Læsetid: 4 min.

Langt mellem menneskene i Norge

Merethe Lindstrøm skriver short stories om ensomhedens hårde skal, og Carl Frode Tiller en temmelig usandsynlig roman om at opklare egen og andres sande identitet
Merethe Lindstrøm skriver short stories om ensomhedens hårde skal, og Carl Frode Tiller en temmelig usandsynlig roman om at opklare egen og andres sande identitet
21. februar 2008

To prosabøger er fra norsk side indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, en novellesamling og en roman. Det er synd for menneskene, lyder det i Strindbergs Drømmespill. Det gælder også i Norge, at dømme efter det fælles tema, hvor de har svært ved at komme hinanden nær og forstå de egentlige handlingsmotiver.

Gjestene er fællestitlen på den velanskrevne Merethe Lindstrøms noveller, et symbolsk overbegreb, siden ingen af de syv short stories betegnes således, mens de alle har en tavs pointe af manglende sjælelig kontakt eller vilje til at bryde igennem ensomhedens hårde skal.

Musikken er skæv som i den afsluttende fortælling om kvinden, der følger sin lillebror til bal i forsamlingshuset og undervejs er ved at påkøre et hjortedyr, der flygter gennem skoven. Det utydelige spor efter det sårede dyr er et godt billede på den herskende uvished mellem alle parter, de to, de mennesker, de så møder, mulige forelskelser, uvisse erindringsglimt, der opstår, alt i alt et fint koordineret spil af nærhed og fjernhed i detaljerede mønstre.

Den ydre handling er her som overalt ikke videre interessant, et vilkårligt skelet for tilstande og stemninger. En samtale i et fly mellem to tilfældige. Han og hun fortæller i en atmosfære af anonym fortrolighed hver en historie om ensomhed i dette tomrum mellem afgang og ankomst. De skilles, og han tager sig givetvis ikke sammen til at formulere en aftale.

Den indledende novelle, "Kysset", kunne tyde på nærhed, men er en sær historie om en forsvunden kat, om utroskab og en ligegyldig ægtemand, til demonstration af mangel på sammenhæng. "Skaden" er om en søn, der tilfældigt bliver vidne til sin mors utroskab, men tier om det ligesom hun. En bortadopteret datter møder omsider sin mor, der holder det skjult for sin mand. Han aner en uvis forandring. En god, flersporet analyse af, hvordan man taler forbi hinanden

At læserne skal være bedre til at aflæse tegn er en udmærket administreret teknik hos Merethe Lindstrøm. Indsamling af slimede snegle og en vabel på hælen i nye sko ledsager beretningen om en far, der sammen med sin søn, løsladt efter fængselsstraf, leder efter logi til ham. Det fastholder deres uafklarede forhold. Den skæve og dumpe symbolik er knugende.

Sidestilling af to handlinger uden forbindelse sætter læserfantasien i psykologisk forundring: kvinde med barn trues med kniv af røver i det øde bybanetog. Hendes badeoplevelse samme dag. Sådan er det norske liv i by og bygd i denne drevne novellesamling.

Identitetsløshed

I Carl Frode Tillers roman innsirkling, hans tredje siden 2001, drejer det sig med titlens ord om at opklare egen og andres sande identitet. Her foregår det på nynorsk. Tre ungdomsvenners liv i Namsos højt mod nord sættes i spil i anledning af at David, der angives at være litteraturforsker, har mistet hukommelsen, og det psykiatriske hospital anmoder i en annonce om hjælp til hans vækkelse. Hans to jævnaldrende, Jon og Silje og hans stedfar, Arvid, bider på krogen, dels med lange breve om deres egen aktuelle situation og dels lige så lange rapporter om deres fælles fortid.

Den reelt temmelig usandsynlige konstruktion om disse aktører afslører dem alle som værende i dyb krise. De har levet tæt sammen, tror de, men erindrer og fortolker de samme begivenheder og forhold ganske forskelligt. For så vidt er det 'tre personer, der søger en forfatter', for måske er det hele et illusionsnummer, som den udspekulerede og spidsfindige David har sat i scene, optaget som han altid var af 'kunstværker', æstetiske installationer. Altså et spejl af den skrivende digter. En lusket metaroman.

Pointen er, at der ikke er nogen sandhed om et menneske, for summen af skriverierne er uforenelige forskelligheder, upålidelige subjektiviteter i diverse ærinder og selvretfærdiggørelser, 0pstået af det lange tidsrum, hvor de ikke har haft kontakt, og deres egen nuværende prekære situation. Jon er en havareret guitarist, smidt af fra sin trio, nu i konfrontation med sin mor og bror og tidligere samleverske. Han beretter bl.a. om sit nære homoerotiske forhold til David, mens Silje omvendt skildrer sit seksuelle samliv med ham. Der er tvetydigheder på alle planer, også hos den noget klamme stedfar, præsten Arvid, der ligger for døden af kræft. Større sympati for dem ruttes der ikke med fra den meget omstændelige forfatter, der kan skildre et banalt ægteskabeligt skænderi mellem den spritsige Silje og hendes tørvetriller af en husbond over et uendeligt antal sider.

Den ukendte far

Et afgørende psykisk traume synes styrende og afgørende for den stumme David gennem hele hans opvækst: Uvisheden og gætterierne om hans biologiske far, som hans mor altid har nægtet at ville tale om. Den flydende identitet synes overhovedet at være nøglen til hele menneskesynet, der drev de unge ud i pessimisme, dødsdyrkelse og påtagen arrogance.

Den relative virkelighed og fortolkningsfrihed er et velkendt litterært og dramatisk virkemiddel, senest observeret i Per Flys tv-serie Forestillingen. Fra Norge kender vi den bl.a. fra Jan Kjærstads Wergeland-trilogi. Carl Frode Tiller har bebudet endnu to bind om samme emne. Måtte den ikke tabe højde, som dette først bind gør undervejs.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu