Det må siges at være på sin plads, at det, som har udviklet sig til USA's blodigste og mest mislykkede militære eventyr siden Vietnam - vi taler om Irak-krigen - nu allerede har inspireret til en række af selvransagende amerikanske spillefilm. I sin tid tøvede Hollywoodstudierne i tre år, før de (med Deer Hunter) vovede at artikulere et filmisk udspil på den enorme indvirkning, Vietnamkrigen fik i Amerikas bevidsthed i 1970'erne og frem. Denne gang har de store filmselskaber ikke været lige så forsigtige, for allerede nu - mens tusinder af amerikanske tropper stadig yder en indsats for at føre deres præsidents katastrofale udenrigspolitik ud i livet - har de udsendt så markante krigsfilm som Robert Redfords Løver for lam.
Dokumentarist
Ingen af de amerikanske film bud på Irak-krigen kan dog i umiddelbar friskhed stå mål med Nick Broomfields Slaget om Haditha. Den britiske instruktørs forsøg på at beskrive en af konfliktens til dato uhyrligste hændelser: en gruppe amerikanske marinesoldaters drab på 24 civile ibyen Haditha i det vestlige Irak.
Det var ikke forventeligt, at Broomfield ville kaste sig over dette stof. Igennem 30 år har han først og fremmest slået sit navn fast med en række idiosynkrasiske dokumentarfilm om personligheder så forskelligartede som den sydafrikanske 'hvidt herredømme'-forkæmper, Eugene Terreblanche, den skandaleombruste musikstjerne Courtney Love og seriemorderen Aileen Wuornos. Og hvor roste hans film end har været, er Broomfield vel selv blevet bedst kendt for sin varemærke gimmick med at selv at dukke op i dem - altid, iført hovedtelefoner på sned og med en aflang sound boom-filmmikrofon i hånden.
Krigens essens
Men Broomfields pudsige 'kluddermikkelsignatur' var dog ikke med i hans seneste film, Spøgelser (2006), et dokudrama om 23 kinesiske muslingerfiskeres død i Morecambe Bay. Og i Haditha holder han sig atter bag kameraet - er den 59-årige da pludselig blevet alvorstynget på sine gamle dage?
"Jeg er dybt optaget af, hvad der foregår i verden lige nu," siger han: "Og denne enkelthændelse i Haditha sammenfatter for mig hele Irak-krigen. Den fortæller alt det væsentlige og kan ikke indhylles i tåger af statistik."
Ansigt til ansigt er Broomfield en blanding af en forpjusket akademiker og en selvbevidst charmetrold. Med et lusket glimt i øjet lader han sin ranglede skikkelse falde ned i en overdådigt dyb sofa. Han ser ud, som om han skal til at tage sig en blund, men giver sig så til at tale om sin vej fra dokumentarfilm til, hvad han kalder reality-drama.
De ubestridte fakta, filmen bygger på, er : Kl. 7.15 om morgenen den 19. november støder en pansret mandskabsvogn med soldater fra US Marines' Kilo-kompagni under en patruljekørsel på en bilbombe, hvorved chaufføren dræbes og to andre soldater såres. Kort efter nedskyder medlemmer af Kilo-kompagniet fem mænd i en taxi, hvorpå de stormer flere huse i nabolaget og dræber 19 civile, herunder syv kvinder og flere børn, i, hvad der er blevet en af krigens mest kontroversielle episoder.
"Det vigtigste for mig i mit arbejde med filmen har været at bevare et åbent sind," siger Broomfield: "Igennem seks måneder mødtes jeg med overlevende fra Haditha fra begge sider. Det var vigtigt, at kendsgerningerne fik lov til at forme historien. Det afgørende har aldrig været at hænge marinesoldaterne ud, men at granske de værdier og den tankegang, Irak-konflikten udspringer af."
Venter pådomstolen
Hadithas civile dødsfald blev først søgt bortforklaret af det amerikanske militær som et resultat af bilbomben. Men så overdrog en lokal journalistpraktikant, hvad han hævdede var en videooptagelse af massakrens ofre, filmet i deres huse og på byens lighus, til nyhedsmagasinet Time. Skønt videooptagelsens ægthed stadig bestrides (det amerikanske efterretningsvæsens efterforskere af episoden har hævdet, at optagelsen er ren propagandamanipulation fra de irakiske oprøreres side), følte militæret sig presset til at iværksætte en officiel undersøgelse. Afhøringer foregår stadig på Camp Pendleton i Californien. Indtil videre er tre ud af de fire marinesoldater, der var sigtet for mord, blevet frikendt, mens der i sagen om en sergent, der er sigtet for i alt 17 mord, endnu ikke er faldet dom.
"Det bliver da interessant at få at høre, hvad domstolen finder frem til," siger Broomfield, "men filmens store udfordring har snarere været at skildre marinesoldaterne selv som ofre. De her gutter er en slags syndebukke, som har måttet tage skraldet for deres overordnede."
Broomfield baserer filmen på sin egen intensive forskning og et 6.000 sider langt dokument, der er udgivet af US Naval Criminal Investigation Service.
En mild version
"Det, vi fremstiller her, er en meget mild version af, hvad der foregik, men jeg står 100 procent inde for den," siger han. "Min største inspirationskilde har været Slaget om Algier - jeg ville på samme måde som i den film gerne give et flerfacetteret billede af konflikten."
Gillo Pontecorvos klassiske Slaget om Algier fra 1966 var et forsøg på at genskabe det algeriske oprør imod den franske kolonimagt med ikke-professionelle skuespillere og i de virkelige historiske rammer. Tilsvarende er der heller ingen professionelle skuespillere med i Broomfields film - marinesoldaterne bliver spillet af unge hjemvendte soldater fra Irak-krigen og de civile af irakiske flygtninge fra Jordan (hvor filmen er optaget), hvoraf mange har mistet familiemedlemmer under den blodige konflikt.
"Alle irakerne havde de mest grusomme historier at fortælle," beretter Bloomfield. "Men de hader ikke Amerika, ja faktisk drømmer de fleste af dem om at udvandre til Amerika. Det er George Bush, de hader lidenskabeligt. Mest af alt er de dog bare optaget af at overleve."
Ægte sammenbrud
Filmens bemærkelsesværdige unge helt, Elliot Ruiz, er en 22-årig tidligere marinesoldat, der som blot 17-årig blev den yngste amerikaner, der blev sat ind i Irak. Krigen sluttede for ham, da han blev alvorligt såret i det ene ben under kampe nær Saddam Husseins fødeby, Tikrit. Ruiz' fysiske skader bliver vist i en af scenerne, men det var hans psykiske ar, som trådte klarest frem under optagelserne.
"Den scene, hvor Elliot bryder sammen, er ikke indstuderet - det var et ægte nervesammenbrud, det stod ikke engang i manuskriptet," siger Bloomfield. "Marinesoldaterne boede i kaserner under krigen, og vi søgte at genskabe deres forhold meget minutiøst - det fik minderne frem i ham."
Netop denne virkelighedseffekt efterstræber Bloomfield.
"De moderne krige handler om ubevæbnede civile, der bliver fanget midt i konflikten," siger han. "Jeg ønskede at placere publikum i den situations virkelighed. Der bliver lavet en del film om Irak for tiden, men ikke mange, der fortæller om, hvordan det føles at leve i det land lige nu."
© Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
Slaget om Haditha er ikke indkøbt til dansk biografdistribution
Hvornår kommer filmen om de danske soldater i Afghanistan?