Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Mysteriet om den forfalskede biografi

Sherlock Fisk. Da Robert Fisk hørte, at hans Saddam Hussein-biografi solgte godt, var der én ting, der generede ham: Han havde aldrig skrevet en. Hans undersøgelser tog ham til de mørkeste hjørner af Cairo
Detektivarbejde. Robert Fisk agerer Sherlock Holmes i Carios mørkeste hjørner, hvor han forsøger at løse gåden om den mystiske Saddam-biografi.

Detektivarbejde. Robert Fisk agerer Sherlock Holmes i Carios mørkeste hjørner, hvor han forsøger at løse gåden om den mystiske Saddam-biografi.

Pablo Twose Valls

Kultur
16. februar 2008

Jeg modtog den i en diskret, brun konvolut, der indeholdt en lille, blank paperback på arabisk, vedlagt et brev fra en egyptisk ven. "Robert!" stod der. "Har du virkelig skrevet denne?"

På forsiden var et foto af Saddam Hussein på anklagebænken i Bagdad, den venstre side af hans ansigt i farver, den højre var retoucheret bort, han var iført en sort sportsjakke, men intet slips, og han holdt Koranen i sin højre hånd. Saddam Hussein, stod der på forsiden med store bogstaver: Fra Fødsel til Martyrium. Og så var der forfatterens navn - i en smuk, kalligrafisk font og i guld, i det øverste, højre hjørne. "Af Robert Fisk."

Dér lå den så, 272 sider om Bagdads Hitler - og den solgte ganske godt i den egyptiske hovedstad.

"Vi mistænker en, som vi alle kender her," skrev hun videre i brevet.

"Hans navn er Magdi Chukri."

Det siger sig selv, at jeg fandt et par problemer i forbindelse med bogen. Den gik ganske let hen over Saddams brutalitet og gjorde ikke meget ud af de gassede civile borgere i Halabja - og den var fyldt med den slags højstemte passager, som jeg hader.

Bogen var ikke plagiat, det var et falsum.

Tag affære, Fisk

Så satte jeg kursen mod Cairo. Forinden havde jeg ringet til en egyptisk ven, journalisten Saef Nasrawi, der skulle agere som min dr. Watson, og - få meter fra indgangen til Marriott Gezira Hotel - fandt vi vores trofaste chauffør, Yasser Hassan.

"Lov mig, at du nævner min families navn i din avis," sagde han. Det er hermed gjort.

I Cairos tunge morgentrafik, sneglede vi mod det, vi håbede på var forlagets adresse. Nr. 953 var et højt lejlighedskompleks, som Saef og jeg ikke kunne få adgang til uden tilladelse fra en dame iført sort hætte. Hun lyttede mens vi råbte op ad trappen. Ja, svarede en kvindestemme. På væggen ved siden af, hang et skilt: 'Ibda - huset for kreativ journalistik, publikationer og distribution'.

Den med 'kreativ' var i hvert fald god nok. Men den tilslørede og venlige dame på 11. etage vidste intet: "Vi har aldrig udgivet en sådan bog."

Saef og Yasser diskuterede vores problem. Detaljerne omkring udgivelsen, der stod at læse på forsiden, var tydeligvis forkerte. Men titelbilledet fortalte, at bogen var blevet registreret hos den egyptiske regering - med andre ord, var blevet godkendt til salg af den officielle censur. Så kriminalinspektør Fisk besluttede, at et besøg hos Dar al-Kutb - det officielle 'House of Books', med tilknytning til kulturministeriet - måtte være vores næste mål. Havde falskneren, den såkaldte Magdi Chukri, været smart nok til at legalisere sin ulovligt fremstillede bog hos præsident Hosni Mubaraks åh-så-lovlydige regering?

Egyptisk Jens Jensen

Vi kom til kulturministeriet, en trist, stalinistisk kontorbygning, og lige ved siden af fandt vi 'House of Books'. På første sal lå der et varehus - jeg vil nødig kalde det et kontor - med bøger, et kæmpe atrium af bind og manuskripter. De lå alen højt på bordene, meterhøjt på hylderne og - sådan virkede det - kilometer højt fra gulvet. Hundredvis, nej tusindvis, lå de stablet i rækker, fra gulv til loft, erotiske lægeromaner og arabisk fiktion og afhandlinger om islamisk retsfilosofi. To tilslørede damer og to skæggede mænd sad ved et skrivebord i denne litterære skov, en af dem - man oplever altid mirakler i Cairo - foran en snavset, falmet-gul computer. Jeg spurgte om min yndlingsbog var blevet godkendt til salg af den egyptiske regering.

"Af Robert Fisk?" spurgte manden.

"Den selv samme!" råbte jeg.

"Ja, den blev registreret her hos os den 30. maj 2007."

"Er der et navn på den, der ønskede at registrere den?"

"Nej, kun en adresse. Hassan Ramadan Street nr. 13 i Dokki."

I løbet af få sekunder var kriminalinspektør Fisk på vej ned ad trappen med sin trofaste dr. Saef Watson i hælene.

"Til Dokki!", råbte vi til den henrykte Yasser. Nu var vi endelig på sporet af 'Falskneren fra Cairo'.

Problemet - som vi alle tre vidste - var, at navnet Magdi Chukri er lige så almindeligt som John Smith er i England.

Der må være hundredtusindvis af Magdi Chukri'er i Egypten - hvilket nok er grunden til, at skribenten valgte netop det navn.

Vi drejede til venstre ned ad en stinkende gyde og standsede ud for nummer 13.

Det var en underjordisk moske. Ikke blot lå den under jorden.

En hjælpsom bo'ab - i alle egyptiske bygninger findes der en dørmand - kom hen til os og fastholdt, at der ikke boede nogen forlægger i den skæve lerklinede bygning bag moskeen. En ældre, bebrillet dame sluttede sig til os: "Men den rare Magdi Chukri plejede at bo her."

"Magdi Chukri?!"

"Ja, men han flyttede for et års tid siden (før han registrerede sin falske adresse hos regeringen, tænkte kriminalinspektøren), og nu arbejder han i en af Mgboulli-boghandlens afdelinger lige rundt om hjørnet."

Betalte for 'egen' bog

Hverken Holmes eller Watson har nogen sinde bevæget sig så hurtigt. Saef, Yasser og jeg dyttede og skreg os den forkerte vej ud gennem Hassan Ramadan Street, og æseldriverne sendte os hadefulde blikke, da vi truttede dem væk fra vejen.

Mgboullis boghandel havde vinduet fyldt med billigbøger. Døren var blokeret af en slank, cigaretrygende egypter, iført en gul jakke med sort revers.

"Jeg vil gerne købe en bog," sagde jeg roligt, og jeg er bange for, at et smil, der var en civilklædt betjent værdigt, bredte sig over mit ansigt. Inde i forretningen stod to barske, muskuløse mænd, næppe den slags butiksassistenter man plejer at se. Jeg spurgte efter en meget populær bog om Saddam Hussein.

"Af Robert Fisk!" blev jeg spurgt.

"Ja!, den selv samme!"

Jeg fulgte efter en af de muskuløse mænd op ad trappen til afdelingen for 'Saddam Hussein-biografier'. Derpå styrtede han nedenunder og tog bogen fra en hemmelig stak bag disken. "30 egyptiske pund," sagde han. Ja, jeg betalte, hvad der svarer til omkring 28,50 krone for en bog med mit navn på, og som jeg aldrig havde skrevet.

Et kildent øjeblik

Manden i den gule jakke, han introducerede nu sig selv som 'Mahmoud', spurgte mig, hvorfor jeg ønskede at købe netop dette digre værk.

"Fordi mit navn står på omslaget," sagde jeg.

"Og her er mit visitkort. Jeg har aldrig skrevet den bog."

'Mahmoud' og de to muskuløse mænd begyndte at grine. Det samme gjorde Saef. Og jeg selv. For det her var et kildent øjeblik. Jeg spurgte 'Mahmoud', om han kendte 'Magdi Chukri'.

"Ja, han er en af mine gode venner. Men han rejste for et stykke tid siden, og nu bor han i 6th October City. Her er hans nummer."

Jeg ringede op og fik et andet nummer. En kvinde svarede, nægtede at opgive sit navn eller adresse, og lagde på. 'Mahmoud' trak på skulderen.

"Hvor mange kopier af den her bog har du solgt?," spurgte jeg. 'Mahmoud' sugede på sin cigaret: "Mindst 100 indtil videre."

"Så du skylder mig 3.000 egyptiske pund!" Jeg nød situationen.

"Men nej, Mr. Robert, det gør vi ikke," sagde 'Mahmoud' med et forlegent smil.

"De har lige fortalt mig, at De ikke har skrevet denne bog. Hvordan kan vi betale Dem for en bog, De ikke har skrevet?"

Hvorfor kunne jeg godt li' 'Mahmoud'? Hvorfor synes jeg, det var et herligt øjeblik?

Var det muligt at finde Chukri i 6th October City? Kunne vi måske eftersøge ham i alle gaderne?

Seaf lænede sig ind over min skulder. "Mr. Robert, der bor omkring ni millioner mennesker i 6th October City."

Den forstod jeg godt. Med et fast greb om min anden kopi af Robert Fisks Saddam Hussein-biografi - Yasser var begejstret over at få den som gave - forlod jeg Mgboullis og tog tilbage til Marriott. Den aften sad jeg på min balkon og kiggede ud over de røgindhyllede minareter og Nilens sorte strøm og over mod de glimtende lys i 6th October City.

Derude i mørket sad 'Magdi Chukri' garanteret og arbejdede med et nyt historisk værk.

Hvad bliver mon titlen?, tænkte jeg. Og hvilket forfatternavn kommer til at pryde forsiden i guldbogstaver?

© The Independent & Information
Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her