Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Glimmer og grisemøg

Anden del af norske Anne B. Ragdes roman om livet på svinefarmen neshov er kommet på dansk. Uden stort nyt
Kultur
14. februar 2008
Anden del af norske Anne B. Ragdes roman om livet på svinefarmen neshov er kommet på dansk. Uden stort nyt

Det er altid svært med toere. Og således også med norske Anne B. Ragdes fortsættelse af ha' det godt-romanen Berlinerpoplerne, der udkom på dansk sidste år.

Toeren, Eremitkrebsene, er en selvstændig roman, der følger de tre brødre - bedemanden, svineavleren og gourmet-bøssen - fra Neshov-gården uden for Trondheim efter deres mors død. De tre brødre er på mange måder ikke kommet hinanden nærmere, og så alligevel.

For svineavlerens datter, Torunn, der dukkede ud af det blå i første bog, er nu fakkelbæreren for familiefølelsen, efter at den gamle forslidte mor opgav ævred i slutningen af bog nummer et. Torunn overtager ikke kun ansvaret for gården, svinene og for sin fars ve og vel, men også for den sammenhængskraft i familien, som er stærk og alligevel virkelig godt skjult.

Sædeskildring

I den første bog kunne man begejstres over Ragdes skæve blik ind i norsk landboliv anno i dag, hvor skeletterne med lige dele humor og sortsyn væltede ud af skabene på en herlig familiær måde. En sædeskildring om en opildnet konfrontation mellem by og land, modernitet og skovsø, luksusliv og nøjsomhed, håret tilbage og hårdt arbejde, glimmer og grisemøg.

Og den fortsætter for så vidt i toeren. Svinebonden bliver braklagt, fordi han i en snapserus økser sig i benet. Datteren tager over på gården og forelsker sig i en karikeret macho-slædehunds-vildmarksmand med hår på brystet og uld i mund. Og bedemanden får en sauna og en date nytårsaften.

Eremitkrebsene føjer dog ikke rigtig noget nyt til den første bog. Den viderefører og udfolder de fine personer og handlingsspor, som første del satte i gang, men der er ingen krøller på halen, om man så må sige. Formsproget er det samme, personerne udvikler eller flytter sig ikke nævneværdigt. Det gør ikke bogen rigtig dårlig, men altså heller ikke rigtig god.

Begge bøger er lette og underholdende, men man kan undre sig over, at det har kvalificeret Eremitkrebsene til den norske Bokhandlerprisen og til salgstal i hjemlandet, der for begge bøger nærmer sig 400.000.

Det er faktisk meget underligt!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her