Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

'Chick lit' forklædt som hårdkogt krimi

Tana French skriver godt, men burde have ladet en kvinde opklare sagen i ’Skoven’
Kultur
31. januar 2008

Sådan cirka en tredjedel inde i den debuterende Tana Frenchs kriminalroman Skoven begynder det at blive rasende interessant.

Bevares, inden da er en 12-årig pige blevet dræbt og voldtaget samme sted, som fortælleren 20 år forinden på gådefuld vis mistede sine to venner og lidt af hukommelsen. Men da samme fortæller, Rob Ryan, som han hedder, sammen med sin fine veninde og makker ved drabsafdelingen i Dublin, Cassie Maddox - blond, ung, single, veltrænet, rapkæftet, scooterkørende og så videre - sammen med en tredje kollega, Sam, mødes efter fyraften hos Maddie for at gennemgå sagen om, hvem der har dræbt den 12-årige pige, begyndte jeg for alvor at aktivere de for genren så vigtige små grå hjerneceller i forsøget på at finde svaret på, om vi hér har at gøre med en veritabel skabsbøsse af en fortæller eller blot den mest utroværdige litterære skikkelse siden Ian Flemings James Bond.

Vi mangler på det tidspunkt rigtig mange sider af romanen, og jeg må ærligt indrømme, at jeg skøjtede igennem dem for at finde svaret på ovenstående. Jeg kunne ganske enkelt ikke forstå, hvorfor en mandlig betjent, der som antydet har været ude for lidt af hvert, bruger udtryk som 'kønt' og 'skønt' hvert og hvert andet øjeblik, og på et tidspunkt hos Maddie, hvor de altså er ved at finde noget, der kan lede dem på sporet af en pædofil morder, siger:

"Jeg nød denne her samtale. Det var en hyggelig aften, en glad aften; finregnen kildede vinduerne, og Billie Holliday spillede i baggrunden, og jeg var trods alt glad for, at Cassie havde inviteret Sam. Jeg var begyndt at synes bedre om ham, sådan rigtigt. Alle, besluttede jeg, burde have en Sam ved hånden."

Ciabatta og vægttab

Det hører med til historien, at vor ven Rob ikke kan lide øl, afskyr fysisk vold, tit låner en T-shirt og overnatter hos Maddie, der giver ham fodmassage, hvis ikke hun lige hiver ham med op på taget af sin lejlighed, hvor de danser swing i månens skær, uden at det umiddelbart vækker den mindste seksuelle lyst hos ham.

Så ja, selv om krimiintrigen, der også involverer søskendejalousi og en motorvej, der skal bygges gennem en lille landsby, faktisk er ret inciterende, og sproget er både nuanceret, billedrigt og komplekst, er det svært ikke at føle sig snydt efter at have læst sig gennem de 512 sider, der udgør Skoven.

Jeg har ikke det fjerneste imod hverken chick lit eller bøssekarle, tværtimod, men lad dog en kvinde opklare sagen, hvis det skal være, i stedet for at bilde os ind, at en dygtig irsk og ugift mandlig strømer i sin bedste alder smører ciabattaboller for sin slyngveninde og spekuler over sin vægt, mens han forsøger at opklare en personlig sag om voldtægt og drab på en 12-årig pige.

Med andre ord, lad os endelig høre mere fra Tana French, men ikke mere om Rob Ryan.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Har lige kæmpet mig gennem Skoven. Og føler mig dybt snydt. Skulle læse 500 sider for at finde ud af at bogens størst mysterium aldrig bliver opklaret. End ikke bare nær ved opklaret. Havde bogen været 200 sider kortere - så havde det måske været umagen værd, men den her er altså alt for lang, med alt for lidt handling.

Alene overskriften "'Chick lit' forklædt som hårdkogt krimi" er udtryk for den misforståelse, som du (Tonny) har læst bogen med.
Jeg synes ærligt talt, at det er synd du har læst bogen som en gang chick-lit fortalt af en bøssoid skabstante - og ikke som en rasende spændende og supervelskrevet krimi med et plot der overhovedet ikke er afsløret, da morderen tilstår.
Skrevet med nærmest håndgribelige billeder og nogle replikskifter, som jeg havde lyst til at sætte bogmærker ved for at læse dem højt for andre.
Derudover er der humor, psykologisk indsigt, samfundssatire, miljøbeskrivelser m.m. for alle pengene (og flere til) i en af de bedste krimier - hvis ikke den bedste - jeg har læst i årevis! ...Og jeg har læst mange...

Nu har jeg altså ikke læst bogen pga anmeldelsen - men fordi jeg stort set læser alt hvad der kommer af nye krimier. Men godt at andre har en anden opfattelse af bogen end jeg - så er det da ikke helt spild af godt papir!!