Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

De nykonservatives irakiske kompagnon

En ny biografi af Ahmad Chalabi fortæller den fascinerende historie om, hvordan den irakiske eksilpolitiker praktisk talt egenhændigt fik USA overtalt til at frigøre sit land fra en tyran
Kultur
19. april 2008

Enhver journalist, der har mødt og interviewet den irakiske eksilpolitiker Ahmad Chalabi, kan næppe være uenig med forfatteren Aram Roston, når han i sin netop udgivne biografi kalder irakeren en dybt fascinerende personlighed, uanset om man beundrer eller foragter ham.

Ahmad Chalabi er en person, man ikke kan udenom, når en endelig historie om den ulykkelige Irak-krig skal skrives. Det var ham, der viede sit liv til at vælte Saddam Hussein og fik medvillige amerikanske politikere (ikke mindst USA's præsident himself) overbevist om, at Irak kunne blive forvandlet til et ægte arabisk demokrati.

Det var Chalabi, der med charme, intelligens og overtalelsesevne fik adgang til indflydelsesrige nykonservative kredse i 1990'erne og efter præsidentvalget i 2000 pludselig kunne tælle sine mest loyale allierede på højeste niveau i Bush-regeringen. Det var ham, der forsynede regeringen med historier fra irakiske afhoppere om masseødelæggelsesvåben i Saddams hånd, som senere skulle vise sig at være falske.

Uklart motiv

Det var Chalabi, der næsten egenhændigt fik et næsten enstemmigt flertal i Kongressen til at vedtage Iraqi Liberation Act i 1997, som i realiteten banede vejen for invasionen i 2003. Under denne lov begyndte Chalabis eksilgruppe, Iraqi National Congress (INC), at modtage betydelig finansiel støttefra USA's udenrigsministerium. I alt 59 mio. dollar over fem år.

Hvilke motiver drev Chalabi? Det fremgår ikke klart af Rostons fornemt researchede og spændende biografi. Måske denne mangel kan tilskrives det forhold, at Chalabi nægtede at lade sig interviewe til bogen, skønt mange af hans nære venner og bitre fjender, selv anonyme medlemmer af hans store forgrenede familie, åbnede op og aflagde vidnesbyrd.

Det er imidlertid ikke forbudt at gætte på motiverne. Første gang jeg mødte Chalabi var til en middag hos den irakiske intellektuelle Kanan Makiya - nogle år før krigen. Chalabis datter gik dengang på Harvard University, og faren kom jævnligt til Boston for at besøge hende og Makiya. Under middagen sad irakeren som en korpulent fyrste i en lænestol og fik serveret irakisk mad, mens han underholdt gæsterne, der sad i en ring om ham på gulvet.

En af gæsterne var Michael Ignatieff, dengang lektor på Harvard i menneskerettigheder og i dag næstformand i Canadas arbejderparti. Han udspurgte Chalabi nøje om Saddams torturkamre og generelt om menneskerettighedernes kår i Irak. Eksilirakerens svar efterlod ingen tilhørere i tvivl om, at Saddam var i en klasse for sig som diktator. Ignatieff blev senere en ivrig tilhænger af USA's invasion - en beslutning, han senere har fortrudt.

Det var svært ikke at blive påvirket af Chalabis og Makiyas argumenter. Man skulle være virkelig følelseskold for at sidde dem overhørige eller bare udtrykke skepsis.

En heldig hånd

Anekdoten nævnes, fordi Chalabis talent for at manipulere og på nærmest magisk vis besnære sine tilhørere er blevet legendarisk. Republikanske såvel som demokratiske politikere faldt i 1990'erne på stribe for hans ræsonnementer. Roston fremhæver vidt forskellige 'ofre' som senator John McCain og den tidligere diplomat og Irak-kender Peter Galbraith.

Bogen er spækket med afslørende detaljer om amerikanske politikeres medvirken i Chalabis forehavende. Roston fortæller f.eks., at McCains hovedstrateg i præsidentvalgkampen, Charlie Black, var ansat af pr-koncernen Burson Marsteller (regningen betalt af USA's udenrigsministerium) til at varetage INC's interesser i Washington. McCains indflydelsesrige nykonservative udenrigsrådgiver, Randy Scheunemann, arbejdede ligeledes med Chalabi.

Engang spurgte jeg Makiya direkte, hvilken rolle Chalabi havde udtænkt for sig selv i et Irak frigjort af USA. "Han skal selvfølgelig være premierminister. Hvad tror du ellers," lød svaret.

Historien om Chalabi er utrolig. Her var en iraker drevet i eksil som 13-årig, og i en alder på omtrent 50 sætter han sig egenhændigt for at få USA til at fjerne diktatoren i hans hjemland med militær magt, og forehavendet lykkes i løbet af ganske få år.

Chalabi var naturligvis også heldig. Uden Osama bin Ladens 11. september ville Bushs og de nykonservatives brændende ønske om at vælte Saddam være stødt ind i bitter modstand i Kongressen og den amerikanske befolkning. I stedet var det relativt let for Chalabi og de nykonservative at overtale et flertal af de folkevalgte, herunder demokratiske senatorer som Hillary Clinton og John Kerry, til at give grønt lys til krigseventyret.

Chalabi har endnu ikke opnået at blive premierminister. I 2005 udnævntes han dog til de magtfulde poster som vicepremierminister og olieminister, som han senere tabte. Han har haft svært ved at rekruttere en folkelig base i Irak. Hans forhold til den amerikanske besættelsesmagt og herrerne i Washington er ekstremt svingende. På et tidspunkt blev hans hjem og hovedkvarter i Bagdad ransaget af amerikanske styrker. Han var under mistanke for at være spion for Iran - eller snarere dobbeltagent.

Flere liv endnu

For dem der har mødt og oplevet Chalabi, hersker der liden tvivl om, at han endnu har nogle liv i sig. Han er ikke nogen slagen mand i Iraks labyrintiske og voldelige politiske verden. Snarere tværtimod.

Aram Roston synes i udgangspunktet at have næret stor antipati mod emnet for sin biografi. Men flere gange i bogen antyder forfatteren, at der må være grænser for, hvor stort ansvar for krigen, man kan lægge på Chalabi. Hans ærinde - at få sit fædrende land frigjort fra en tyran - kan opfattes som nobelt. Det egentlige ansvar for katastrofen ligger hos de amerikanske politikere og beslutningstagere, der lod sig rive med.

"Hvis han opnåede indflydelse i Washington, så er det naturligvis, fordi man gav ham den," konkluderer Roston.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her