Læsetid: 4 min.

Globaliseringens mørke side

Global kriminalitet. Statsministerfrue Anne-Mette Rasmussen med sin falske Louis Vuitton-taske og bandemedlemmet, der skyder med ulovligt importerede våben, har en ting tilfælles. De er begge brugere af den globale, kriminelle økonomi. Og den har grebet om sig
Når statsministerfrue Anne-Mette Rasmussen står og vinker med en falsk Louis Vuitton taske, deltager hun i den globale kriminalitet. Den har fået meget bedre vilkår efter afslutningen på Den Kolde Krig.

Når statsministerfrue Anne-Mette Rasmussen står og vinker med en falsk Louis Vuitton taske, deltager hun i den globale kriminalitet. Den har fået meget bedre vilkår efter afslutningen på Den Kolde Krig.

Claus Bjørn Larsen

9. februar 2008

Hvad har statsministerfrue, Anne-Mette Rasmussen til fælles med unge hashrygere, der afspiller ulovligt downloadede musikalbum? Og med bandemedlemmer, der skyder på hinanden med ulovligt importerede våben?

De er alle brugere af den globale, kriminelle økonomi, idet denne dagligt forsyner os med varer, der enten er forbudte at importere eller at forbruge, eller som omgår nationale skatte- eller toldregler.

Lettere at være kriminel

Alle ovennævnte handlinger er kriminelle, og omfanget af den globale, kriminelle økonomi er siden afslutningen på Den Kolde Krig eksploderet, skriver redaktøren af tidsskriftet Foreign Policy og forhenværende industri- og handelsminister i Venezuela, Moisés Naím, i bogen Illicit. Således vil den kriminelle økonomi i stigende grad blive en trussel mod den eksisterende verdensorden og mod de demokratiske samfund. Sammenfaldet af to processer, nemlig globaliseringen og inddragelsen af tidligere kommunistiske lande i den globale verdensøkonomi, lettede eller eliminerede grænsekontrollen, den teknologiske udvikling gjorde transport lettere og billigere, ligesom kommunikationsteknologi gjorde det langt lettere og billigere at kommunikere end før. Og endelig betød åbningen af de kommunistiske lande dels at nye markeder åbnede sig, dels at der her var opstået en gruppe aktører, der allerede havde lært at omgå lovgivningen, og som nu fik uanede muligheder for at ekspandere såvel lokalt som på den globale scene - dette så meget mere, som at lovgivningen i de post-kommunistiske lande ofte var ikke-eksisterende eller uklar, ligesom politi og domstole slet ikke var gearede til at tage sig af disse nye fænomener.

Naím deler den ulovlige handel op i fem markeder: våben, narkotika, mennesker, intellektuel ejendom og penge, og heraf udgør narkotika langt den største del, mens hvidvaskning af penge er motoren, der holder kredsløbet i gang. Det anslås, at pengehvidvaskning er blevet tidoblet siden 1990 og i dag svarer til 10 procent af den legale, globale handel. Man kan betragte den globale kriminelle økonomi som den mest innovative del af økonomien, fordi den bestandig må tilpasse sig ændrede markedsvilkår, som blandt andet skyldes staternes forsøg på at imødegå kriminaliteten.

Glem alt om mafia-lignende strukturer, skriver Naím, for i dag er den globale kriminalitet struktureret i decentrale netværksstrukturer, der skifter mellem forskellige varer, efterhånden som markedet ændrer sig, og som bruger den nyeste teknologi inden for transport, kommunikation og produktion - Naím kalder aktørerne new entrepreneurs, der minder om moderne koncerner.

Teknologien har gjort det let at kopiere de fleste varer og dokumenter, som ledsager varer og mennesker, der illegalt skal krydse en grænse.

Der er to faktorer, der er de underliggende årsager - foruden grådighed - til den kriminelle økonomi, nemlig eksistensen af grænser og af store indkomstforskelle globalt. Indkomstforskellene skaber incitamenter til at flytte mennesker og varer over grænserne. F.eks. tog det fire hundrede år at transportere 12 millioner afrikanske slaver til Amerika, mens det anslås, at der inden for de sidste 10 år er smuglet 30 millioner sydøstasiatiske kvinder og børn - den måske største vækstbranche i dag.

Konsekvenserne af den kriminelle økonomi er mangfoldige: For mange virksomheder betyder den, at deres produkter ofte knap nok når at komme på markedet, før billige kopier dukker op, hvilket betyder, at virksomhederne i stigende grad vil miste indtjening. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo mere succesfuldt et brand er, des mere vil det blive forfalsket - statsministerfruens Louis Vuitton-taske er her illustrativ. Desuden er forfalskningerne ofte af dårlig kvalitet, således at produkter bliver farlige at anvende - f.eks. fandt en mekaniker i United Airlines falske flydele, hvis levetider var meget korte, ligesom falske lægemidler kan være livsfarlige. Forbrugerne løber således også en risiko.

Den kriminelle økonomi undergraver også de politiske og juridiske systemer, fordi de kriminelle i kraft af deres enorme midler kan købe sig eller true sig til magt inden for såvel retsvæsen som i det politiske system.

Ved magten

Der er dele af verden, hvor man ikke vil kunne forstå den politiske udvikling, hvis man ikke inddrager den kriminelle økonomi, fordi de kriminelle besidder større magt end politikerne - hvis de da ikke har købt dem. Det gælder i store dele af den gamle Østblok, Italien, Balkan, store dele af Afrika, dele af Latinamerika, ligesom myndighederne i mange lande vender det blinde øje til kriminelle aktiviteter, fordi landene har gavn af dem - her falder Kina i øjnene i forhold til brud på patent- og copyright rettigheder.

Moisés Naím er bange for, at staterne er ved at tabe kampen, men for at bekæmpe ovennævnte udvikling er det nødvendigt, at landene styrker det internationale samarbejde og i stedet fokuserer på udbudssiden fokuserer på efterspørgselssiden - hvilket man hidtil ikke har gjort, fordi det ofte vil kriminalisere samfundsstøtter, f.eks. arbejdsgivere, der anvender illegale indvandrere, men hvor de sjældent kontrolleres eller retsforfølges - således at man afkriminaliserer aktiviteter, hvor man alligevel ingen chancer har for at begrænse ulovlighederne og koncentrerer sig om de skadelige aktiviteter. Som en konsekvens heraf foreslår Naím som det mest kontroversielle en legalisering af marihuana, da de kriminelle netværk herved ville miste deres hovedindtægtskilde. En af hans pointer er, at stater ikke skal forsøge at lovgive, hvis de ikke kan håndhæve loven. Moisés Naíms bog skildrer en skrækindjagende udvikling, hvis ikke befolkninger og politikere får øjnene op og ændrer mentalitet og lovgivning. Bogen bør være pligtlæsning for politikere og retsvæsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu