Læsetid: 3 min.

Svensk sprogleg udfordrer normal meningsdannelse

I to værdifulde digtsamlinger af Eva Runefelt og Birgitta Lillpers skrives der om splintrede nuer, og drømmes der om sammenhæng
21. februar 2008

Det er væsentlige digtsamlinger, Eva Runefelt (f. 1953) har skrevet, således også I ett förskingrat nu, I et splintret nu, der i et nyt forsøg er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Den indleder med en påkaldelse af Horats, der i sin Ars poetica bl.a. anbefaler at være kort, og den dyd efterleves da også i de følgende digte, som ikke er tematisk anlagt, men gennem fire afdelinger hver står for deres eget værd og motiv, mange med referencer til anden kunst, andre digtere, bl.a. Edith Södergran, der kunne tage 'det høje c, rød tone', med et indledende billede af "det skråtstillede lys som kommer om eftermiddagen".

Bogens øjeblikke er i den grad præget af bevægelser, mellem den sansende krop og omverdenen, naturen, begge veje, men gerne midtsøgende. I 'Vinkelleg' tales der om et sted, og det sker i bratte rørelser som i det indtagende "Kattpupill" om dyret, der lumsk kan forklæde sig. Det er alt sammen meget musikalsk, også i korthuggen syntaks og raffinerede ord- og billedkonstellationer. Også på den måde er der sket en splintring af normal, fremsættende meningsdannelse.

Jeg fandt nogle af Eva Runefelts tidligere samlinger frem fra erindringen og reolen og konstaterer, at digtet "Ögonblick" fra den forrige bog, I djuret, er ligefremt: "Är detta/ett avgörande ögonblick?" mens det nye øjeblik lyder: "I ett förskingrat nu, det som/sagts av de redan döda."

Ikke en sætning, men et sætningsemne. I al korthed symptomatisk for en anderledes teknik, et andet udtryk for en i øvrigt genkendelig forestillingsverden, nu styret af genkommende chifre som vand, hænder, mund, kropsindre, dyr, de døde. Metoden kan give læseren indtryk af at se ind i et kalejdoskop som netop i digtet "Badande, Bornholm":

Kalejdoskopiskt snittad, rörelsen
Stiga upp, vända vinkelmusklerna
mot vattnet, pröva sina fästen
i salt, klamra hårt om ryggrad,
samla väta...

Et dejlig smidigt kropsdigt, noget som også findes i stærke, men diskrete kærlighedsdigte med en gentagen formel: "jag ur/dig du/i mig."

Aforistisk, formelagtigt, men hele tiden i bevægelse og forvandling.

At indgå

Også den anden indstilling fra Sverige er en digtsamling. Den bærer som udtryk for en sindstilstand eller en moral titlen Nu försvinner vi eller ingår, og Birgitta Lillpers' slutdigt taler klarsprog om det: "Du delar alltid rå/med några andra...", du deler altid markskel med nogle andre. Dine konturer sammenfalder ikke med kroppens slutning og begyndelse. Du går gennem dig selv og andre...

Man skal ellers i mange tilfælde stå tidligt op eller gå sent i seng for at bide skeer med digterens associationsskred mellem abstrakte begreber og forbavsende konkreter med tilsyneladende ikke nære forbindelser, som til gengæld kan have mærkværdighedens skønhed, eller de finder sammen i klanglighed, ord som ting, der støder sammen.

Sambandet mellan din
hunger, vätan, fågelskriken,den
ljusa talgen som djuret äter
och hur neutraliteten
kan bli en styggelse

Neutralitet? Dvs. ikke at indgå.

Mellem digte med baggrund i anden kunst, fremmede byer, søvndrømme, er miljøet ellers mestendels landlig natur, et jeg mellem skov, sø, træer, vinden og vejret, sneen, fugle, bær, villa, ejendomme, grænser, afmærkninger. Og fremherskende er oplevelser af savn, mangel, forladthed, forsvinden, der fremkalder længsler, ønsker om nærvær, nærhed, engagement. At åbne og gå ind i en ejendom, lejlighed, hvor du aldrig har været, at være inde i det, som andre ejede, undres over uforudsigelige ting, genstande der står eller hænger uden at vente. Konklusion: De forsvinder nu eller indgår. Sådanne stille øjeblikke er virkningsfulde, ligesom kassedamens venten på bonen med fingeren på maskinen. Et hverdagsmoment, som pludselig får betydning - hvis man tager del.

Sætninger, der rytmisk varieres og gentages, kursiveringer accentuerer punktoplevelser, får bagateller til at vende og dreje sig tropismeagtigt. Gentagen læsning bekræfter, at Birgitta Lilpers, der har en længere række digtsamlinger siden 1982 bag sig, er et værdifuldt bekendtskab.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu