Læsetid: 4 min.

Rå, farlig og usympatisk

Der er noget foruroligende på færde i Kristian Bang Foss' anden bog, 'Stormen i 99', som ikke er så let at få hold på. Anmeldelserne svinger mellem det begejstrede og det positive, men let mystificerede ambivalente. Men ingen er i tvivl om, at Bang Foss skriver blændende
»I kanalen under Langebro ligger vandet som en stålplade og ryger som tøris, mens dampen fra H.C. Ørstedsværket og Svanemølleværket vælder sig som flødeskum mod himlen,« skriver Kristian Bang Foss i -Stormen i 99-. Og anmelderne begejstres. En af dem, sammenligner ham endog med Johannes V. Jensen.

»I kanalen under Langebro ligger vandet som en stålplade og ryger som tøris, mens dampen fra H.C. Ørstedsværket og Svanemølleværket vælder sig som flødeskum mod himlen,« skriver Kristian Bang Foss i -Stormen i 99-. Og anmelderne begejstres. En af dem, sammenligner ham endog med Johannes V. Jensen.

Esben Nielsen

8. marts 2008

Romanen Stormen i 99, forfatteren Kristian Bang Foss' anden bog, er ikke ligefrem nogen feel good bog, skal man tro ugens anmeldelser. Den er rå, der er brutale scener, og romanens personer lægger generelt deres mindre sympatiske egenskaber for dagen.

Måske af samme grund sporer man en vis ambivalens i anmelderkorpset, ligesom man både finder den vildt begejstrede og den rene Spielverderber i anmeldelsesbunken.

Den vildest begejstrede er Politikens Mikkel Bruun Zangenberg.

"Stormen i 99 giver os et panoramisk vue og et blidt sardonisk røntgenbillede af menneskene og livet på InWears amagerkanske lager fra forår til vinter i det Herrens år 1999. ... Men derved får vi samtidig oprullet et besk, mikropolitisk portræt af Danmark og danskerne," skriver han.

Muskuløs

Det er dog nærmest det mindste af det, forstår man.

"Nu er der tilmed det, at Kristian Bang Foss måske er på vej til at blive en af de største og mest muskuløse danske stilister efter Johannes V. Jensen," fortsætter han. Og det er dog noget. Som eksempel citerer han følgende:

"I kanalen under Langebro ligger vandet som en stålplade og ryger som tøris, mens dampen fra H.C. Ørstedsværket og Svanemølleværket vælder sig som flødeskum mod himlen."

"Fantastisk observeret og uforligneligt udtrykt," erklærer han. "Manden har ganske enkelt en evne til at finde adjektiver, og en sans for sætningsmusik, der ubesværet overgår stort set al anden prosa på dansk lige nu..."

Bortset fra, at citatet næppe er specielt velvalgt som en demonstration af Bang Foss' evne til at finde adjektiver, er der ingen tvivl om, at Politikens anmelder er begejstret.

"Den svale ironi, den genuint varme humor og medfølelse, den sitrende vrede og irritation, stilens tidlige mesterskab, den store, menneskelige indsigt ..." skriver han også.

Også Nordjyske Stiftstidendes Jens Henneberg er positiv:

"Man lærer noget om de mennesker, Foss beskriver. Det er nok ikke så meget jagten efter årsager, der bærer bogen. Det er snarere den psykologiske karakteristik af disse hverdagsmennesker, som møder hinanden og derigennem udsættes for påvirkninger. Og så fascineres man af Foss' let slentrende stil og sikre fornemmelse for samtalesprog," lyder hans vurdering.

To spor

I den modsatte ende af skalaen ligger Dagbladenes Bureaus Sara Bøgh Thyssen. "Ja, det er et udsnit af Danmark anno 1999, og hvad så?" slutter hun sin anmeldelse.

Men kan hun ikke selv finde svar på sit spørgsmål, står andre parat med mere fyldige bud. Også selv om man hos flere anmeldere sporer en vis foruroligt ambivalens.

Informations Tue Andersen Nexø beskriver romanens to spor: Den er dels en kollektivroman om en arbejdsplads, InWears lager på Amager. Dels fortæller den en kærlighedshistorie om Anton og Nanna, der har gået i folkeskole sammen og nu begge er havnet på det samme dødssyge lager, hvor "det er den naturlige opførsel at have ondt i røven og være om sig, hvor folk intrigerer og er ubehagelige lige så ureflekteret, som de trækker vejret," som Kristian Bang Foss et sted karakteriserer lageret.

Andersen Nexø synes godt om arbejdspladsportrættet, men mener at balancen de to spor imellem tipper.

"Det bliver for trist og for meget med Anton; den kollektive arbejdspladsroman bliver til en trøstesløs og noget mere typisk fortælling om en ung mand uden rygrad. Og selv om bogen i dén grad opper sig hen mod slutningen, så ender man alligevel med en fornemmelse af mangel på æstetisk balance," skriver han.

Men så ombestemmer han sig alligevel og slutter:

"Isprængt bogens komik og mørke er der pludselig glimt af en sprød og melankolsk sanselighed. Der er alligevel ikke så meget at være i tvivl om: Stormen i 99 er en sjældent god roman."

Fin stilist

Weekendavisens Lars Bukdahl kommer ligesom Andersen Nexø til at "længes heftigt tilbage til arbejdspladshistorien efter den store midterdel, hvor Antons og Nannas historie dominerer", og også hos Berlingske Tidendes Mai Misfeldt skinner ambivalensen igennem.

"Han kan en hel masse, Kristian Bang Foss, men jeg føler mig faktisk usikker på, hvad der er hans mål her. Jeg tror, han vil skrive en politisk roman, en kritik af den meningsløshed som en bureaukratisk arbejdsplads afføder, og at han vil fortælle en kærlighedshistorie med et psykologisk fundament, at han vil give en række små øjebliksbilleder af mennesker liv som de er flest, og samtidig vise, at vi alle er underlagt kræfter større end os selv. Alligevel ender jeg efter en fin læseoplevelse med at føle mig usikker på forfatterens projekt."

En ting er anmelderne dog enige om:

"Fik jeg sagt, at Bang Foss skriver fremragende," spørger Tue Andersen Nexø afslutningsvis, og heri har han følgeskab. Alle er enige om, at Kristian Bang Foss er en fin stilist, selv om Zangenberg er den eneste, der kommer til at tænke på Johannes V. Jensen. Lars Bukdahl taler om "Bang Foss' knitrende rå fortællerstemme" og kantede, ømme humor og får mindelser om Helle Helle. "I hvert fald er det lang tid siden, jeg har læst så livfuld og rig en bog om så dødssygt og åndssvagt et trummerum (ikke siden Helle Helles Rødby-Puttgarden i det mindste)," slutter han sin anmeldelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rent genbrug. Gab.

Kunnne I ikke bare have lagt fem links ind til de anmeldelser, som artiklen er et langt citat af og så kunne folk selv læse dem? Medmindre man synes det er sjovt, at bruge sit liv på at copy-paste eller læse genbrugsaviser, selvfølgelig...