Læsetid: 4 min.

Fra patriarkat til menneskesværm i Finland

Merete Mazzarella har skrevet et stykke fornemt litteratur- og kulturhistorie om en nationalskjalds hustru, og Leena Krohn en mindre overbevisende identitetsroman med et mylder af ikke-skæbner
Merete Mazzarella har skrevet et stykke fornemt litteratur- og kulturhistorie om en nationalskjalds hustru, og Leena Krohn en mindre overbevisende identitetsroman med et mylder af ikke-skæbner
21. februar 2008

Ligesom Sverige indstiller også Finland to kvindelige forfattere til Nordisk Råds Litteraturpris. Den finlandssvenske Merete Mazzarella (f. 1945) er både litteraturprofessor og forfatter og nyder den sjældne ære at få nomineret et faglitterært værk, monografien Fredrika Charlotta född Tengström, en nationalskalds hustru.

Titelpersonen er bedre kendt som Fredrika Runeberg (1807-79) og allermest kendt som Johan Ludvig Runebergs hustru. Og det er netop problemet. Ligesom hun selv stræbte efter at være et jeg, en selvstændig personlighed, er der naturligvis også en kvindepolitisk ide i bogtitlens navngivning og undersøgelsens interesse i at placere hendes forfatterskab retfærdigt i litteraturhistorien. Hun betalte en høj pris for at være en stor, egocentrisk mands offervillige ægtemage på bekostning af sin kunstneriske drift.

I betragtning af de særlige krav var det endda ikke så lidt hun overkom, et større antal prosaskitser og fortællinger, den første historiske roman på svensk, og endnu en, inspireret af Walter Scott. Videre en omfattende korrespondance, et skrift om manden og erindringerne Min pennas saga, de to sidste udgivet posthumt, så sent som i 1946. Ved siden af skriften avlede hun otte børn med geniet.

Mazarellas bog er en videnskabsbaseret undersøgelse, men livligt fortalt for almindeligt interesserede, og det bliver man, selv om man måske ikke bider på krogen og fristes af de grundigt genfortalte og kommenterede værker, der dengang vakte snæversynet kritik, men også værdsattes. Datidens mange 'skrivande fruntimmer' i både Sverige og Finland, flere end vi kunne mønstre i Danmark, skabte opmærksomhed. Monografien er et fint stykke kritikhistorie i stadig dialog med datidens og nutidens anmeldere og forskere og i videre forstand litteratur- og kulturhistorie.

Elskerinder

Den intellektuelle pige var grim i egne og andres øjne, men ikke i Runebergs, den unge selskabsløve, der hele livet skaffede sig adgang til kvindehjerter og velsagtens en del mere. Flere fastholdt han forbindelsen med, specielt den skønne, skrivende Emilie Björksten, der endda snart blev husven i familien Runeberg og nær veninde af Fredrika. Hans breve til hende er i øvrigt udgivet på dansk i Hasselbalchs Kulturbibliotek. Romantisk idealisme for alle pengene. Ligesom vi i skolen lærte Goethes elskerinders navne på rad og række, kunne alle finske skolebørn de vers om sine 'flammer', han selv digtede, om de mange både fule og skønne, unge og gamle, lange og korte:

Tvenne feta, resten skrikor, en Augusta, en Sofi,
två Marior, två Fredrikor och en Emilie,

Det var nu ikke så meget ham, men den ene Fredrika, vi skulle interessere os for. Det fortæller en del om det sejlivede patriarkat, hun døjede med og underkastede sig - en anelse masochistisk, mener forfatteren i slutkarakteristikken.

De senere år blev tunge først med hendes tiltagende døvhed, dernæst da han i 1863 kun 59 år gammel ramtes af et slagtilfælde og ukyndig lægehjælp. Kun de få timer, hun ikke tilbragte med at læse op for ham uden at kunne høre hans mumlen, havde hun til sig selv og skriveriet. Men da kom endelig også digte, en genre, der ellers var hans domæne.

Det er en meget nøgtern, nuanceret og engageret skrift, der strømmer fra den kloge, frit producerende Merete Mazzarella, der former de fastkonturer af en stærk personlighed. En kvindelig identitetshistorie.

En bikube

Den menneskelige identitet er det store emne i den 60-årige Leena Krohns roman Bipaviljongen. En berättelse om svärmar, oversat fra finsk til svensk. Titlen er navnet på et stort skrummel af et forfaldent hus, forhenværende galeanstalt, midt i en moderne storby, lignet ved en bikube, hvor sværme af originaler holder til, søgende mennesker og sære skikkelser, fantasifostre og halvvæsner.

Fantastik, parodi og satire er det, mest dog rettet mod den strømlinede overflade- og modekultur, der trues af en sig nærmende krig. I huset færdes såkaldte ludditer, kynikere, de bilbårne, strubesangere blandt vampyrer og druider, f.eks i klubberne 'De forsvundne sprogs venner', amatørteatret 'Hjerte og lever', pornoklubben Hekuba.

En noget vildere, mere dekadent verden end i Hans Scherfigs roman Idealister, men på samme måde om folk, der søger fortolkning eller ly i en verden, der har tabt sin mening, hvor begreberne tilskikkelse, forsyn, skæbne og tilfældighed er i stadig cirkulation og genstand for videnskabelig sandhedsforskning.

Den kvindelige jeg-fortæller er i gang med sine noveller, og det er på en måde dem, vi læser i de halvt hundrede kapitler, bogen består af. Hun er tilsluttet cirklen 'Foranderlig virkelighed', hvor man skiftes til at fortælle om uforklarlige oplevelser. Nogle handler netop om møder med skikkelser på grænsen til en anden verden, syner af insisterende, stumme mænd, der vil én noget.

Det er alt sammen meget detaljeret, sprogligt opfindsomt langt ind i filosofi, naturvidenskab og management med glimt af latterlig avantgarde lyrik, dødslejrscener, hiphop m.m. Personerne har upersonlige navne eller kaldes efter deres erhverv, for hvem er vi i substansen? "Jeg er vi!" lyder det et sted. Sværmen! Selv kun del-intelligenser i forhold til naturens uendeligt differentierede system.

Romanen munder overraskende ud i jeg'ets rejseoplevelser i Kyoto med anelser om buddhistiske budskaber. En nat i en skælven af kosmisk art deles af den pludseligt opdukkende elsker Joonas. Bikubens sværmende susen er således anderledes forfinet.

Stedvis vittig er romanen med gode anekdoter og sindrige, skæve ræsonnementer i et mylder af ikke-skæbner, der også krydser hinanden undervejs, men nogen overbevisende flugt i kompositionen er der ikke. Bipaviljongen brænder til slut ned. Det var lidt af en lettelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu