Læsetid: 5 min.

Ud i alle kroge

Dansk rock sprøjter uafbrudt nye plader på gaden, og nogle rager mere op end andre - de færreste når dog samme højder som den beåndede kvintet The Romanian Empire
Tremolo Beer Gut er stadig på banen med old school surf-n-western - humoristisk og med fuld knald på fra start til slut.

Tremolo Beer Gut er stadig på banen med old school surf-n-western - humoristisk og med fuld knald på fra start til slut.

Jessica Tolf Vulpius

26. januar 2008

Rod kan betyde mange ting. Man kan være en rod i betydningen en værre én. Man kan slå rod et sted. Eller noget slår rod i ens sind. Og så kan tingene være noget rod. Hvad de ofte også er. Nuvel, duoen ROD er nok lidt af det hele, men først og fremmest skiller den sig ud fra flokken ved på debuten Det brænder i kroppen at synge på danski en genre - den tunge, lettere thrashagtige metal - hvor normen til bevidstløshed er engelsk. Duoen består af Ulle Bjørn Bengtsson (sang & elektro) og Benjamin Hammerum (guitar & elektro) - men hvad står det der elektro for, spørger De så nu. Jeg er ikke sikker, men det er vel de små elektroniske fiksfakserier, der høres - okay, mestendels fornemmes - i udkanten af gruppens tungt guitardrevne klangunivers, der suppleres rigeligt ad den til lejligheden indforskrevne rytmegruppe og ekstraguitarist, som vel også indgår ilive-versionen af dette vrede foretagende.

Produktionen er ikke noget at råbe hurra for, den er kun lige til øllet, men alligevel hænger man på. Musikalsk er der heller ikke tale om den store nytænkning, og Bengtssons vokal lyder tilmed i udpræget grad som den unge Ozzy Osbourne - hvilket er fedt nok - men i sangskrivningen findes der glimtvist ansatser til noget originalt.

Teksterne emmer af lige dele frustration og desperation, hvilket ligger perfekt til Bengtssons indtrængende stemme og det galopperende og generelt røvsparkende akkompagnement. Og ind imellem lyner formuleringerne virkelig; det er hævet over enhver tvivl, at Bengtsson er en stor tekstbegavelse, hvis ord ofte brænder lige igennem - han har både noget på hjerte og et udtryk at have det i. Med en større kompositorisk spændvidde, en bedre produktion og nogle lidt mere opfindsomme arrangementer kan ROD godt gå hen og blive det helt store næste gang.

En egen intens skønhed

Musikalsk er der dog mere at hente hos projektet/bandet The Romanian Empire, hvis melodisk tillokkende indiepoprock på debutalbummet View from a Highwire har vist sig at have en vanedannende effekt på i hvert fald denne lytter. Det er meget moderne i den forstand, at sangene er leget frem i studiet og siden er blevet klippet og klistret til den store guldmedalje. Lyden er da også udpræget syntetisk - på den fede måde. Og så lægger det sig i traditionen forstået på den måde, at sangskrivningsmæssige dyder som indbydende melodier og genkendelige skabeloner er i højsædet. Resultatet: et myldrende og levende lydbillede, hvor detaljerne står i kø for at komme til - den er lige til iPoden - mens stort svungne og vanvittigt labre vokalarrangementer svæver over oprørte vande, smukke, stolte og gennemsyrede af en egen intens skønhed.

I det hele taget er kode-ordet her stensikkert netop skønhed. Det er fandeme pletvist så smukt, at man må sig forbarme. De fem herrer, der tilsammen udgør The Romanian Empire, stammer fra diverse undergrundsbands, ja den gode Christian Juncker har såmænd en succesfuld solokarriere kørende on the side. Men sammen opnår de noget rent ud magisk, der løfter den lyttende ud af den daglige trummerum (ja, så er det heller ikke værre; trummerum er nu ikke det værste man har - men De forstår nok, hvad jeg mener) og op i de der sfærer, kun musikken giver adgang til. I stil med 60'ergrupper som The Zombies og The Beach Boys (efter syren) kender de til menneskestemmens potentiale for transcendens, og View from a Highwire er bedre end både (det meste) dope og enhver tænkelig form for religion, det billige skidt. Pladen er i dén grad et trip, og jeg har købt mig et klippekort dertil, for det er en tur, jeg har tænkt mig at tage rigtig mange gange. Så stå ikke der og frys i den bidende vind, lille De - kom dog med ombord!

Nå, rockmusik er jo mange ting, og der skal også være plads til lidt fest og fandango, ellers bliver det hele sgu da for surt. Og party, mate, det står neo-surf orkesteret The Tremolo Beer Gut for. Som det udtrykkes i gruppens højst aparte pressemeddelelse: "They are here to put the URF! back in surf! They love tremolo, they love beer and they've got guts". Læg dertil, at skiven i al enkelhed kaldes Qui le Fuck Êtes-Vous?, og De vil forstå, at det her er rendyrket instrumental fis og ballade. TBG rumsterede i undergrunden ved årtusindskiftet med Sune Wagner som guitargud par excellence, om end han nu altså er afløst af gruppens lydmand. Men stilen er stadig, hvad bandet kalder old school surf'n'western; hyggeligt, humoristisk og ikke så fandens substantielt. Stadig sjovt og med fuld knald på fra start til slut efterlades man med en fornemmelse af, at TBG nok først og fremmest skal høres live i en lille svedig klub! Gerne med et ordentligt surfbræt gennem ørene!

Lækkert og luftigt

Så er der trods alt mere gods i den guitarløse pop-rockkvintet Next to Beluga, der gør sig i lækker strømlinet loungepop, forbilledligt produceret af Anders Bech. Det er musik, der kræser om lytteren, lækkert og luftigt, og havde man en sportsvogn, ville det såmænd også klæde den rigtig godt. Med en velsyngende Sara Futtrup Lund i front - hun skriver og synger desuden alt gruppens materiale - kan man næppe kalde albummet Out of Place et iltert vilddyr, hvis mission er at flytte bjerge, vi taler nok snarere et kælent lille pelsdyr, som ikke har planer om at løbe hjemmefra. Lund har ufortrødent og elegant videreført stilen fra sit gamle ensemble, Labrador, og Next to Beluga fremstår som en musikalsk helle i tidens malstrøm. Sødmefuldt, melodisk, luftigt, charmerende, detaljerigt og ultrafeminint er dette svalende musik for den fortravlede verdensborger m/k, perfekt til en caffè latte, et livsstils-magasin og 20 filtercigaretter, kæderøget i 15 graders kulde på et storbyfortov, mens man venter på den eneste ene, der som sædvanlig er for sent på den.

ROD: Det brænder i kroppen (Blahblahblah Records/VME) Udkommer mandag

The Romanian Empire: View from a Highwire (The Compound/Target)

The Tremolo Beer Gut: Qui le Fuck Êtes-Vous? (Crunchy Frog) Udkommer mandag

Next to Beluga: Out of Place (DigiVision)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu