Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Kejserfisk i valsetakt

Pianister i trio: fangsten er størst hos den usædvanlig talentfulde Peter Rosendal, mens der er lunt swing hos Carsten Dahl i en hyldest til Oscar Petersons klassiker, Night Train
Kultur
26. februar 2008

Der er skibs- og havmetaforer i luften på den 31-årige pianist Peter Rosendals allerede fjerde trio-cd - for anden gang med bassisten Greg Earle og trommeslageren Janus Templeton. Forlis hedder det indledende stykke, der sætter stemningen let og drømmende som en måges flugt ned over havet i bevægelse.

Overbevisende fra første tone, og pusten tabes ikke en eneste gang. Snarere tegner pladen stykke for stykke et stadig mere facetteret billede af Rosendal som musiker og komponist med smagfuld lyrik i sine melodier, men også med sans for overraskende harmoniske og rytmiske kontraster, der styrer fri af klicheernes skær. Intet forlis her.

Rosendal er tydeligvis tilhænger af en stærk melodisk tradition bl.a. i retning af Carl Nielsen og en nordisk sangtone. Men der er også de sprællende rytmiske accenter og behændige løb, en pludseligt futtende dynamik à la Chick Corea, der kan få passager til at stråle. Earles kontrabas har en solid og kropslig lyd i mixet, og han spiller med sikker fremdrift og sans for bundforholdene. Templeton bruger trommesættet med tilbageholdende, rytmisk finesse. Bækkenerne funkler som skumsprøjt. Stikkerne klikker legende imod lilletrommens kant.

Rosendal styrer skuden med sit varierede bølgespil, og Earle og Templeton følger ham som trofaste delfiner gennem stykker som "Til søstjernens højreben", "Stjerneklar", "I mulm og mørke", "Kejserfisken" og "Vals". Den fornemme blanding af tonepoesi, leg og kontant udførelse, som Rosendal lægger for dagen, vidner om et usædvanligt talent.

Gerne med udnyttelse af endnu mere af det temperament, der gemmer sig i ham, og som vil løfte og sætte hans kunst yderligere i relief.

Klokkepræcise spor

Pianisten Carsten Dahl (f. 1967) har med Tribute to Night Train skudt to papegøjer i ét hug: Ikke blot hylder han pianisten Oscar Peterson og hans lp-klassiker fra 1963, Night Train. Dahl har også Petersons gamle trommeslager fra dengang med, Ed Thigpen, der i mange år har boet i Danmark. Thigpen er berømt for sit diskrete, elegante swing, der også er i højsædet her.

Pladen indledes og afsluttes med Dahls solofortolkning af Petersons berømte "Hymn to Freedom". Dermed er nostalgi-effekten begyndt at rulle. Så følger en række ofte bluesfunderede og rytmisk tilbagelænede standardnumre som John Lewis' "D & E", Milt Jacksons "Bags Groove", Gershwins "Someone To Watch Over Me" og (en hurtig) "Summertime" foruden tre bluesnumre af Dahl.

Trioen forsøger at lægge sig i det rytmisk sikre og klokkepræcise spor, som Night Train lagde for dagen, og som gjorde den så afholdt. 'Taffeljazz' kan man fristes til at kalde musikken, der ruller ubesværet af sted, letfordøjelig, næsten dovent henslængt. For at få udbytte af legen, må man gå med på præmissen. Pladen er i høj grad skabt som et skinnespor, lagt ud til Thigpens enkle, elegante swing. Det er bevidst i ånden fra Peterson med den gamle Night Trains særlige, luftige bluespuls, anvendelse af stopkor, roll calls og andre effektive tricks fra jazzens blues- og bop-tradition. Dahl undgår klogt at lege for meget Peterson, men forenkler sit delikate spil. Bodilsens bas lægger en sej, elastisk bund. Lunt og rart. Ikke vældig meget mere.

Rosendal/Earle/Templeton: Tide (Stunt Record)

Carsten Dahl/Jesper Bodilsen/Ed Thigpen: Tribute to Night Train (Ploug Partnership Consulting)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her