, og spandevis af dekorativt sprøjtende teaterblod.

Det er storladen tragedie, sort humor, gotisk uhygge og grand guignol i skøn forening - og som skabt til at blive filmatiseret af Tim Burton. Gennem efterhånden mange film har den amerikanske filminstruktør understreget sin forkærlighed for skæve eksistenser og kulørte eventyr med skarpe kanter og mørke sider, og Sweeney Todd er på mange måder en (fjern) slægtning til Edward Saksehånd, Ichabod Crane, Ed Wood og Willy Wonka.

Fest for øjne og ører

De blev alle spillet af Johnny Depp, der altid er en fornøjelse at se på. Også i Sweeney Todd, hvor den alsidige, 44-årige skuespiller gør den djævelske barber til en fascinerende skikkelse, man skiftevis føler med og frastødes af. Når han synger - og det gør han glimrende; Sondheims sange er ikke nemme - udstråler Depp præcis den blanding af smerte og brutalitet, der er nødvendig for at kunne udtrykke de mange modsatrettede følelser, Sweeney Todd gennemlever i mødet med London og sin skæbne.

Helena Bonham Carter gør en mere komisk figur som Mrs. Lovett, en semiskruppelløs pragmatiker, som dog også bærer på en stor sorg og vel er en af de mest sympatiske figurer i Sweeney Todd.

Sammen med filmfotografen Dariusz Wolski og productiondesigneren Dante Feretti har Tim Burton skabt en mareridtsvision af forne tiders London. Hvis blodet fra barberens ofre sprøjter i takt med hans blødende hjerte, så er de krogede, beskidte og dunkle gader og gyder et stærkt billede på Todds mørke sind og martrede sjæl. Mrs. Lovetts søde drømme om fremtiden og de få tilbageblik, der er til Benjamin Barkers lyse og lykkelige fortid, sætter kun tristessen og tragedien smukt i relief.

Todds London er ikke et sted, som man har lyst til at bo, men som man alligevel nyder at besøge. Det er svært at forestille sig en bedre iscenesættelse af Stephen Sondheims utraditionelle musical, der i Tim Burtons hænder er blevet en fest for både øjne og ører.

Sweeney Todd. Instruktion: Tim Burton. Manuskript: John Logan. Musik og sangtekster: Stephen Sondheim. Amerikansk (CinemaxX, Dagmar, Empire, Grand og Palads i København og en halv snes biografer i resten af landet)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Til sammenligning boer du nok unde dig selv at se den gamle tv-version med Angela Lansbury og George Hearn - men saa langt kan jeg nok ikke traekke dig.
Men den naeste er paa bedding: FOLLIES fra 1971 er ved at blive udviklet som filmmanus af Sam Mendes.

Og er det ikke nu, jeg skal skrive den store feature til jer om Sondheims succes de seneste 12 aar med ikke en eneste saeson uden mindst en produktion paa Broadway og talloese paa National Theatre i London...?