Læsetid: 3 min.

Lugten af krimi

I slipstrømmen af storsælgeren Liza Marklund er dukket en række svenske krimiforfattere op med samme formel. Den nyeste af dem, Mari Jungstedt, er en dårlig kopi
28. februar 2008

Det er, som om der er en kynisme i forlagsbranchen for øjeblikket. En kynisme, man ikke kan slippe uden om, for den giver sig til kende ved, at alt, der smager bare lidt af krimi, bliver trykt - og så er det sådan set lige meget, om det er godt eller ej.

Der er altid blevet udgivet dårlige bøger, jovist, men det synes, som om der i højere grad end tidligere bliver spekuleret i læsernes enorme appetit på mord, sådan at alt, simpelthen alt, bliver udgivet. Men forslugenheden på krimier kan meget vel ende med at give forstoppelse, både hos læserne og hos forlagene.

En særlig type krimier, der bliver solgt og slugt, som var det slik, er femikrimierne. Siden Liza Marklund i begyndelsen af 90'erne fik stjernestatus og sindsoprivende succes med sin kvindelige hovedperson Annika Bengtsson - og gjorde den skandinaviske femikrimi til noget af den mest solgte litteratur - har nye forfattere forsøgt sig i samme genre for at få en bid af det tilsyneladende umættelige marked.

Siden da er andre svenskere, bl.a. Camilla Läckberg, Åsa Larsson, Anna Jansson og Tove Klackenberg, kommet til. Og så er der alle danskerne, nordmændene, islændingene. Fremragende forfattere blandet med frygtelige, men de fleste med store salgstal.

En af de senest tilkomne på markedet er svenske Mari Jungstedt, der udkom på dansk første gang sidste år med bogen Den du ikke ser med flere hovedrolleindehavere: politiinspektøren Anders Knutas, journalisten Johan Berg og Bergs elskerinde, skolelæreren Emma. Og nu kommer opfølgeren - i en serie på fem - med samme persongalleri.

En alkoholiker myrdes

I den nye udgivelse, I denne stille nat, bliver alkoholikeren Henry 'Blitzen' Dahlström myrdet, kort efter han har vundet den store gevinst på travbanen. Ikke længe efter forsvinder teenagepigen Fanny, der er vild med heste, men ulykkelig fordi hendes mor er alkoholiker og ude af stand til at tage sig af hende.

Politimanden Anders Knutas efterforsker begge sager, der ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre, mens journalisten Johan Berg sendes fra Stockholm til Gotland for at dække dramaerne. Samtidig kan Johan fortsætte sin affære med den gifte Emma, der ikke ved, om hun vil lade sig skille og følge sit hjerte, der banker for Johan.

Mordene bliver naturligvis opklaret - med den obligatoriske overraskelse til slut - men inden da skal vi gennem flere oplagte mistænkte, skænderier mellem Knutas og konen samt skiftevis lykkelige og ulykkelige stunder med Johan og Emma. Der er næsten alt, hvad der skal til, før vi har en klassisk femikrimi. Eneste undtagelse er, at hovedpersonen ikke er en kvinde, der er splittet mellem arbejds- og hjemmeliv, men temaet - der er femikrimiens claim to fame - får vi til gengæld i Emma.

Opklaringsarbejdet er nydeligt, og plottet er forholdsvist effektivt, så man er, hvad den del angår, rimeligt underholdt. Men der er heller ikke så meget mere godt at sige om sagen, for personerne er beskrevet helt uden psykologisk dramatik, miljøskildringerne er overfladiske, og sproget er slapt som tre stykker nyskåret saltkød (det er dog ikke oversætterens skyld). Banaliteterne står kort sagt i kø, og man savner en indre nødvendighed; at noget sættes i spil - at der er en ambition om noget andet og mere end at være en kopi af Liza Marklund.

Hvis forlagene bliver ved med at insistere på at udgive krimier, der ikke rigtig vil noget, ender succeshistorien om femikrimier nok med at æde sig selv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu