Læsetid: 7 min.

En ode til Connie

12 kendte danske digtere skriver om klimaudfordringen i en ny digtsamling, som er bestilt og betalt af Klima- og Energiministeriet. Hvor går grænsen, når digtere løber ærinder for politikere? Bør kunsten lade sig spænde for en politisk vogn? Og er det overhovedet kunst, når budskabet bliver entydigt?
Politik i kunst. Alle taler om det, så hvorfor ikke også digte om vejret. Problemet er bare, at digtene er bestilt af Connie Hedegaard for at profilere klimaministeriet. En opgave for et reklamebureau? Nej. Digtene er skrevet af anerkendte danske forfattere.

Politik i kunst. Alle taler om det, så hvorfor ikke også digte om vejret. Problemet er bare, at digtene er bestilt af Connie Hedegaard for at profilere klimaministeriet. En opgave for et reklamebureau? Nej. Digtene er skrevet af anerkendte danske forfattere.

Stock Workbook

14. februar 2008

I kampen for klimaet er der ikke mange militærnægtere tilbage. Nu har en række af de bedste hjemlige digtere også meldt sig under de grønne faner og ladet sig hverve til Klima- og Energiministeriets kampagne '1 ton mindre'. Resultatet kan læses i digtantologien Hallo jeg er vejret, som udkom på Borgens Forlag i forrige uge med bidrag fra blandt andre Simon Grotrian, Peter Laugesen, Jens Blendstrup, Marianne Larsen og Lars Bukdahl. Udgivelsen indeholder tolv digte om klimaudfordringen og er støttet med 43.000 af Klima- og Energiministeriet. I forordet, skrevet af Connie Hedegaard, indskærpes det, at "digterne har haft helt frie hænder", og at ministeriet ikke har haft "noget ønske om kampagnedigte, hvor forfatterne reklamerer for vores budskaber".

Alligevel er det svært ikke at opfatte digtsamlingen som et politisk udsagn, mener Lasse Horne Kjældgaard, forskningslektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

"Connie Hedegaards opgave er at skaffe opmærksomhed om klimaproblemet, og der er ingen tvivl om, at det er hele formålet med øvelsen," siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selvfølgelig kan man skrive digte på bestilling. En digter er kommunikatør og sælger ikke ud ved at skrive et godt digt.

Forudsætningen er, at man respekterer digteren. At digteren skriver hvor han er - og at man glemmer det gamle billede om, at digteren ikke er af denne verden: Selvfølgelig ved digteren i dag, at verden er af lave. Selvfølgelig har digteren et forhold til det. Og hvad fanden er forskellen på at blive vakt af en opfordring (der giver penge) og af en samtale, et blik, et uheld, en nyhed, en erindring, en idé ad infinitum? Det er jo digteren selv, der bestemmer: 1 om input skal blive til output, 2. hvad der skal stå.

Skal man mene noget, kan man læse de opfordrede tekster og med sig selv afgøre, om digteren slikker røv på kejseren. Godt nok bør digteren være uafhængig, men han og hun og de skal fandme også leve. Så hvilken digter med respekt for sig selv vil sige nej til at plante sig midt i så væsentligt et spørgsmål som klimaet - med alt hvad sproget kan trække!? Og så samtidig få noget så sjældent som BETALING for at være til?

Vore digtere er ikke dumme.