Læsetid: 4 min.

Hvis man nu ser på hele verdens problemer ...

Som en samling af samtidige ideer om, hvordan 'verdenssamfundet' kan blive til et problemløsende globalt demokrati, er Thomas Hylland Eriksen & Halvor Finess Tretvolls nye bog 'Kosmopolitik' strålende
26. januar 2008

Det er bedre at samle ind end tale om store løsninger på store problemer. Det er en underholdende attraktion med tv-transmitterede landsindsamlinger, og seerne bliver bedre og bedre til at blive så gode, at de sender penge. Vi er verdensborgere ved indsamlinger, men sjældent i den offentlige debat. Og det er ikke et 'typisk dansk' fænomen. For som de to nordmænd, antropologen Thomas Hylland Eriksen og redaktøren Halvor Finess Tretvoll, skriver i deres manifest for en politik for det 21.århundrede, som nu er kommet på dansk: Det regnes for kedeligt og politisk korrekt at argumentere systematisk for de "tiltag, som kan fremme humanisme, minoritetsrettigheder, tolerance, fred og retfærdighed". På den ene side er godhedsikoner som Bono, George Clooney og Bill Clinton blevet überseksuelle globale idoler, og på den anden side er den intellektuelle diskussion om løsninger på problemer som spredning af våben, klimaforandringer, den globale fattigdom og kapitalismens effekter forfaldet til en hidsig snak om 'sammenstød mellem civilisationer' og 'kampen mod terrorismen'.

Frygtens politik

Denne intellektuelle resignation forsøger de to norske venstreorienterede at bryde i deres skrift Kosmopolitik, som over 150 sider resumerer de største globale problemer og tilbyder løsningsstrategier. Bogen er ikke tænkt som et facit for en ny politik, men som start på en diskussion for alle dem, der trods alt ikke mener, at højere straffe, økonomiske effektiviseringer og restriktioner på indvandring løser alverdens politiske problemer. Bogen indleder med refleksioner over det paradoks, at vi aldrig har været tryggere og levet mere beskyttede i de vestlige samfund end nu, og samtidig aldrig tidligere har været så optaget af risici. SARS, terrorisme, fugleinfluenza, gadevold, the milleniumbug og konstante rygter om nye epidemier hensætter offentligheden i en tilstand af permanent panik, som gør det svært at skelne fornuft fra hysteri. Det er jo virkelige farer, som dræber enkelte mennesker, men ingen af dem har på nogen måde truet med at udslette vores civilisation. Når faren er drevet over, kan panikken forekomme latterlig, men det forandrer tilsyneladende ikke indstillingen til det næste spøgelse i horisonten. Denne risikobevidsthed sætter indtil videre præmisserne for global politik i det 21.århundrede og får den paradoksale konsekvens, at trusler som klimaforandringerne bliver til blot én blandt utallige risikofaktorer.

Klimaforandringerne skaber en anden fundamental usikkerhed, fordi denne problematik afslører de nationale demokratiers afmagt. Intet land kan alene håndtere disse problemer, og det forekommer lige så omsonst at diskutere dem ved nationale valgkampe som at lade være. De internationale finanskriser, krigene i Irak og Afghanistan, forskellen på arbejdsforholdene i den første og den tredje verden er eksempler på andre fænomener, som udstiller misforholdet mellem problemernes globalisering og den demokratiske stagnation på nationalstatsniveau. Eriksen & Tretvoll gennemgår forskellige bud på globale demokratiseringsplaner, som sigter mod legitimering af 'globale minimumsstandarder' og 'retfærdige reguleringer', hvor der i dag er frit spil. Man kan både argumentere for at omdanne FN's generalforsamling til et folkevalgt verdensborgerligt parlament, og for at FN-systemet suppleres med en række multilaterale organisationer, hvor nogle har en høj demokratisk legitimitet og andre en høj effektivitet i løsningen af problemer. Visionen om et verdensborgerligt parlament er en forstørrelse af det nationale demokrati til globalt niveau, hvorimod forestillingen om et kompliceret udvidet FN-system tager som præmis, at den nationale model ikke kan oversættes til globale forhold. Den anden optik forudsætter også, at der ikke gives én overordnet global strategi til at afvikle det demokratiske underskud. På arbejdsmarkedet må man ifølge de to nordmænd satse på at skabe en international arbejderbevægelse, som kan forhandle stadige kompromisser mellem økonomiske interesser og solidariske krav, så det forhindres, at produktionen fortsat bevæger sig mod de lande med de dårligste forhold for arbejderne. Hvad de finansielle markeder angår, handler det ikke om at opfinde nye globale organer, men om at demokratisere de allerede eksisterende institutioner.

Samling af ideer

Eriksen & Tretvoll ender bogen med et forsvar for en 'blød universalisme' , som de kalder den 'kosmopolitiske kulturradikalisme'. De forsøger at oversætte det 20. århundredes socialdemokratisme til en ny tid. Det er velfærdsstaternes institutionelle kulturpædagogik og arbejdsmarkedspolitik, som skal være udgangspunkt for en modernisering af den politiske dagsorden. Det er et både ambitiøst og pædagogisk projekt, som skitseres i et sprog, de fleste kan forstå. Men de to nordmænd synes ikke udfordret af, at de velfærdsstater, som blev skabt på både institutionel tolerance og socialdemokratisk omfordeling, er lige så hjemsøgt af foragten for den store politiske humanisme som andre lande. Der synes i selve det pædagogiske projekt at være tendenser til en elitær, intellektuel kultur, som tilsyneladende bliver genstand for udbredte frustrationer og aggressioner fra alle dem, der hjertens gerne giver penge til indsamlinger og købe geder i Afrika, men som stadig ikke kan udstå at høre på humanistiske intellektuelle. De bliver så igen genstand for en kulturkritik, der beklager den 'forbrugerisme' og 'selvtilfredshed' blandt alle dem, der ikke er optaget af de 'virkelige problemer'. Det er lige så let at påpege denne destruktive dialektik, som det er svært at overskride den. De to nordmænd gør trods alt et forsøg, og bogen er ikke mindst glimrende som en samling af samtidige tænkeres forskellige bud på, hvordan en global demokratiseringsbevægelse kan finde sit udgangspunkt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu