Læsetid: 3 min.

For hele menneskeheden

Første del af et af den tidlige oplysnings hovedværker, Francis Bacons 'Novum Organon' fra 1620, er udkommet på dansk i en fin oversættelse forsynet med grundige noter
12. januar 2008

Måske er Francis Bacon bedst kendt som parodi: Han er blevet gjort til ikon for alt, hvad der skulle være galt med det moderne oplysningsprojekt. Hans slogan 'viden er magt' er blevet gjort til en forestilling om, at det oplyste menneske skulle plyndre og udbytte naturen. Denne fremstilling af den britiske filosof Bacon er karakteristisk for en kritik af moderniteten, som dominerede kulturkritikken i lange perioder i det 20. århundrede, men som heldigvis efterhånden synes afløst af en mere nuanceret erkendelse af, at oplysning ikke automatisk fører til underkastelse, holocaust, Hiroshima, fremmedgørelse og fragmentering.

I sin skelsættende bog fra 1989 Sources of the self påpeger den canadiske filosof Charles Taylor, at Francis Bacons opgør med den spekulative metafysik i senrenæssancen også var et opgør med overklassens fritidskultur. Den filosofiske revolution er således forbundet med en social omvæltning. For Francis Bacon hævdede, at videnskabens mål ikke længere burde være kontemplative, men produktive og effektive. De skulle levere opfindelser til gavn for hele menneskeheden.

Aristoteles' metafysik og logik dominerede stadig tænkningen i starten af 1600-tallet. Denne dyrkelse af abstrakte principper står ifølge Bacon i vejen for den videnskabelige udnyttelse af menneskenes midler og kræfter til at gøre flere nye opdagelser, der ligesom bogtrykkerkunsten, kompasset og krudtet vil forbedre menneskenes liv socialt. Men Bacons tænkning er ikke styret af en ren instrumentel fornuft, der kun ser omverdenen som materiale for menneskelig udnyttelse. Den stadige udforskning af naturen ses også som en afdækning af skaberværket. Den praktiske fokus i tænkningen er forbundet med en puritansk opfattelse af naturen som Guds værk, der skal afkodes ærbødigt:

"Lad blot menneskeslægten genvinde sin ret over naturen, der som en guddommelig gave tilkommer den, og lad der gives den fylde: brugen heraf vil den rette fornuft og den sunde religion styre."

Den sunde religion står i modsætning til de religiøse autoriteters modstand mod videnskab, troen på overnaturlige forklaringer og almindelig overtro.

Idolerne

Disse for det moderne oplysningsprojekt afgørende indsigter formuleres i Bacons hovedværk Novum Organon fra 1620, hvis vigtigste første del nu udkommer i en grundigt introduceret oversættelse med udførligt forklarende noteapparat ved Niels Henningsen.

Det radikale opgør med metafysikken, som var Bacons filosofiske ærinde, skal gennemføres, for at mennesket kan få gavn af videnskaben. Tænkerne skulle sænke blikket fra de abstrakte principper og indstille sig på en sand fortolkning af naturen. Den sande fortolkning er induktiv; den slutter fra minutiøse iagttagelser af fænomener og deres bevægelser til mere generelle principper. Men man bør ifølge Bacon afholde sig fra de mest generelle principper, der tilbyder forsimplede universelforklaringer, som kun tilfredsstiller intellektuel forfængelighed.

Det gælder derfor om at rydde overleverede vrangforestillinger, som han kalder 'idoler', af vejen, for at kunne udforske naturen induktivt.

Disse idoler udsættes for en systematisk kritik i Novum Organon. Bacon resumerer dem i fire: Der er stammens, hulens, torvets og teatrets idoler.

Stammens idoler hører til 'menneskeslægten', som har en tilbøjelighed til at tro på en større orden i tingene, som kan samles i logiske formler.

Hulens idoler er den enkeltes vildfarelser, som kan stamme fra temperament, opdragelse eller sociale omgang med andre. Torvets idoler opstår i samhandel med andre, mens teatrets idoler er opstået i filosofien, hvor fiktive verdener er blevet opført som små teaterstykker, der imødekommer den menneskelige trang til lette, absolutte sandheder. Det er især kritikken af teatrets idoler, som optager Bacon: Alle disse forsøg på at finde en eneste universel årsag, som kan forklare alle andre årsagssammenhænge i den naturlige verden. Som Bacon skriver:

"Teatrets Idoler er ikke medfødte eller har indsneget sig i det skjulte i forstanden, men er tydeligvis blevet bibragt fra teoriernes fabler og bevisførelsens forkerte regler."

Da han har afsluttet sin kritik af idolerne, hævder Bacon, at nu er vejen beredt for en sand tolkning af naturen. Han ved godt, at pessimisterne vil indvende, at de nye opdagelser vil kunne bruges negativt. Men som han siger i en skarp afsluttende replik, der også træffer det, man kunne kalde modernitetskritikkens idol: Denne indvending kan jo rejses mod alle jordiske goder som tapperhed, begavelse, kræfter, skønhed og rigdom. Og vi foragter dem jo ikke af den grund.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu