Læsetid: 3 min.

Zombiefilm med indbygget civilisationskritik

Myndighedernes lemfældige omgang med sandheden og en blasert og lidt for medievant ungdom revses i George Romeros nye zombiefilm, 'Diary of the Dead', der vises på Natfilm Festivalen
Myndighedernes lemfældige omgang med sandheden og en blasert og lidt for medievant ungdom revses i George Romeros nye zombiefilm, 'Diary of the Dead', der vises på Natfilm Festivalen
31. marts 2008

"Hvis ikke man kan se det på tv, så er det ikke virkeligt," siger en af de unge hovedpersoner et par gange i George Romeros nye zombiefilm, Diary of the Dead, den femte i rækken fra den efterhånden 68-årige gyserveteran. Og ligesom de fire foregå-ende film er Diary of the Dead, der vises på den igangværende Natfilm Festival, både klassisk splatterorgie med masser af blod og indvolde og besk civilisationskritik.

"Zombiefilmen er blevet min platform," sagde instruktøren, da jeg talte med ham for tre år siden; Dawn of the Dead (1978), vel nok den mest vellykkede af Romeros zombiefilm, er et frontalangreb på moderne, overdreven forbrugskultur - de levende døde flokkes omkring et indkøbscenter, hvor de som mennesker tilbragte meget af deres tid. I Land of the Dead (2005), der var en stærk return to form for Romero, revses den vestlige verdens udnyttelse af tredjeverdens lande. Og i Diary of the Dead, et udmærket, men paradoksalt nok også lidt anæmisk bidrag til serien, vender han blikket indad, mod sig selv, filmskaberen og voyeuren, og mod alle os andre, der tilbringer timer foran fjernsynet og på internettet, og som er ved at miste evnen til at skelne mellem virkelighed og fiktion og sandhed og løgn.

Vi bliver manipuleret med af medierne og myndighederne, siger Romero gennem filmens hovedpersoner - han har selv en cameo i filmen som politichef, der lyver foran et snurrende kamera - en flok collegekids i færd med at lave en billig mumiegyserfilm, da de døde vågner op igen og begynder at æde de levende.

Mediemanipulation

Resten af filmen følger de unges forsøg på at komme hjem til deres familier, mens de én for én mister livet og tager livet af endnu flere zombier på ganske fantasifulde måder. Der er rigeligt at begejstres over for gamle gorehounds som undertegnede.

Det er Debra (Michelle Morgan), der agerer vores fortæller i filmen, og som har klippet den sammen, forklarer hun, af optagelser, som hendes nu afdøde kæreste, Jason (Joshua Close), trods hendes protester insistere-de på at lave undervejs. Det var først, da han døde, at hun indså, at han havde ret, når han sagde, at regeringen og medierne manipulerede groft med sandheden omkring zombiernes pludselig-ge fremkomst - i nyheds-indslag, som er sat ind mellem Jasons optagelser, gentager reportere, forskere og myndigheder f.eks. igen og igen, at det hele bare er én stor spøg i stedet for at tage et ansvar.

Diary of the Dead er også et begavet og kritisk portræt af en blasert, medievant ungdom, der efterhånden er så vant til at filme sig selv og hinanden og uploade det hele til nettet, at den er i fare for at blive så distanceret fra virkeligheden, at den ikke længere gør indtryk, medmindre man netop kan se den på tv.

Ufiltreret, demokratisk

I den forbindelse er det interessant at notere sig, at Romero langtfra er den eneste amerikanske instruktør, der leger med grænserne mellem fakta og fiktion - gør karakterer til iscenesættere af deres eget liv - benytter sig af nyhedsklip og YouTube-film og blander det med noget, der skal forestille dokumentariske videoklip. En af de første film til at gøre det, var The Blair Witch Project (1999), der angiveligt bestod af optagelser, man havde fundet efterladt af et filmhold, der drog ind i en skov for at finde ud af realiteterne bag myten om heksen fra Blair.

For nylig kunne man så opleve monsterfilmen Cloverfield (2007), et delvist vellykket forsøg på at give en slidt genre nyt, intenst liv gennem fragmenterede hjemmevideooptagelser.

Mere interessant bliver det dog i Paul Haggis' In the Valley of Elah, hvor en far kommer på sporet af, hvad der er sket med sin soldatersøn takket være mobiltelefonoptagelser fra Irak, der viser en anden version af, hvad der er sket, end den officielle. Brian De Palmas nye film, Redacted, der med udgangspunkt i virkelige begivenheder fortæller om amerikanske soldater i Irak, som voldtager og dræber en 14-årig pige, består af videoklip, soldaternes egne, og dissekerer derigennem mediernes forhold til og dækning af krigen.

I Diary of the Dead understreger George Romero også, at de mange muligheder for selv at dokumentere, hvad der sker omkring én, og siden gøre materialet tilgængeligt for alle andre, åbner for en meget mere demokratisk, ufiltreret indgang til virkeligheden og dermed måske sandheden.

Find spilletider på www.natfilm.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu