Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Særheder - af høj næringsværdi

Midt i en strømlining har vi brug for mere spiritualitet, flere vildveje og mere mærkelighed. Og til det formål er tre svenske albummer ren helsekost.
Kultur
7. januar 2008

Der er et stærkt behov for at afvige fra den slagne vestligt rationelle vej. Det viser sig i den danske hang til overtro - om det så er respekten for sorte katte eller besværgende talrækker. Det viser sig i interessen for mysticisme og meditation. Og det viser sig i et om sig gribende behov for at finde tilbage/frem til andre former for musikalske udtryk, der kalder på spiritualitet fra svundne og hidtil ufundne tider.

Den amerikanske og senere internationale naturalismo-musikbevægelse (f.eks. Devendra Banhart, Sunburned Hand, Cocorosie og White Magic) har således trukket den alternative musikscene ud i nye overbegroede egne næret af folklore og besværgelser, genbrug af modernitet i traditionalistisk nyfortolkning og en revitaliseret ånd fra '68. Vi er dermed gennem de sidste fem år blevet benådet med et livsaligt sammenfiltret og altædende udtryk med hul ud til en fjerde dimension og ind til glemte territorier i ånden.

Naturalismo har kunnet ses som en reaktion på et evangelisk republikansk herredømme i USA (som vel er ovre i november), og med bevægelsens spredning også som en mere generel underminering af retningsløs konsum, strømlinet arbejds-disciplin, historieløs kultur og mediebåret blindhed over for hullerne i virkeligheden, mulighederne.

Eller som Paul Hegedahl skrev her i avisen den 2. januar: "billedkunst, musik, litteratur, teater, opera, ballet - har en evne til at huske fremtiden. Hjerneforskerne David Ingvar og C. G. Sandberg har påvist hjernens evne til at opfatte fortid, nutid og fremtid og betydningen for det enkelte menneske og hele samfundets trivsel og kultur. Bliver en af disse tidsdimensioner fjernet, skaber det sygdom og afmagt".

Ren helsekost

Ud fra det perspektiv er der næring at hente hos denne anmeldelses svenskere. Og ud fra det perspektiv er den kun to år gamle Göteborg-duo Wildbirds & Peace-drums ren helsekost. For i Mariam Wallentins og Andreas Werliins svedehytte af folklore, visesang, spirituals, improvisation og eksperimentaljazz åbner en ny fremtid sig.

Heartcore hedder deres debutalbum, hvor hver sang er en lysning af nye muligheder. Om den så omgærdes af blid strengeregn. Om den har legetøjsklaver og senere rigtigt klaver som indramning. Eller om den klappes og bankes til live af håndflader og trommestikker.

I Mariam Wallentins stemme finder man shamanistisk majestæt, som trækker på traditionen fra Patti Smith, besidder sofistiskeret diktion a la Laurie Anderson og tilføjer teatralsk ekspressionisme beslægtet med Eleanor Friedberger fra amerikanske The Fiery Furnaces og med danske Maria Laurette Friis.

Wallentin forstår med andre ord at disciplinere sit flyvske talent, og i det hele taget forstår duoen at forløse hver sang med en slags åben stramhed: Hver sang virker som en vilter idé, der er blevet tøjlet - smukt tøjlet, vel at mærke - forenklet og renskrevet. Og det giver en fornemmelse af både opdagelse og hemmelighedskræmmeri, som gør Heartcore til en imødekommende gåde, som peger både frem og tilbage i tiden - i det nu, man lytter til den.

Sofistikeret vildskab

Rørte vande eller stærk søgang er ordene, der kan beskrive det ligeledes svenske A Taste of Ras nye album. Bag navnet gemmer sig Nicolai Dunger. Han er bedre kendt under eget navn som en ferm sanger/sangskriver, men i mine ører langt mere underholdende og interessant under Ra-pseudonymet.

Morning of My Life er Dungers tredje album som A Taste of Ra, og det rummer ét nummer af 41 minutter og 53 sekunders varighed. Det fordeler sig over seks satser og begynder stærkt disharmonisk for så at glide over i et sofistikeret forsiret sangstykke med mindelser om Mark Hollis, David Sylvian, freejazz, men med stærkt blues-inspireret sang fra kridhvide Dunger. Herfra glider vi over i mørkladen kammermusik; så freejazzet kakofoni, psykedeliske retninger mod rummet og firkantede funkstød i mellemgulvet, afbrudt pletvis af kammermusikalsk filigran og noget, der lyder som en sømandsknejpe med besøg af kastratsanger; så et anderledes rocket beat, som Dunger flipper ud over; så tilbage i disharmonierne; så ud i mikroprogrammerede elektroniske efterdønninger. Vi zapper så at sige ind og ud af rigt patinerede stykker fortid og smukt drejede stykker nutid, i et kalejdoskopisk billede af noget helt nyt og tredje. Og ved endt lytning slippes man endelig - stakåndet, udmattet, fyldt, overmandet af den uhæmmede kreativitet, som har fået lov at vokse sig stor og muteret, til tider på kanten af det fjollede, men aldrig mindre end interessant. Sofistikeret vildskab.

Fjernt fra Ole Erling

Der er til gengæld noget nærmest hyggeligt over lige så svenske Eric Malmbergs tredje album Verklighet & Beat. Det skyldes givetvis hans hymniske, march-prægede, altid lysende melodier, og det skyldes sikkert også hans foretrukne instrument, det varmt klingende og analogt bævende Hammond-orgel, som vækker mindelser om '68-generationens omfavnelse af samme.

Verklighet & Beat er hans andet soloalbum, et instrumentalalbum, og det er lyden af en svunden tid genopstanden. Lyden af troen på noget højere og på sammenholdet. Lyden af Brødrene Løvehjerte og mennesket i centrum og atomkraft, nej tak. Og så videre.

Således får albummet en både vemodig og højstemt kvalitet, som kan virke både rørende og irriterende, alt efter hvilken stemning man er i. Eller hvilken habitus, man nu henslæber denne dødelige tummel i.

I skrivende stund er jeg i det lune hjørne og finder Malmbergs toner opstemmende - især når de løftes af strygere, blæsere, syret guitar eller ekstra triller på andre orgler under hovedpersonens fingre. Vi befinder os i et eventyrligt land, fuldt af svensk folklore og svunden psykedelia. Fjernt fra Ole Erling. Tæt på noget uudsigeligt.

Malmbergs melodier har det med at ligne hinanden, men folder sig ud på nye måder nummer for nummer. Man kan ikke træde ned i den samme Malmberg-melodi to gange under en fortløbende lytning af Verklighet & Beat. Selv om det virker sådan. Vi genopdager altså det gammelkendte på nye måder som pladen skrider fremad og bliver gjort opmærksomme på, at der er sprækker i den vane-glaserede virkelighed. Måske en viden, man kan bringe med sig videre efter endt lytning? Det håber jeg.

Wildbirds & Peacedrums: Heartcore (Found You Recordings/Dotshop.se)Wildbirds & Peacedrums spiller i København fredag den 25. januarTaste of Ra: Morning of My Life (Häpna/Dotshop.se)Eric Malmberg: Verklighet & Beat (Häpna/Dotshop.se)www.dotshop.se

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her