Jeg har det svært med film, hvor man som publikum føler sig klogere end hovedpersonerne på lærredet. Det kan gå i en komedie af den mere fladpandede slags, men det nytter ikke i en thriller, hvor pointen er, at man skal blive lige så overrasket over det, der sker, som den det sker for.
Det er det største problem med David Ayers på mange måder velproducerede, men også lidt rodede Street Kings: At man hele tiden er et skridt foran Keanu Reeves' sorgramte LA-kriminalbetjent Tom Ludlow, mens han forsøger at redde sin sorte, alkoholiserede sjæl.
Ludlow tager sig af det beskidte arbejde i en specialenhed - under ledelse af den ambitiøse Jack Wander (Forest Whitaker) - der ikke nødvendigvis overholder loven, når den skal fange the bad guys, og som nu bliver gransket af interne affærers James Biggs (Hugh Laurie). Da en kollega og tidligere ven bliver dræbt af to gangbangers, går det op for Ludlow, at IA-undersøgelsen ikke kun handler om tvivlsomme arbejdsmetoder, men også om korruption og mord, som hans kolleger måske er en del af.
En kompleks verden
Umiddelbart er det ikke nogen dårlig idé at lade Keanu Reeves - som ikke er verdens mest udtryksfulde skuespiller - spille en anløben strømer, der er lammet af sorg over sin kones død.
Men når det postuleres, at denne sorg - som man kun indirekte hører om - er grunden til, at Ludlow ikke ser, hvad publikum kan se på kilometers afstand - at hans kolleger er gennemrådne - ryger al troværdighed i Street Kings, og man irriteres over, at han er så fucking langsom i optrækket.
David Ayer, der brød igennem med manuskriptet til Training Day, er tydeligvis inspireret af det klassiske politidrama fra 1970'erne, Serpico, og French Connection, og i glimt har Street Kings visuelt og i tone lidt af den samme råhed og usentimentale tilgang til en såre menneskelig og uhyre kompleks verden af personlige ambitioner, grådighed og blakket moral.
Derfor er det heller ikke så overraskende, at manuskriptet blandt andet er signeret af krimiforfatteren James Ellroy, som selv er kendt for sine kyniske, brutale og ofte fremragende bøger om desillusionerede politimænd i englenes by.
Men handlingen i Street Kings minder påfaldende om en blanding af L.A. Confidential og Dark Blue, to meget bedre film, der begge er baseret på historier af Ellroy, og hvor instruktørerne - Curtis Hanson og Ron Shelton - forstod at destillere og overføre forfatterens multifacetterede verden til det store lærred på tilfredsstillende vis.
Og efter at have set Street Kings tager man sig selv i at tænke, at Ellroy enten bør holde sig til bøgerne - eller finde en instruktør, der bedre forstår at håndtere hans materiale. Ironisk nok er manuskriptet til Dark Blue skrevet af selv samme David Ayer.
Street Kings. Instruktion: David Ayer. Manuskript: James Ellroy, Kurt Wimmer, Jamie Moss. Amerikansk (30 biografer landet over)
