Læsetid: 4 min.

At vove en arm og et ben

Bagom mainstreammusikkens sjælløse foreteelser foregår der til stadighed en heftig subversiv aktivitet, som det brillant demonstreres af Jomi Massage og Under Byen på deres seneste udgivelser
Bagom mainstreammusikkens sjælløse foreteelser foregår der til stadighed en heftig subversiv aktivitet, som det brillant demonstreres af Jomi Massage og Under Byen på deres seneste udgivelser
8. marts 2008

Jeg har aldrig lagt skjul på min respekt for Jomi Massage a.k.a. Signe Høirup Wille Jørgensen, for her kan man virkelig tale om en rockkunstner, for hvem det at vove en arm og et ben forekommer lige så naturligt som at trække vejret. Med alt hvad det indebærer af risici for maveplaskere, våde sokker og frontalsammenstød.

Tænk hvis man kunne sige det samme om Thomas Helmig eller Lis Sørensen. Nå, lad nu det ligge, thi med den avancerede genindspilning af 2005-albummet From Where No One Belongs, I Will Sing (jeg har mine tvivl mht. syntaksen i den sætning, men meningen er til gengæld god nok - rigtig god, endda) i selskab med fire musikere, hvis afsæt ligger i moderne kompositionsmusik. Og det er godt nok et møde, der slår gnister, så man bliver helt bange for, at der skal gå ild i ens sagesløse hår (dét, der nu er tilbage og som skamfuldt klamrer sig til issen!). I sin oprindelige form var From Where No One Belongs, I Will Sing 'bare' et helt almindeligt indie-album. Dvs. indierock var det, men ikke synderligt almindeligt - det gebet forstår Jørgensen sig nemlig ikke synderlig godt på.

Hendes force er som altid det skæve, det skurrende, det skramlende og det (u)skønne, tilsat en flammende ildhu og et heftigt temperament, som årene dog har modificeret uden hun har mistet et gram nerve eller vovemod. Jørgensen fortsætter ufortrødent de rige og fascinerende bestræbelser på at finde nye (kvinde) stemmer, som er pågået siden Poly Styrene, Nina Hagen, Patti Smith, Siouxsie, Au-Pairs, The Slits og mange andre i post-punkens kølvand gjorde op med den klassiske kvinderolle i musikken. Hun er det måske tætteste vi herhjemme kommer på en PJ Harvey, men om muligt endnu mere grænseoverskridende. Det demonstrerer Jørgensen til overmål i samarbejdet med den chilenske komponist Eblis Alvarez, hvis arrangementer både udfordrer og overskrider populærmusikalsk normalopførsel, og det er skisme ligesom at få badet ørerne, thi nye, overraskende - men generelt utroligt smukke - klange møder én, hvor man end vender sig på disse i forvejen 11 modigt anderledes kompositioner, hvis interesse for almindelig adfærd indenfor sangskrivning kan ligge på et meget lille sted. Og så er det mit klare indtryk, at Jørgensen simpelthen bare synger bedre og bedre, uden at give afkald på sin intense særart.

Musikere som slagtøjsspilleren Paulo Villegas Olmos, pianisten Tanja Zapolski og saxofonisten Stefan Baur fuldender med forbilledlige indsatser billedet af en både modig, prægnant og nødvendig udgivelse, som virkelig demonstrerer forcen ved udelukkende at følge sit eget indre taktslag. Som bonus er det oprindelige album inkluderet, så kan man jo sammenligne de to versioner, hvis det er med den på. Jeg finder, at nyindspilningen vinder på point.

Kunstnerisk kasse

Helt almindelige kan man søreme heller ikke kalde de otte medlemmer af det århusianske ensemble Under Byen, som på trods af (eller fordi?) de stædigt holder fast i dansk som sangsprog har fået helt pænt hul igennem i den rigt forgrenede undergrund, man finder i det store udland.

Heller ikke Under Byen satser på noget, der minder om gængs opfattelse af melodik, sangopbygning, instrumentering og arrangementer, men bevæger sig i et modalt yderområde, ikke ulig en Björk i sit mere eksperimenterende lune. Men der er langt fra tale om en kloning af det islandske koryfæ, thi fra starten har gruppen haft såvel egen tone som ditto mål. Det har de bevist over efterhånden tre albums plus det løse, og de har alle en masse spændende og unik musiceren at byde på, om end det da godt kan tilte over i det monokrome - sikkert med vilje, men denne signatur savner ind imellem både en lidt større dynamik og et mere udtalt temperament end Under Byen sådan lige har til sinds at levere. Især skuffede gruppens seneste album, Af samme stof som stof (2006) mig en del, da det grangiveligt fremstod som om gruppen var løbet tør for ideer, og dele af det lød rent ud som gentagelser af bestræbelserne på de to første udgivelser.

Sjovt nok er der kommet masser af både netop dynamik og temperament (i spandevis, tilmed!) på drengen på minialbummet Siamesisk, optaget live sammen med det 42 mand store Radiounderholdningsorkester under ledelse af Henrik Vagn Christensen, som klædeligt kaster sig ud på det dybe vand her. Sjovt blandt andet fordi fire af de fem sange på Siamesisk stammer fra netop Af samme stof som stof, men i disse nedslidte øren lyder de alle til hobe bedre i selskab med det store udtræk, Radiounderholdningsorkesteret i den grad er leveringsdygtig i.

Dét sagt er det ikke desto mindre ofte forbløffende, hvor lidt lyd/larm sådan en 50 raske musikere kan lave - Under Byens særlige tyste indtrængende stil får kun pletvist (klædelige) ridser i lakken, hvilket ikke mindst løfter en storladen version af "Af samme stof som stof" helt op under himmelhvælvet, mens "Den her sang handler om at få det bedste ud af det" næsten bliver funky i dette eleverende regi. Jo, der er godt nok kommet fut i fejemøget på pladen her og som de to parter dog klæder (og opildner) hinanden. Det må sgu da ende med en Lily Model!

Nå, spøg til side og hofter fat - Siamesisk er meget tæt på at være det ypperligste, Under Byen til dato har diverteret med. Og dét siger jo ikke så helt lidt. Et begavet og naturgivent samarbejde, som i den grad har givet kunstnerisk kasse. Glæder mig til at se dem alle 50 på landevejene med dette repertoire - okay, da det sikkert er økonomisk fuldstændig uladsiggørligt vil jeg nøjes med at lige at høre Siamesisk en gang til. Så ha' det, venner og tusind tak for musikken.

Jomi Massage: From Where No One Belongs, I Will Sing (Morningside/Playground)Under Byen & The Danish Radio Sinfonietta: Siamesisk (Morningside/Playground)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu