Uden intensitet eller troværdighed

Der er ikke mange forsonende kvaliteter ved Mike Newells Gabriel García Márquez-filmatisering, Kærlighed i koleraens tid. Bogen er en af den sydamerikanske forfatters mere kulørte, og filmen en fæl gang pladderromantik.

Det begynder med et dødsfald i en have i Sydamerika. Den aldersstegne dr. Juvenal Urbino (Benjamin Bratt) falder ned fra en stige, og Florentino Ariza (Javier Bardem, der ikke gør sin Oscar ære), som har elsket Urbinos kone, Fermina (Giovanna Mezzogiorno), i mere end 50 år, kan endelig erklære hende sin kærlighed. Det får dem begge til at tænke tilbage på dengang, de mødtes, og hvordan deres korte kærlighedsaffære blev afbrudt af hendes far. Hun giftede sig siden med Urbino, og Florentino satte sig for at bortviske sorgen ved at gå i seng med så mange kvinder som muligt.