Læsetid: 2 min.

Åh, USA, bliv smuk igen

Dansk-amerikansk samfundsforsker udtrykker sympatiske håb for sit andet fædreland
2. februar 2008

Ja, vi véd det godt: USA er andet end religionshysteriske, højrefanatiske våbensvingende abortklinikafbrændere. Men af og til glemmer vi den viden og stirrer os blinde på de vrangbilleder, USA er i stand til at levere af sig selv.

Med sin debatbog Det andet USA - fornyelse og frihed i fremtidens Amerika sætter den dansk-amerikanske CBS-professor Carl Pedersen fokus på de skabende, fremtidsvendte og frisindede kræfter, der også er at finde i det store land, og som vækker mindelser om USA's progressive fortid under præsidenter som Roosevelt'erne.

Carl Pedersen finder fortrøstning i, at de yngste vælgerårgange overvejende stemmer progressivt, at miljøet fylder mere i amerikanernes bevidsthed, at indvandrere fra Asien og Latin-amerika er med til at forny det politiske og kulturelle liv.

I dette valgkampår er Carl Pedersens forhåbninger knyttet til den demokratiske kandidat Barack Obama, hvad der også er overordentligt sympatisk. Et gys giver det i læseren, når Carl Pedersen - i anden sammenhæng - minder om rædselsåret 1968, hvor først Martin Luther King og siden Robert Kennedy blev dræbt af attentatmænd. Deres død kom som en mareridtets gentagelse af attentatet på John Kennedy i 1963, og snigmordernes triumf trak et sørgeslør af kynisme over et slægtled af amerikanere.

Faklen rakt videre

Smuk symbolik er der nu i, at John Kennedys datter, Caroline, og hans overlevende senatorbror, Edward, rækker forhåbningens fakkel til Obama. Men også det foruroligende perspektiv, at netop fremtidstroens samling omkring Obama gør ham til udsøgt angrebsmål for indenlandske og udenlandske galninge. Man tør dårligt tænke tanken om, hvor udsat Obama er under en valgkamps nærkontakt med folkemængder.

Midt i sympatien for Carl Pedersens bog kan man rynke bryn over, hvor langt hans håb lader ham strække en samfundsforskers bedømmelse af realiteterne. Om demokraternes nederlag i 2004 skriver han:

"Hvis blot 60.000 stemmer i Ohi0 var blevet flyttet, var Kerry blevet præsident."

Ja, hvis og hvis ... Det er værd at minde om, at John Kennedys sejr over Richard Nixon i 1960 var mere kneben end Bushs i 2004, og at Kennedy blev hjulpet af tvivlsom stemmeoptælling i borgmester Daleys demokratiske partimaskine i Chicago.

I sin iver efter lys overser Carl Pedersen, at mange af mørkets kræfter fortsat er på frit spil i USA: Kampagneomkostninger, der korrumperer politikerne, inden de er valgt; våbenlobbyen; den religiøse galskab; racismens dæmoner, som senest er fremkaldt af selveste Bill Clinton.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg har lige læst bogen. Det kan anbefales at læse den som en opskrift på ideologisk nytænkning i stedet for at søge bekræftelse om håb.

Bogen er til yngre gør det selv folk på den progressive fløj. De resignerede kan nok ikke bruge den, som skrevet står ovenfor. Alene bogens eksempelsamling på ideologisk og også demagogisk gods, som er kalkereret direkte af den hjemlige højrefløj er guld værd.

Carl Pedersen giver en perlerække af højreargumenter, som leder direkte til sammenbruddet efter Irak og Katrina, og som herhjemme glimrer ved udsultning af offentlige aktørers handlemuligheder.

Blandt de seneste eksempler er regeringens straf af de kommuner, som laver større budgetter end dikteret af staten. I valgkampen lovede de snedigt at lade være med at straffe disse budgetter. Til gengæld forlangte de pinlig overholdelse af de vedtagne budgetter.

Det betyder nemlig, at da kommunalreformen er underfinansieret fra statens side, så må kommunernes underskud på den nu hentes ind med grønthøstere i deres egne budgetter. Ud ryger således alle fremtidsperspektiverende projekter for de kommende to, tre eller fire år.

Denne politiske offensiv mod udvikling i samfundet er ved at give bagslag i USA. Og det i en grad, så amerikanerne vil kunne finde andre frontløbere, end dem der bliver myrdet på vejen.