Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

På randen af katastrofe

Dansk verdenspremiere på Paul Auster, der denne gang folder sig ud med historien om August Brills forsøg på at dæmpe sin sorg over krig og kærlighed ved at digte en historie om krig og kærlighed
Kultur
13. marts 2008
Smerte. Virkelighedens gru er en vigtig bestanddel af Paul Austers nye roman -Mand i mørke-, hvis hovedperson kæmper for at undslippe sine minder og mareridt.

Smerte. Virkelighedens gru er en vigtig bestanddel af Paul Austers nye roman -Mand i mørke-, hvis hovedperson kæmper for at undslippe sine minder og mareridt.

Bør man ikke dømme en bog på dens omslag, så kan man da i det mindste få et indtryk af, hvorvidt den har noget at byde på, efter at have læst dens første sætning. Det er i hvert fald altid tilfældet med Paul Auster, der lægger yderst lovende ud i sin nye roman Mand i mørke, hør bare hér:

"Jeg er alene i mørket og vender og drejer verden i hovedet, mens jeg kæmper mig gennem endnu et anfald af søvnløshed, endnu en vågen nat i den store amerikanske ødemark," som der står i Jørgen Nielsens suveræne oversættelse.

Bevares, måske ikke helt så pirrende en førstesætning som den i Brooklyn dårskab (2005) - "Jeg ledte efter et tilfældigt sted at dø" - men til gengæld klasser over starten på Rejser i scriptoriet (2006) - "Den gamle mand sidder på kanten af den smalle seng, håndfladerne bredt ud på knæene, bøjet hoved, stirrer ned i gulvet" - for hvorfor lider fortælleren af søvnløshed, og tør man håbe på, at Auster atter har fået mod på at kaste blikket ud over sin nation og skrive om andet end sit eget forfatterskab, når hans fortæller nu nævner både verden og "den store amerikanske ødemark" allerede fra starten af?

handler om den 72-årige kørestolssiddende, pensionerede boganmelder August Brill, der bor i en lille by i Vermont med sin 47-årige datter, Miriam, og sit 23-årige barnebarn, Katya. Alle sørger de efter hver især at have oplevet en større ulykke, hvis natur ikke skal røbes her, og det er derfor, at Brill indledningsvis ligger og vender og drejer sig i sin seng.

Mand i mørke

For at undslippe sine minder og mareridt digter Brill en historie om en fyr ved navn Owen Brick, der vågner op i et hul og erfarer, at USA er midt i en borgerkrig, hvorefter han bliver beordret til at dræbe manden, der er skyld i krigen, altså August Brill.

Krigen går i blodet

Det lyder jo som årgangs-Auster og egentlig også ganske fornuftigt, når man tænker over det, for naturligvis har Brill ikke lyst til at leve, og naturligvis kan virkelighedens gru og smerte ikke holdes borte fra den fiktive verden, hvor - som Bricks ungdomsforelskelse Virginia Blaine udtrykker det - man ikke kan forestille sig et Amerika, der ikke er i krig:

"Man bliver så vant til kampene at de så at sige går én i blodet," som hun siger.

Udover dette dybt seriøse element indeholder afsnittene om Owen Brick masser af pudsige sammentræf, en del æg og et cafeteria, hvor alt koster fem dollar, samt andet fornøjeligt og lommefilosofisk, der gør én mindst lige så forpustet, som når man ved ulykkeligt tilfælde ender på et tv-program med en stand up-komiker, der slynger observationer og pointer af sted i en helvedes fart uden at ane, hvad han eller hun skal gøre med dem. Det er kun sjovt for gæsterne, der har indløst billet, og i øvrigt ikke særligt dybsindigt.

En nat med bedstefar

Til gengæld er der kød på historien om August Brill, der i det lange løb selvfølgelig ikke kan lade være med at gruble over, hvad der er hændt ham og hans familie. I disse afsnit af Mand i mørke løfter romanen sig til en skarp kommentar til USA i krig og en indfølt skildring af forholdet mellem bedstefar og barnebarn, der sammen bruger nætterne på at se sort-hvide filmklassikere, der naturligvis indeholder de tematiske spor, som Mand i mørke følger.

Som i tilfældet Cykeltyven om hvilken Katya siger:

"I en enkelt indstilling får vi et billede af et helt samfund der lever på randen af en katastrofe."

Det samme gør vi groft sagt i Mand i mørke, som trods nævnte indsigelser er endt som en af de Paul Auster-romaner, der henvender sig til andre end hårdkogte fans af forfatteren. Historien om, hvordan en far forsøger at overbevise sin datter, sig selv og sit barnebarn om, at "livet er skuffende. Men jeg ønsker også at du skal være lykkelig", er besnærende og vedrørende læsning for enhver, der gør sig tanker om krig og kærlighed i den verden, vi lever i.

Læg dertil en effektiv dramaturgi, der holder læseren hen i spænding fra start til sin uafrystelige slutning, og konklusionen er derfor: Ja, Mand i mørke lever i dén grad op til sin lovende førstesætning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her