Læsetid: 2 min.

Selvfølgelig kan røde sko gå af sig selv

I hvert fald i Zangenbergs Teaters liflige fortolkning af 'Alice i Eventyrland'
I hvert fald i Zangenbergs Teaters liflige fortolkning af 'Alice i Eventyrland'
26. februar 2008

Alice i Eventyrland kræver sin kyniker. Men fortællingen kræver også sin undrer, i hvert fald hvis historien skal fortolkes på en scene. Zangenbergs Teater har tydeligvis både kynikerens og undrerens blik. Ikke i et gennemført grotesk univers, men i et gennemført omvendt univers: I dette eventyrland er intet, som det plejer. Livet er bare fyldt med mystiske hændelser, uanset om man forstår dem eller ej.

Replikfortolkerne Torkild Lindebjerg og Henrik Zangenberg har i hvert fald fundet en sjældent fin klassikerbalance i denne forestilling for de 4-10 årige; uagtet at de 7-10 årige absolut får mest ud af den. Og Marie R. Chemnitz har skabt en overraskelsesscenografi med en masse kasser, der kan vendes, og lemme, der kan åbne sig - og røde sko, der kan gå af sig selv. Selvfølgelig. Og jordnære kongekroner, der perfekt passer til mænd med måne ...

Her kravler den yndige Susanne Bonde gennem spejlet med sin pigefine krop og sin stille-stærke stemme. Og her møder hun Søren Møller Pedersen og Henrik Zangenberg som historiens mærkelige skikkelser, der pludselig dukker op. Zangenbergs hvide skakdronning i mink og pailletter er en af favoritterne. Når denne fine frue dikterer syltetøj hver anden dag - og vrissent forklarer, at der er 'syltetøj i morgen og syltetøj i går, men aldrig syltetøj i dag' - så griner ungerne, mens de gyser. For her bliver eventyrets overmagt så dejligt tydelig, og samtidig gør eventyrets urimelighed netop Alice til heltinden, der skal genoprette retfærdigheden. Hvis hun altså kan ...

Æggemand og knivpige

Her formår Torkild Lindebjergs instruktion faktisk at løfte forestillingen op i den abstrakte sfære, der gør Alice-uhyrlighederne tilgængelige for ungerne. Her er det pludselig helt naturligt, at alt er omvendt. For eksempel at drab er tilladt, men øgenavne er forbudt. Eller som Søren Møller Pedersens skaldede æggemand siger det: "Det er yderst irriterende at blive kaldt et æg". Og det er det vel.

Dermed viser forestillingen også, at den kan lokke ungerne med på en fantasirejse væk fra logikken og helt ind i nysgerrighedens indre. Men også i blindgyder, hvor frygten for at blive alene truer. Ikke mindst derfor virker det så stærkt, når denne Alice blankt bliver afvist som en ven: "Jeg ville ikke kunne genkende dig, hvis jeg mødte dig igen", siger en mand til hende. Kynisk, men også undrende over sin egen manglende genkendelsesevne. Og børnene bliver paf.

Netop her reagerer de så tydeligt, så netop her forstår de åbenbart pludselig digtningens anarkistiske logik. Og her nikker de ja til, at det er svært at dele en kage med sig selv. Nogle af de ældste børn vil ligefrem beskytte Alice, når hun skærer sin kage over. "Man må ikke slikke på kniven!" råber de både beskyttende og formanende, for hun må jo ikke skære sig. For de vil bare så gerne rejse videre afsted sammen med hende. Langt ind i Zangenbergs listige eventyrland.

Alice i Eventyrland. Manuskript: Torkild Lindebjerg og Henrik Zangenberg efter Lewis Carrolls bog. Instruktion: Torkild Lindebjerg. Scenografi: Marie R. Chemnitz. 4-10 år, dog bedst 7-10 år. Zangenbergs Teater i Pilestræde. Til 28. mar. www.zangenbergs-teater.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu