Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Tog til de to-årige - og skinner til de fire-årige

Det Lille Teater Har Skabt En Forunderlig Togforestilling Ud Fra, Hvad Børn Forstår Hvornår. Så Verdensnysgerrigt Og Klassisk Som En Ph-Lampe Designet Specielt Til De To-Fire Årige
Et tog er rødt. En elefant er grå. Og verden er lige ved at blive opdaget gennem dukkemageren Poul Arne Krings barnerene designglæde.

Et tog er rødt. En elefant er grå. Og verden er lige ved at blive opdaget gennem dukkemageren Poul Arne Krings barnerene designglæde.

Det Lille Teater

Kultur
29. januar 2008

Et tog er et tog. En giraf er en giraf. Skulle man mene. Det er bare ikke sådan. På Det Lille Teater er et tog i hvert fald ikke bare en vogn på skinner - det er et besjælet lokomotiv, der kan flyve. Og en giraf er en prikket nuttethed, der kan galoppere så hurtigt, at dens ben slet ikke når jorden af bar iver.

Dramatikeren og instruktøren Jacques Matthiessen har med På sporet skabt en forunderlig forestilling for de mindste, med et rablende overskud af billeder og ord, så også ungernes forældre får lykkelige blikke. For Matthiesens livsglæde og nysgerrighed river op i gamle minder fra dengang, hvor man jo må have set en kran eller en elefant for allerførste gang.

Ellers er netop denne forestilling et blæret eksempel på, hvor målgrupperettet børneteater kan være, når det er bedst.

Egentlig er den valgte målgruppe den allersværeste overhovedet: Børn fra to til fire år. Tænk bare, hvor vildt verden udvider sig i den alder: Den to-årige skal tilsyneladende holde sin første fødselsdag, for et-års fødselsdagen er for længst glemt, men den fire-årige skal snart til at skrive ønskeseddel. Den to-årige skal prøve at vove sig ud i bølgerne ved stranden for første gang, mens den fire-årige vil prøve en badering igen i år. Den to-årige har set en elefant i zoologisk have, mens den fire-årige ved, at den spiser blade, men ikke mus. Og hvor den to-årige er optaget af sprogets tingsord, subjekterne, så har den fire-årige allerede så meget styr på verdens eksistenser, at det er handlingerne og relationerne, verber og præpositionerne, der er det spændende. For eksempel.

Pletter til spætter

Hvad gør så Matthiessen?

Han giver først de to-årige, hvad de skal have. Han lader skuespillerne sige goddag - så der også er noget for dem, der aldrig har været i et teater før. Han lader dukkeførerne holde dukkerne, så børnene tydeligt kan se det og forstå voksenlegen. Og han viser sit tog, som kører mellem to mænd, der fløjter efter det. Sammen med en kran, som laster og losser alverdens sære ting.

De to-årige stirrer og sukker. De tre-årige er med på rutinen og går snart op i, om toget mon kommer hurtigt nok afsted. Men hvad så med de fire-årige? Jo, de bliver da også pirret. For Matthiessens tekst forklarer, hvad det er for noget, der skal køres af sted med toget - og til hvem og hvorfor.

Det er Thomas Mørks klangskønne stemme, der kaster børneforundringen ud med finurlige ord i det lille rum:

"Breve til elskende", siger han smukt om en af pakkerne til toget. "Pølser og pelse til Else", siger han muntert om en anden. Og "æblemost til børnehaver", remser han op, så de hurtigste af ungerne kommer til at grine. Og "kanoner til krig", "vat til sår", "røde pletter til spætter" ...

Ordstrømmen er lang, og de mindste lader de fleste af ordene glide forbi. De har rigeligt at gøre med at se på toget. Men de ældste nyder de sære kombinationer.

Tempo til tale

Men så er det, at historien bliver den bittertkendte om det gammeldags lokomotiv, som er for langsomt. Her smerter Matthiessens barndomserindringer sammen med Fredrik Lundins effektfulde jazzforjagethed i musikken.

Og hvad sker der med sproget? Det speeder såmænd også op, så Thomas Mørk med sin uforlignelige diktion gentager alle sine rablesætninger, men nu i rasende tempo. "Æg til koldskål" er ved at snuble lige ind i "røde næser til klovne", så de ældste børn fanger meta-pointen og smiler stolte. Og så er det, at magien sætter ind: Toget får nok. Det kører af sporet og letter, højt op i luften.

Her bliver teatret endnu mere teater. Prosceniumsrammen lukker sig om dukkerne, dukkeførerne forsvinder i mørket - og fiktionen hæver sig over realismen. Og "aldrig havde den følt sig så fri og lykkelig", som det hedder om togvognen.

Ører til mødre

Hemmeligheden er respekt for ungernes reaktioner. Og så naturligvis Poul Arne Krings dukker, hvis underdrevne virkemidler brillerer på flotteste vis: En elefantunge er fire ben og en snabel. Men en elefantmor er fire ben og en snabel - og to ører. Og naturligvis kan ørerne blafre, når hun kalder.

At Matthiessen og Kring også skal have et regiment soldater med ind i forestillingen er måske mindre klart. Ud over at børnene bliver voldsomt empatiske, når de ser soldaterdukker, der bliver trætte af at slæbe rundt på deres rygsække. "Py-ha", lyder den eneste dukkereplik, og ungerne griner. Sådan føles det måske at gå den daglige tur til legepladsen i Kongens Have i Køben-havn ...

Spillerne og dukkerførerne fører sig rundt med rolige smil og sikre hænder. Lene Hummelshøj, Rolf S. Hansen og Nicolai Dahl Hamilton får ungerne til at føle sig trygge i teatret. Og de holder hele tiden den delikate balance mellem at være tilbagetrukne performere og elegante dukkeførere. Og Christian Q. Clausens uforudsigelige scenografi sørger for, at Det Lille Teaters mikroscene forvandler sig tyst og smukt fra havnemole til stjernehimmel. Billedrenheden er så flot og så umiskendelig dansk. Lige så avanceret, som en PH-lampe ville være det, hvis den var designet specielt til de to-fire årige: På sporet er dansk børneteater, når det er allermest børnesjæleklogt og verdensnysgerrigt - og allermest klassisk.

Så Designskolens elever kan godt komme rendende i Lavendelstræde, sammen med Teaterskolens og Dramatikeruddannelsens. For et tog er ikke bare et tog. Men slutningen, den røber jeg altså ikke.

På sporet. Tekst og instruktion: Jacques Matthiessen. Scenografi: Christian Q. Clausen. Dukker: Poul Arne Kring. Musik: Fredrik Lundin. Speak: Thomas Mørk. Det Lille Teater til 27. apr. 2-4 år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her