Læsetid: 4 min.

Manden med jernmasken

En genial og tilsyneladende samvittighedsløs playboy af en industrimagnat får en åbenbaring og bliver et bedre menneske i Jon Favreaus vellykkede superheltefilm 'Iron Man'
Robert Downey Jr. er forrygende i rollen som våbenproducenten, der forvandler sig til humanist og superhelt.

Robert Downey Jr. er forrygende i rollen som våbenproducenten, der forvandler sig til humanist og superhelt.

Zade Rosenthal

30. april 2008

Tony Stark er ikke noget dårligt menneske, men han har heller ingen skrupler over at tjene penge på at handle med død. Han er et omgængeligt geni og en generøs mangemilliardær, der deler sin tid mellem at designe nye og effektive våben til blandt andet den amerikanske hær og feste med den ene smukke pige efter den anden, gerne med en kølig drink i hånden.

Men da Stark såres og tages til fange af, hvad der ligner en al-Qaeda-agtig organisation under en våben-demonstration i Afghanistan og ser, hvilken skade hans egne våben forvolder på uskyldige mennesker, får han en åbenbaring og forvandler sig til et bedre menneske.

Et nyt menneske

Sådan begynder Jon Favreaus tegneseriefilmatisering, Iron Man, der bærer Tony Starks alter egos navn og er baseret på Stan Lee og Jack Kirbys 45 år gamle tegne-seriefigur, som stadig er en essentiel del af det omfattende Marvel-univers.

Meget er lavet om i filmen - personer er skrevet sammen, begivenheder er lavet om og flyttet i tid - men meget er også, som jeg husker det fra dengang i 1980'erne, hvor jeg stiftede bekendtskab med Iron Man alias Tony Stark og hans trofaste sekretær, Pepper Potts.

En læge, Yinsen (Shaun Toub), der også er taget til fange, redder i filmen Starks liv - bombefragmenter er ved at trænge ind i hans hjerte - og Stark selv (Robert Downey Jr.), der under pres har sagt ja til at kopiere et af sine egne, dødbringende våben, fremstiller i stedet en minireaktor, der kan holde hans hjerte i gang, og en kampdragt af jern, der kan skaffe Yinsen og ham selv ud af den hule, hvor de holdes indespærret.

Men Yinsen dør, og opfyldt af retfærdig harme tager Stark hævn over sine fangevogtere.

Hjemme i USA igen annoncerer han - til sin forretningspartner Obediah Stanes (Jeff Bridges) store chok - at Stark Industries ikke længere skal fremstille våben, og i det skjulte designer Stark en ny, strømlinet udgave af sin kampdragt, der giver ham store kræfter og sætter ham i stand til at flyve. Iron Man er født.

Godt skuespil

Iron Man er ikke nogen selvhøjtidelig film - faktisk er den rig på humor - men den tager heldigvis sig selv alvorligt. Og det er et af de første og vigtigste bud, når man skal lave en troværdig superheltefilm. Det nytter ikke noget at grine ad figurerne og universet - man skal grine med dem for at kunne engagere publikum.

Og engageret bliver man, mens man ser Favreaus film, der måske ikke er lige så fuld af action som andre superheltefilm - X-Men, Spiderman, Batman - men byder på velskabte personer, menneskeligt drama, en vis psykologisk dybde og godt skuespil fra snart sagt alle på rolle-listen, der også inkluderer dejlige Gwyneth Paltrow som Starks uundværlige assistent og love interest, Pepper Potts, og Terrence Howard som vennen og officeren Jim Rhodes. (Stan Lee dukker i øvrigt op i en sjov lille cameo som Playboy-skaberen Hugh Hefner.)

Men det er trods alt Downey Jr., som bærer filmen på sine stærke skuldre. Den 43-årige skuespiller er intet mindre end forrygende i rollen som den flotte og charmerende Stark, og han formår at få os til at tro på milliardæren som både rapkæftet, festglad kvindebedårer og genfødt humanist og superhelt. Han er en intens skuespiller, der det ene øjeblik kan opføre sig, som om intet betyder noget, og sekundet efter overbevise os om, at det i virkeligheden betyder alt. Det gør det så også efter hans oplevelser i Afghanistan, og det er ikke mindst dét, vi og Pepper falder for.

En vis realisme

Gennem sin karriere har Robert Downey Jr. oplevet op- og nedture pga. alkohol- og stofmisbrug, men han har lagt alt det bag sig, hvilket på en måde spejles i Tony Stark-figuren - og giver den en interessant dobbelthed - og refereres til i nogle af filmens mere pointerede replikker. Som da Pepper kommer ind i Starks værksted og forbløffet ser ham i Iron Man-dragten for første gang, og han siger til hende: "Lad os nu være ærlige; det her er ikke det værste, du har taget mig i at gøre".

Selvfølgelig er der også smæk for skillingen i Iron Man - effekterne er helt igennem lydefri - men Stark er jo ikke nogen rigtig superhelt, blot et begavet menneske i et stiligt power suit med guld og rødt. Og helt i Stan Lees ånd holder Favreau og manuskriptforfatterne fast i en vis realisme, selv når filmen giver los i et par blærede actionsekvenser, hvor Iron Man - til tonerne af Black Sabbath-sangen "Iron Man" - angriber de onde mænd i Afghanistan og kæmper mod ... ja, jeg vil ikke afsløre hvem, blot sige, at der er én, som hjemme i USA forsøger at gøre ham kunsten efter og fremstille en endnu større, endnu mere frygtindgydende kampdragt.

Da Iron Man blev skabt i begyndelsen af 1960'erne, blev han såret og taget til fange under Vietnamkrigen, siden blev han det under den første Golfkrig, og nu sker det altså i Afghanistan. Figuren er således fulgt med tiden, og selv om man skal passe på med at læse for mange aktuelle, geopolitiske motiver ind i filmen, vækker Starks forvandling fra krigsmager til krigsmodstander alligevel genklang pga. krigene i Irak og Afghanistan.

Der er ingen tvivl om, at både Iron Man og Jon Favreau er imod krig og ikke mindst mennesker, som tjener penge på krig. Det er altså lidt imponerende, at Hollywood er nået dertil, hvor også de store underholdningsfilm udstyres med en social og politisk dagsorden. Og det siger vel meget om, hvordan filmskaberne opfatter det, der foregår i Washington - eller at de i hvert fald har formået at lodde folkestemningen.

Iron Man. Instruktion: Jon Favreau. Manuskript: Mark Fergus, Hawk Ostby, Art Marcum og Matt Holloway. Amerikansk (Biografer over hele landet)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

He he - en superheltefilm, som får en god anmeldelse i Information. Der er sgu sket noget siden de glade halvfjerdsere - he he he...

Tja, i de glade halvfjerdsere var Information en af de få aviser, der skrev seriøst om fx superheltetegneserier, så hvad er det lige, du synes, der er sket?

Hvor mange årtier er det egentlig, siden du sidst har læst information? Hvis du ikke har andet end fordomme og klicheer af den art at bidrage med, spilder du bare folks tid.

Kære Per Vadmand. Jeg kan forsikre dig for, at jeg er sådan en rigtig gammel hippie med alle de politisk korrekte, rød-grønne holdninger i behold. Men derfor kan der jo nok være plads til lidt spøgefuldheder og selvironi. Lidt humor skader ikke, gamle dreng! ;)