Læsetid: 5 min.

Den slags får man tæsk for

En række danske sangskrivere undersøger begrebet 'hjemstavn' på cd'en af samme navn. Er resultatet kunstnerisk set ujævnt, får det uvægerligt lytteren til at reflektere over begreber som rødder, hjem og udlængsel
En række danske sangskrivere undersøger begrebet 'hjemstavn' på cd'en af samme navn. Resultatet er kunstnerisk set ujævnt, men får lytteren til at reflektere
5. januar 2008

Det kan i lyset af klodens mange hjemløse måske opfattes som et luksusproblem, at lide af hjemstavnslede.

Ikke desto mindre er det et udbredt fænomen, hvis alene litteraturen er noget at gå ud fra, for kors, hvor den vælter med ungersvende og ditto møer fra især middelstanden, der bare må bort fra, hvad der ofte opfattes og fremstilles som snærende provins. Til Aalborg, Århus eller København, måske New York, Paris og Barcelona - eller hvad begærets dunkle mål nu måtte hedde.

Men som tommelfingerregel altid ind mod metropolerne, væk fra gården, landsbyen eller købstaden. På jagt efter åndsfæller, kicks, retning, berømmelse eller bare gemen anerkendelse. Det er efterhånden så velkendt en historie, at den tangerer klicheen - og den har også spredt sig til filmen, hvor denne rejse udgør en helt lille undergenre i sig selv.

For den enkelte kan turen jo altså også betyde alt - også selv om man som f.eks. denne signatur fysisk kun flyttede sig en små 30 kilometer. Fra forstaden til storbyen. 30 kilometer, jo vist - det var den reelle afstand. Men mentalt var der tale om lysår.

Der er selvfølgelig også rejsen den anden vej. Ud af byerne. Tilbage til rødderne. Ud på landet. Eller durk ind i parcelhuset. Eller noget helt tredje.

Men den tur er nu aldrig blevet helt så populær som litterært/kunstnerisk tema, thi den savner så ganske det personlige gennembruds karakter, selv om det faktisk kan være mindst lige så dramatisk et skridt at foretage.

Men ikke så meget om det trip her, da det fortrinsvist er yngre navne fra vort stadigt voksende antal sangskrivere, der er blevet budt til bords på cd-projektet Hjemstavn; flertallet af dem er tydeligvis stadig mere optaget af at sætte deres hak i verden end decideret finde sig til rette i samme.

Igangsættende karakter

Det er et par herrer ved navn Jeppe Krogsgaard Christensen og Morten Sternberg, der har formået at få 13 danske sangskrivere - vel, 10 sangskrivere, en hiphopper og to electronicakunstnere, for at være præcis - til at reflektere over begrebet 'hjemstavn' på albummet af samme navn.

Det er dog i parentes værd at bemærke, at et par af numrene er hentet fra allerede udgivne albums; således Lise Westzynthius' frysende smukke "Sensation" - klart det bedste nummer, der er at finde her - og så det på albummet noget stilbrydende, men til gengæld sprogligt uhyrligt veloplagte "City of Dreams" med den gennemsympatiske rapper Per Vers, der om sin hjemstavn (han er som bekendt sønderjyde) bl.a. har følgende på hjerte:

Det' ikke New York, New York, min by si'r snork/ Råb dit postnummer, hvis din by osse slumrer/ Tryk på snooze, drøm om højhuse/ Syng din blues til den her/ City of dreams, uden lyskryds, her' helt tys tys/ Så tavst, at man får klaus -

Ganske symptomatisk for holdningen til hjemstavn på udgivelsen her. Det havde ellers været meget skægt med et enkelt bidrag eller to, der hyldede udgangspunktet, men ikke i denne ombæring.

Som så ofte med projekter af den slags er resultatet kunstnerisk set blevet noget ujævnt, men til gengæld er det svært at komme udenom dets igangsættende karakter.

I hvert fald for undertegnede, der de seneste par år af forskellige årsager er blevet konfronteret med diverse udgangspunkter - og vel også tvunget til at tage dem op til revision. Noget af det mere fascinerende ved at blive ældre er således måden, hvorpå ens syn på tingene - i dette tilfælde: fortiden - snigende, men konstant ændrer sig.

Jo ældre jeg bliver, desto mere mytisk fylde synes der at komme over barndommens land, hvorimod min ungdoms 'kvaler' p.t. i stigende grad ligner en art narcissistisk sindsforvirring, hvor selvpinerisk navlepilleri i dén grad forveksledes med weltschmerz.

At være noget særligt

Den slags kan der selvfølgelig i rigt mål spindes mange ender over i f.eks. en roman, hvorimod sangen naturnødvendigt må antage snapshottets form.

Som når koryfæet Jens Unmack i sin helt hæderlige fordanskning af svenske Thåströms mesterlige "Sønder Boulevard" forsøger at indfange suset ved provinsdrengens møde med Vesterbro:

Da jeg kom til Vesterbro/ var det som at komme hjem -, som der synges.

En oplevelse, vi sikkert er mange, der kan nikke genkendende til. Men det skal så ses i lyset af den problematik, ensemblet Sterling indkredser på deres fine lille "Liv på Mors?" (en titel, der vittigt spiller på David Bowies berømte "Life on Mars", tør man formode?):

Alle ved alt muligt sker, men bare ikke her/ Klim, Skarp Salling, Hinnerup/ og London, Tokyo og New York/ Tror du der er liv?/ Jeg flygter så langt væk, jeg kan, når jeg bliver nitten år/ Jeg skal nok få vist, jeg er noget særligt -

Ak ja - at ville være noget særligt.

Det er pudsigt nok tit dem, der får prygl i det store spisefrikvarter for den højst udanske adfærd, det er, at ville skille sig ud fra flokken, der nærer sådanne drømme. Og der alluderes da også i stor stil til de generøse bank, der rask væk deles ud i provinsielle skolegårde og på ditto gågader hos så væsensforskellige kunstnere som Per Vers og brødreduoen Olesen-Olesen, hvis fine bidrag ligefrem hedder "Den slags fik man tæsk for dengang i min by". Så er det hele ligesom sagt!

Mærkeligt nok er det electronicastjernen Anders Remmer, som under sit alias Dub Tractor bedst formår at fremmane forstædernes uendelige og bedøvende tristesse på instrumentalnummeret "Hørsholm Midtpunkt", mens Klondykes "B 52" (det er boldklubben og ikke bombeflyet, der henvises til) er et rent hug af vemodsbitter nostalgi tilsat den smukkeste melodi. Det ville være løgn at påstå, at Hjemstavn er en egal udgivelse. Ikke desto mindre virker den i al sin kunstneriske ujævnhed mere mobiliserende end så meget, man lige går og hører, fordi den vover at tage fat om noget på en gang personligt og alment, eksistentielt og erfaringsmættet, som rigtig mange af os har mærket på egen krop. Den når så sjældent højder som f.eks. to af denne verdens bedste hjemstavnssange - henholdsvis "Penny Lane" og "Strawberry Fields Forever", udsendt som dobbelt A-sidet single i 1967 med et lille britisk beatorkester kaldet The Beatles - men mindre kan gøre det.

Personligt har jeg i hvert fald haft stor glæde af skiven her henover julens helvede og durk gennem nytårets sorte meningsløshed.

Diverse kunstnere: Hjemstavn (Bonnier Music)

Serie

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu