Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Blodig alvor

Ondskab. I sin nye film, 'Funny Games', der er en amerikansksproget genindspilning af et af hans tidligere værker, vil den østrigske instruktør Michael Haneke have publikum til at tage ansvar for de ubehageligheder, de ser på lærredet
Genindspilning. En velhaverfamilie er på vej på weekend i deres sommerhus. De bliver taget som gidsler af to pæne, overmåde høflige, men også sociopatiske, unge mænd. Michael Hanekes nyindspilning af -Funny Games- formår at skabe en angstprovokerende, klaustrofobisk stemning ved hjælp af masser af nærbilleder og handling, der foregår uden for billedets ofte faste ramme.

Genindspilning. En velhaverfamilie er på vej på weekend i deres sommerhus. De bliver taget som gidsler af to pæne, overmåde høflige, men også sociopatiske, unge mænd. Michael Hanekes nyindspilning af -Funny Games- formår at skabe en angstprovokerende, klaustrofobisk stemning ved hjælp af masser af nærbilleder og handling, der foregår uden for billedets ofte faste ramme.

Kultur
4. april 2008

Man kan ikke andet end tage hatten af for Michael Haneke: Den civilisationskritiske, østrigske instruktør, der har lavet mange af sine film i Frankrig på fransk, debuterer som en slags Hollywood-instruktør med en amerikansksproget genindspilning af sin egen 11 år gamle Funny Games, der er som kalkeret af efter originalen.

Den nye film hedder da også blot Funny Games U.S. og er lige så kompromisløs, misantropisk og stærk en oplevelse, hvilket nok skal forskrække de biografgængere, der lader sig lokke ind i mørket af de skuespillere - Naomi Watts, Tim Roth, Michael Pitt - Haneke denne gang har haft til sin rådighed.

Man må formode, at Haneke på forhånd har betinget sig final cut, da en udvandet, censureret udgave af Funny Games slet ikke ville give mening - filmen er designet til at chokere og frastøde sit publikum - og netop ville være, hvad amerikanere af hensyn til indtjening ville lave. (Funny Games U.S. er da også produceret for europæiske penge.)

Det begynder ellers idyllisk. En velhavende familie, Ann (Watts), George (Roth) og deres lille søn, Georgie (Devon Gearhart), er på vej på weekend i deres sommerhus og leger gæt et stykke klassisk musik i bilen. Men et veritabelt mareridt er under opsejling, hvilket Haneke mere end antyder, da han pludselig lader arg dødsmetal akkompagnere billederne af den glade familie.

Ikke spor morsomt

Vel ankommet til sommerhuset bliver de nemlig taget som gidsler af to pæne, overmåde høflige, men også sociopatiske, unge mænd, Peter (Brady Corbet) og Paul (en umiddelbart tilforladelig, men meget uhyggelig Michael Pitt), der er helt klædt i hvidt og giver sig ud for at være venner af naboen for komme tæt på Ann, George og Georgie, inden de begynder en grusom og modbydelig, psykologisk og blodig leg med familien.

"Jeg forsøger at vise volden, som den er i virkeligheden; for det er ikke bare noget, man kan æde i sig. Jeg vil vise den virkelige vold, smerten og den livsomvæltende effekt, den kan have på ellers civiliserede mennesker," har Haneke sagt om Funny Games.

Det gør han så, samtidig med at han vil have sit publikum til at tage et ansvar for det, der sker på lærredet, idet hans ærinde med Funny Games er - som i en anden af sine tidligere film, Bennys video (1992) - at vise, at film- og medieindustrien alt for ofte laver underholdning ud af noget, som på ingen måder er morsomt. Han lader Paul henvende sig direkte til publikum for på den måde at implicere det og nægte det mulighed for at forlade biografen uden at være det mindste anfægtet.

Det er et effektivt, kunstnerisk greb, som Haneke kun benytter sig af et par gange, når Peter og Paul - der drillende kalder hinanden for Tom & Jerry - virkelig plager deres ofre, hvorfor det også virker meget mere stærkt, når man sidder dér foran lærredet og tror, at det her bestemt ikke har noget med én at gøre.

Bag om psykopatien

Haneke undergraver alle forsøg på i film og bøger at begrunde størrelser som Peter og Paul med lommepsykologiske forklaringer om f.eks. en forfærdelig barndom, og på et tidspunkt fortæller Paul, der er den styrende og mest talende af de to, om, hvordan Peter har et incestuøst forhold til sin mor. Men det er kun en del af makkerparrets syge spil, der både skal gøre Ann og George mere bange og snyde publikum til at tro, at de ved, hvor handlingen bevæger sig hen.

Pointen er, at selv om ondskaben og psykopatien som her har et menneskeligt ansigt, så er det omsonst at forsøge at forklare den. Og det er vel noget af det mest skræmmende overhovedet for et rationelt tænkende menneske.

Meget lidt i Funny Games er i øvrigt, som man forventer det af en amerikansksproget film. Haneke tør, hvor andre vil have givet efter for pengemænds krav om gennemskuelighed og happy ends. Instruktøren og hans dygtige fotograf, Darius Khondji, formår at skabe en angstprovokerende, klaustrofobisk stemning ved hjælp af masser af nærbilleder og handling, der foregår uden for billedets ofte faste ramme.

Kun meget sjældent zoomer kameraet ud eller bevæger sig, og efterhånden føler man sig lige så bange, fanget og forvirret som Ann og George - Watts og Roth er helt igennem overbevisende som et ganske almindeligt, velstillet ægtepar, der møder noget, de ikke forstår eller kan overkomme, og som skiftevis tror, at de og sønnen skal dø eller vil slippe levende fra mødet med de to sociopater. Kender man sin Haneke, vil man dog ikke være stort i tvivl. I ingen af sine udgaver er Funny Games en film, man holder af, men den er et modigt værk, som man ikke kan andet end respektere for sin konsekvens og et ønske om at stille en række vigtige spørgsmål om det samfund, vi lever i, og den måde vi lader os underholde på. Medieudbuddet er blevet mere broget og samvittighedsløst, siden Haneke første gang lavede Funny Games, hvorfor filmen kun har fået større relevans som et stykke civilisationskritik - og formentlig vil den nå et større publikum, netop fordi den er på amerikansk.

Funny Games U.S.. Instruktion og manuskript: Michael Haneke. Amerikansk-tysk-fransk-engelsk (Palads og Dagmar i København, Kinopalæet i Lyngby og BioCity i Odense og Århus)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her