Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Med hjertet i halsen

Med udgangspunkt i sublime udgivelser fra et par store kvindelige kunstnere erklærer vor mand på bladets uriaspost sin stadige kærlighed til menneskestemmens klangmuligheder i den gode sangs tjeneste
Kultur
19. februar 2008

"It's the singer, not the song", sang Stones engang på en b-side (hvis nogen kan huske dem?). Det er en sandhed med mange modifikationer - vi kender alle den der med, at "den og den kunne synger telefonbogen, og det ville lyde lifligt". Bop bop - rigtigt er det, at store sangere kan løfte materiale, som til en begyndelse kun er middelmådigt. Tænk Frank Sinatra, tænk Billie Holiday, tænk Elvis Presley, tænk Dusty Spring-field - ikke alt, disse gudesangere valgte at fortolke, var gjort af det pureste guld, men kun sjældent faldt de igennem af den grund. På den anden side blev det jo først rigtig, rigtig godt, når det givne materiale kunstnerisk matchede disse guldfugle udi det underspillet vokalekvilibristiske til fulde - og så er der også noget med, at store sangere er som god vin: De bliver bedre med årene (indtil årene berøver dem den nødvendige luft, selvfølgelig). Men selvom Holiday godt nok lød noget rusten på sit sidste album, Lady in Satin (fra 1958, året før hun bød verden ret farvel), var hendes udtryksrigdom ikke blot intakt, den antog tilmed nye og større dimensioner.

Vokser i udtryksfylde

Uden sammenligning i øvrigt vokser canadiske k.d. lang også støt og roligt i udtryksfylde og udviser stadig større beherskelse af sin fra naturens hånd så rige og karakterfulde vokalkraft. Hun dukkede op i midt-80'erne som del af datidens new countryscene, hvor hun gav den som klassens skæggepige, indtil hun med det Owen Bradley-producerede Shadowland i 1988 beviste, hvilken ørn hun var som fortolker af klassisk (og udsøgt) countrypolitan-materiale, helt i idolet Patsy Clines ånd. Stadig en af de ultimative helt-alene-i-verden-klokken-fire-om-morgenen-skiver. Siden er hun fluktueret frem og tilbage mellem albums med eget materiale og så fortolkningsudgivelser, hvoriblandt den seneste, Hymns of the 49th Parallel, udelukkende bestående af sange skrevet af canadiske sangskrivere, udgør et suverænt højdepunkt, thi her synes lang at opdage og ikke mindst tage sin egen stemmes uendelige muligheder helt alvorligt.

I år kan 47-årige lang fejre noget i retning af 25 års jubilæum som udøvende pladekunstner, og det gør hun så med Watershed, der består af 11 sange fra solistens egen hånd. Det er dermed det første af den slags fra den kanti godt otte år - Invincible Summer er således fra 2000 - og lad mig i al hast slå fast, at det er hendes måske til dato fineste. Det er så vederkvægende, at man er nær besvimelse, så luftigt og fint, at det er svært ikke at komme i en art ør forårsstemning, mens den ene fine sang efter den anden blidt perler ud af ens sagesløse højttalere.

Udover selvfølgelig endnu engang at demonstrere langs sublime vokalkunst har hun begået en klynge dybtstikkende sange om såvel kærlighedens væsen som ikke mindst dens uvæsen. Det er gammeldags som bare fanden på den facon, at her mødes beåndet kunst og sikkert håndværk i lykkelig gensidig befrugtning, helt uden antydning af gimmicks eller brug af de mange finurlige muligheder, moderne studieteknologi kan lokke én på afveje med. Det musikalske akkompagnement holdes på minimalplanet, og genremæssigt er der tale om en klassisk sanger-sangskriver-udgivelse med lidt afstikkere udi det jazzede og noget, der til forveksling minder om bossa nova. Dermed kan det antage skær af en tidslomme - til gengæld tager lytteren hellere end gerne opholdderi, thi det er stedet, hvor ens indimellem noget ophedede sanseapparat kan få et svalende brusebad. Vederkvægende, som sagt. Og en lille smule guddommeligt.

Helt ind til benet

En anden sangerinde af guds nåde er amerikanske Cat Power (med det borgerlige navn Charlyn 'Chan' Mar-shall i passet). Hun har foretaget en ikke usædvanlig rejse fra avantgarde til traditionsbevidst mainstream; eller sagt på en anden måde - 36-årige Cat Power tog en ordentlig omvej for at nå frem til en fremskudt position som på den ene side en modig og original sanger-sangskriver, på den anden en mindst lige så transcendent fortolker af andres materiale. Hendes avantgardefase låi 1990'erne, hvor hun udforskede musikkens grænser som både solist og i diverse sammenhænge med vægten lagt på det neurotiske, det grænseafsøgende og det dissonante. Men med sit første album indeholdende andre sangskriveres sange, The Covers Album, fra 2000, nærmede hun sig et mere konventionelt udtryk, selvom materialet som tommelfinger-regel var lidet genkendeligti hendes fortolkninger. Siden er det blevet til to mere traditionsbevidste albums med eget materiale, hvor huni den grad går i kødet på ur-amerikanske former som blues, soul, country og efterkrigstidens rige r&b-scene, pisket sammen til noget umiskendeligt eget.

Nu er Cat Power på banen med endnu et fortolkningsprojekt kaldet Jukebox, hvor hun med stor opfindsomhed dekonstruerer en stribe mere eller mindre velkendte sange og forvandler dem til, hvad der måske bedst kan betegnes som en art moderne urban blues, pletrenset for lir og forsiringer. Der skæres helt ind til benet, som eksemplificeret ved den møg-beskidte version af Frank Sinatras "New York, New York", der åbner ballet. Hvad Ol' Blue Eyes ville have sagt til lige den, er ikke godt at vide, men en effektiv undervognsbehandling tør man roligt kalde det. Pladens højdepunkt er i dén grad Bob Dylans "I Believe in You", der her lyder som et Stones-nummer anno Exile on Main Street. Det er generelt pissefrækt gjort, og hun læsser tonsvis af nye betydninger på de sange, hun har valgt at give til bedste. Vi taler fortolkninger (modsat kopier) i ordets egentligste forstand, og for pokker, hvor er det sejt (fraset måske den voldsomme måde, flere af sangene fades på) og intenst. Ikke så meget vederkvægende som et rent syrebad, men den slags skal der jo også til.

k.d. lang: Watershed (Nonesuch Records/ Warner)

Cat Power: Jukebox (Matador/Playground)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her