Læsetid: 4 min.

Rationalismens skytshelgen

John Stuart Mill var mere end nogen det moderne demokratis chefideolog. Men det er, som om der mangler saft og kraft i hans idealer
John Stuart Mill var mere end nogen det moderne demokratis chefideolog. Men det er, som om der mangler saft og kraft i hans idealer
9. februar 2008

"I sin barndom blev han opfattet som en lille menneskelig petriskål," skriver Richard Reeves i sin nye - og længe ventede biografi om filosoffen, politikeren og økonomen John Stuart Mill. Det er en elegant - ja, nærmest poetisk - formulering. Men Mills liv var alt andet end baseret på æstetik.

Han var født i 1806 som den ældste søn af den skotskfødte filosof James Mill. John Stuarts fædrende ophav var sammen med vennen Jeremy Bentham grundlæggere af den filosofiske retning utilitarismen. Utility betyder 'nytte' på engelsk. Og det var netop dette begreb, de to mænd baserede deres filosofi på. Tidligere tiders filosofiske - og frem for alt teologiske - tænkning var baseret på naturretten; det synspunkt, at mennesker havde naturlige rettigheder, som ultimativt var skænket af Gud.

Det var fritænkere som Bentham og den ældre Mill imod.

"Naturlige rettigheder er nonsens, og nonsens på stylter," sagde Bentham. Alt - selv moralen - var noget, der kunne læres ved opdragelse.

Det var her den lille 'menneskelige petriskål' kom ind. For Bentham og James Mill besluttede, at de ville opdrage lille John Stuart Mill til at være det rationalistiske ideal-menneske. Det lykkedes for så vidt - i hvert fald hvis man skal tro Richard Reeves bog John Stuart Mill: Victorian Firebrand.

I en alder af fire år kunne John Stuart Mill læse græsk, to år senere kunne han latin - og begge dele på et niveau, der gjrode det muligt for ham at læse Platon og Aristoteles i originalen. Det er de færreste universitetsstuderende i klasisk filologi, der kan det i dag. O tempora - o mores! Åh hvilke tider - hvilke skikke.

Han fortsatte undervisningen og havde (næppe overraskende) meget få venner. Det sidste skyldtes ikke mindst, at faderen og Bentham bevidst afsondrede ham fra jævnaldrende. Han fik således ordre på at komme direkte hjem, da han i 12 års alderen gik til forelæsninger i fysisk kemi på militærakademiet.

Med en sådan opdragelse var det omsonst at gå på universitetet. I stedet blev John Stuart allerede som teen-ager ansat som embedsmand i The East-India Company. Her avancerede han efterhånden til en stilling som direktør. Og så fik han et nervesammenbrud.

Sent i sit liv blev han gift med Harriet. Rygtet vil vide, at de to aldrig havde kønslig omgang. Andre - og mere veldokumenterede rygter - vil endvidere vide, at Harriet var hovedforfatteren til Mills mest kendte bog On Liberty. Bogen er - som læsere vil bemærke - skrevet i en anden stil end hans andre værker. Så der er måske noget om snakken.

Helgen og politiker

Mill er primært kendt for at være en utilitaristisk filosof ligesom faderen og Bentham. Det betød, at han - ligesom disse - forfægtede det synspunkt, at ethvert samfund skal stræbe mod 'den størst mulige lykke for det størst mulige antal mennesker'.

Det var med udgangspunkt i denne filosofi, at han skrev sin bog om politisk økonomi og et langt og lærd værk om logik - med titlen A System of Logic.

Men det er ikke disse aspekter af Mills tænkning, der interesserer John Reeves. Og det gør denne bog interessant. Mill var ikke kun en akademisk tænker - og han var ikke kun en halvtør socialliberal filosof, der forfægtede utilitarismen. I sine senere år var Mill også politiker. Han blev i 1850'erne valgt til parlamentet for valgkredsen i Westminster (samme sted, som det britiske parlament ligger).

Mill var ikke nogen almindelig politiker. Han havde høje tanker om vælgerne og den politiske og demokratiske proces. Han ville ikke have haft meget til overs for moderne tiders spindoktorer. Mill nægtede at føre valgkamp - og måske derfor blev han ikke genvalgt.

Henning Christophersen - Venstres formand i slutningen af 1970'erne - sagde engang, at 'Venstre' var 'venstreorienterede på en ikke-socialistisk måde'. Det samme skudsmål kunne man bruge om J.S. Mill. Han omtalte det konservative parti som The stupid party. Og var ikke altid objektiv.

Selv om han skrev om både kvindefrigørelse, forsvarede fri abort og sagde 'at formålet med ejendomsretten er -som alt andet - det almene vel' og var positivt stemt over for 'socialismen', var Mill en 'borgerlig' filosof.

Men hvis der er et problem med denne bog, er det, at den er selektiv. Reeves skriver ikke, at Mill, trods sine liberale sympatier, var tilhænger af dødsstraf, ej heller, at den store liberale filosof var en snob. Mill foreslog, at folk med akademisk uddannelse skulle have to stemmer, mens almindelige mennesker kun skulle have en stemme ved parlamentsvalgene. Et sådant system blev - delvist inspireret af Mill - indført i England. Det blev først afskaffet af Labourregeringen i 1949.

Mill havde mange gode ideer, men det er, som om han aldrig var begejstret. Han omgikkes gerne romantiske filosoffer og poeter - især skotten Thomas Carlyle. Det var, som om Mill selv ønskede at bryde ud af sin rationalistiske skal - og som om det lille rationalistiske dydsmønster aldrig formåede at frigøre sig fra fornuftens lænker.

Mill var ulykkeligt forelsket i al den magi, som hans fader og Jeremy Bentham havde forsøgt at banke ud af ham. Små 50 år efter Mills død skrev den tyske sociolog Max Weber om det, han kaldte 'affortryllelsen af verden': Mill erkendte - ligesom senere Weber - at den moderne verden var blevet tom og indholdsløs. Hele livet igennem forsøgte han at forene sin rationalisme med en form for poetisk fornuft. Men det lykkedes ham ikke.

Mill var en indsigtsfuld mand, men hans tanker var ofte banale. Det var noget, han selv var klar over -og noget der smertede ham intellektuelt. Denne bog ville have været meget bedre, dersom forfatteren ikke havde forsøgt at overse, at Mill ikke var nogen stor filosof.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu