Læsetid: 2 min.

Nazi-jægeren

Filmen om Simon Wiesenthal (1908-2005) er både et stykke klassisk dokumentarisme og et helteportræt. Og hvordan kunne den næsten også være andet?
22. februar 2008

Filmen om Simon Wiesenthal (1908-2005) er både et stykke klassisk dokumentarisme og et helteportræt. Og hvordan kunne den næsten også være andet?

Emnet lægger ikke just op til de store filmiske udskejelser. Og hovedpersonens heltestatus kan vel næppe anfægtes? Ganske vist siger den gamle mand selv sidst i filmen, at det ikke er os andre, der skal takke ham, men ham, der skal takke for livet. Men samtidig fremgår det undervejs, at uden Wiesenthals utrættelige og selvopofrende indsats med at kortlægge nazisternes forbrydelser under Anden Verdenskrig og med at opspore de ansvarlige og stille dem for retten, havde hverken krigsforbryderdomstolen i Haag eller retsopgørene efter tragedierne i Rwanda, Cambodia og mange andre steder eksisteret.
Hitlers yndlingshotel

Wiesenthal satte et eksempel. Og skæbnen ville, at han skulle leve så længe, at ingen til sidst kunne ignorere hans resultater. I 1998 fejrede han sin 90-års fødselsdag med en kosher-middag på Hitlers yndlingshotel i Wien. Og seks år senere døde han fredeligt i sin seng efter at have bidraget til at få stillet 1.100 af verdens værste forbrydere for en domstol.

Med Wiesenthals egen beretning som rygrad og med en overdådighed af arkivmateriale som dokumentation fortæller filmen usentimentalt (men bevægende) om et liv præget af ufattelige tragedier og en næsten lige så ufattelig viljestyrke. Med sine første 30 leveår personificerede Wiesenthal de østeuropæiske jøders historie i starten af det 20. århundrede. Så kom krigen, hvor han mistede mindst 89 familiemedlemmer. Og derefter seks årtier, hvor han fra sit selvstartede dokumentationscenter i Wien satte sit umiskendelige præg på efterkrigstiden.

"Det eneste alternativ er tolerance," siger Wiesenthal et sted. Det budskab bliver aldrig forældet. Men det er ikke derfor, man skal se filmen. Man skal se den for at møde et menneske, der lyste, både når han grinede, og når han græd. Og som aldrig gav op.

I Have Never Forgotten You: The Life and Legacy of Simon Wiesenthal. Instruktion: Richard Trank. Amerikansk (Vester Vov Vov, København, Øst for Paradis, Århus, Cafe Biografen, Odense)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu