Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Fra sorg til solsang

Synnøve Persen om sorg og tab
Synnøve Persen om sorg og tab
Kultur
21. februar 2008

Endnu to digtsamlinger er indstillet til Nordisk Råds litterære pris, Carl Jóhan Jensens færøske September i birke som måske er blå, der upraktisk nok bare ikke er udkommet i oversættelse, og fra det samiske sprogområde Synnøve Persens til norsk oversatte av skogens sus spirer nytt.

I seks afsnit skildres her digter-jeg'ets sorg over tabet af en elsket datter, en personlig, psykisk proces, der munder ud i håb og fortrøstning, som bogens titel bebuder. Den signalerer samtidig den dybe, nærmest animistiske forbundethed med naturen, som er det stadige udtryk for sindets rørelser, fra den første rædsel over budskabet om barnets død, over vilde protester, nattedrømmes paniske bearbejdelse af sorgen, kropslige reaktioner, til resignation og ny livsvilje i det ukuelige håb. Som i Andersens Historien om en moder kæmper hun desperat mod overmagten, hamrer på himmelporten for at hente noget, som ikke hører til dér, Og bag en flammende elv, bag suset fra strømmene, ser hun datterens urørlige skygge, "jeg kunne krysse/uten bro/fort gribe levningene".

Til forskel fra moderne skandinavisk lyrik er teknikken her nedskrevet til simple, fortællende og beskrivende udtryk af stor tydelighed, Synnøve Persen benytter en anråbende patos, abstrakter sat i aktion, ganske traditionelt, men pludselig i markante billeder som her:

smerten legger sig ved min side
i kald kantet form
tomheten tar tak i strupen

Til sidst lyder den milde samiske joik, den tryllende sang, som smyger sig ind i kroppens celler og løfter livslysten til soltoppen. Og det er noget på de breddegrader.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her